Archive for the ‘Hverdagsliv’ Category

Hvad skal en ugle koste?

Posted by admin On August - 27 - 2010

Jeg har fået en del forespørgsler på de her uglepuder, men inden jeg vil love for meget vil jeg finde ud af om det kan betale sig. Der ligger jo en del arbejde i at lave det :) Derfor, hvis du skulle købe en uglepude, hvad ville du så synes er en fair pris før portoomkostninger? Kom gerne med kommentarer hvis du har andet på hjertet :)


Flere sjove googlehits og en efterlysning

Posted by admin On August - 25 - 2010

Den anden dag delte jeg nogle google søgeord med jer, som i den forgangne måned havde ført til min blog. Well, jeg kunne jo blive ved i evigheder… Folk har virkelig et sjovt forhold til Google.

De har bl.a. ledt efter ældre brunetter, nøgen feriebilleder, for meget selvtillid, opdragelse af børn 12 år og matematikhumor. Igen må folk være gået forgæves… Arj ok, lidt matematikhumor er muligvis at finde i arkiverne her på bloggen.

Der er også nogen der nærmest giver ordre til Google… Af eksempler kan jeg give følgende:

  • Yndlingsdyr
  • Studine søges
  • Giv mig et job
  • Af med trussen

Måske jeg skulle prøve at beordre Google til at finde mig et job, tænk hvis det virkede…

Noget af det som virkelig er nøgleordene for min blog, eller i hvert fald nøglesøgeord glæder mig. De har tydeligvis noget med sund livsstil at gøre. Alle vil have info om Weight Watchers, Zumba, Power Hoop og endnu flere elsker fedtfattige opskrifter af enhver art. Sjovt nok flest fedtfattige kageopskrifter…

Dem jeg har grint mest af i denne måned er de her:

  • Takker bukker og nejerEhm, well… Lige over!
  • det hele endte dejligtEr jeg glad for at høre :)
  • n.xeia blogFinder du her.
  • lålålålå musikOkay, jeg har da muligvis selv søgt på lålålålå engang, men jeg anede ikke hvad jeg ellers skulle skrive… Honest mistake.
  • Han er nastyHvem hvem hvem?
  • I dag er jeg så lykkelig så lykkelig så lykkelig det hele endte dejligt jeg synger og er gladDejligt at så mange er glade :)

Arj det er faktisk løgn, for jeg har grint aller mest af de her to:

  • Mille aalborg d skål
  • Frække mille aalborg

Mille fra Aalborg kom frit frem, der er nogen der leder efter dig ;-)

Filosofi og kravsspecifikationer – modebegreber

Posted by admin On August - 21 - 2010

Jeg har filosoferet lidt over nogle modebegreber jeg synes er besynderlige… Jeg forstår ikke helt hvor de kommer fra og hvem der bestemmer hvad det skal hedde.

For eksempel…

Er en parka i virkeligheden ikke bare en jakke?

Hvornår er en blazer en boyfriend blazer og hvorfor? Er der også en girlfriend blazer så? Og hvordan vil den i så fald adskille sig fra en standard blazer (eller måske en jakke i min ikke særlig korrekte modeterminologi)

Hvem bestemmer om et smykke er et statement smykke? Jeg har nu oplevet både halskæder, armbånd og ringe serveret med det lille frække ord “statement” foran. Kan man så tage 250 kr ekstra for det eller hvad? Er det i virkeligheden bare den modeblogger der først opdager et smykke i H&M eller på e-bay der synes det fortjener et tag, fordi det så lyder bedre?

Forleden på trendsales stødte jeg også på begrebet “statement” heels… Altså statement stilletter? Og hvornår er det så ikke en rigtig stilet/heel mere?

Nu kan jeg jo kalde mig ingeniør og må derfor gerne være nørdet… Kan vi ikke få en kravspecifikation på det her, så selv jeg kan være med?

For eksempel…

En jakke kan defineres som en parka, når følgende kriterier er opfyldt (jeg tager intet ansvar for korrektheden af disse statements):

  • Længden på jakken er mellem XX cm og YY cm
  • Materialet er ________ (indsæt selv ord)
  • Skal være vandtæt  JA[  ]   NEJ[  ]
  • Den har en hætte med snører af længde ZZ cm
  • Etc.

En blazer kan kategoriseres som en boyfriend blazer når følgende kriterier er opfyldt:

  • Du har købt den i en herrebutik eller fundet den i en fyrs klædeskab (med mindre den så kategoriseres som en girlfriend blazer fordi han er på forkant med moden?!)
  • Den er sort
  • Den er ??

(Okay, jeg har ingen idé om hvad her kan stå… Honestly! Hvad fanden er det?)

En halskæde er en statementhalskæde når følgende kriterier er opfyldt:

  • Den har vedhæng – Jo større jo bedre?
  • Når den første blogger med mere end 800 daglige læsere siger den er det!

Er jeg virkelig den eneste der er helt lost i de her modebegreber? Findes der mon en ordbog for modedummies? Ved dog ærlig talt ikke om jeg ville bruge den, for jeg vælger jo bare det jeg kan lide i en butik og tænker ikke så meget i om den halskæde mon er en trendy statement sag eller bare en halskæde… Men sådan er vi jo så forskellige ;-)

I’m still here

Posted by admin On July - 26 - 2010

Telefonkøerne har ikke 100 % taget livet af mig, jeg er her endnu. Er dog ikke kommet helt igennem min liste endnu, men når det nok altsammen.

Jeg opgav telefonen og sendte mail til både Stofa og lægen, begge dele med succes efter lidt tid. Hurra for det. Men så trængte jeg altså også til en pause fra telefonkøer og jeg gik derfor ned i byen og købte mig en kalender så jeg kan holde styr på alle mine planer. Den er allerede i brug.

Det er ikke kun mig der arbejder på højtryk, det gør Mutti og DaddyO også. De har sørget for der kommer en stor stærk murer (som jeg rent faktisk har gået i folkeskole med) herop når vi skal flytte, for at hjælpe med at bære tunge ting. De har også bestilt en bil vi kan flytte med og sørget for at vi kan hente den i Aalborg og aflevere den i Herlev – se det er smart! Nu er der også booket flybilletter til mig og mutti som bliver her til dagen efter vi flytter så vi kan gøre rent osv. Og et hotelværelse kommer der også styr på inden længe. Prøv lige at tale om at have flere bolde i luften på én gang! Nå ja, imellem alle de her ting er jeg ved at skrive mit CV på engelsk og inden længe følger der forhåbentlig en ansøgning også på engelsk.

Nu tager jeg snart til Zumba og ryster min booty lidt. Trænger i den grad til at tænke på noget andet end jobsøgning og flytning!

PS: Jeg er blevet tagget i et par bloglege, dem kommer jeg igennem når tiden tillader det :)

Tryk 1 hvis du…

Posted by admin On July - 26 - 2010

Jeg tror jeg har fået 37 % flere grå hår på hovedet i den seneste time…. Crap damnit hvor er det træls at hænge i telefonkøer og skulle trykke sig igennem valgmuligheder der ikke passer på noget af det man skal…

  • Tryk 1 hvis du ønsker at skyde dig selv i foden
  • Tryk 2 hvis du ønsker at springe ud fra en klippe

Jeg vil jo bare gerne have en bekræftigelse på at mit frickin’ boligselskab har gjort som de sagde!

Jeg har snakket med et coachingfirma som står for at afholde møder for A-kassen og forklaret at jeg skal flytte til Sjælland og derfor ikke kan deltage på et møde i Aalborg om en måned. Damen var heldigvis meget sød og synes at Præstø lød som sådan et hyggeligt sted… Hm, tja, jow… I guess… Men det møde der?!

Så har jeg ringet til lægen, eller har da gjort et (tusinde) forsøg. Jeg hader at ringe til lægen, af den simple årsag at man ALDRIG kan komme igennem. Belastende. Og det der online booking halløj er ikke super optimalt heroppe, endte med at få tilbudt en tid klokken 8 om morgenen – fedt nok. Får så en mail om at det tidspunkt kan man ikke komme til konsultation så jeg skal ringe for at få en ny tid. Whats the point then? Jeg er stadigvæk ikke kommet igennem, der er åbenbart mange syge mennesker i Aalborg.

Har forgæves forsøgt at få fat i Stofa, men da ingen af deres tryk 1, tryk 2, tryk crap muligheder passer på det jeg skal. Fedt nok. Så nu har jeg sendt en mail i stedet.

Åh ja, og så boligselskabet. Ville gerne have fat i den nye lejer for at høre om hun kunne være interesseret i at overtage vaskemaskine, køleskab og rullegardiner. Men boligselskabet ville ikke give mig hendes nummer. De ville dog gerne selv kontakte hende og spørge. Så ringer de tilbage med hendes nummer fordi de ikke selv kan komme igennem. Prøver at sende en besked men den kommer ikke frem, hvad mon det skyldes…

Nå, men jeg mangler stadigvæk at få en dato for et møde – nu i KBH, med A-kasse. Jeg skal have fat i viceværten og skulle gerne igennem til lægen før eller siden. Og nå ja, så skal jeg ud og købe en kalender, for jeg er ved at få lange patter af alt det jeg skal huske :/

Har jeg fortalt før jeg synes det er træls at tale i telefon?

Hvis i ikke har hørt fra mig inden i morgen er jeg bare afgået ved telefonkødøden… Langsomt og smertefuldt!

Fairy & vinduespudsning

Posted by admin On June - 6 - 2010

 

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af Maria, som arbejder med PR for Fairy (dem med rengøringsmidlerne), om jeg havde lyst til at modtage en hjælpende hånd til rengøringen i form af en flaske Fairy opvaskemiddel, en vinduespudser (altså ikke en mand, men sådan en svaberfætter), nogle klude, svampe og en opvaskebørste.

Pudsigt nok fik jeg denne henvendelse kort efter jeg havde vist dette billede:

Hvis der er noget jeg hader er det meget opvask, og denne kæmpe en af slagsen skyldtes udelukkende at jeg havde holdt gruppemiddag og dagen efter blev jeg ramt af en gang roskildesyge der varede nogle dage og jeg kunne ikke overskue opvask. Nå, men jeg kan forestille mig at Maria har stødt på dette billede og tænkt “God have mercy, Anja har brug for hjælp”. 

Jeg tog imod tilbuddet, for egentlig tror jeg det var et tegn oppefra. Når nogen tilbyder mig en vinduespudsesvaberfætter og jeg ved inderst inde at jeg aldrig har pudset vinduer i denne her lejlighed som jeg har haft i 2 år, så er det jo dumt at sige nej ik?! At jeg så aldrig rigtig har pudset vinduer før det heller er så en anden side af sagen. Altså jeg har da pudset vinduet på badeværelset (det er ret lille). Når jeg har ordnet spejlet med det der rensehalløj har jeg som regel taget vinduet også. Men aldrig med en vinduespudsesvaberfætter.

Jeg plejede at sætte ekskæresten til det, for han var uendeligt høj og behøvede ikke stole for at gøre det (min undskyldning for at sige han skulle gøre det) og så synes jeg bare ikke tanken om at kravle rundt i vindueskarme er så tiltrækkende. Der er dælme langt ned. Min mor har også været sød at ordne dem nogle gange når hun har været på besøg, og man skal jo heller ikke overpudse dem så jeg har aldrig rigtig selv begivet mig ud i det.

Anyways, jeg har da set folk pudse vinduer mange gange, og det ser ikke så slemt ud. Hvis jeg ikke husker fejl var min morfar vinduespudser en årgang, så det burde vel ligge i mine gener skulle man tro… Jeg har også hørt Mutti sige det er bedst at gøre når det er overskyet, hvilket det er heroppe idag. Altså har jeg ingen undskyldning for ikke at pudse vinduer (alternativet var eksamenslæsning), så igang jeg gik.

  1. Jeg startede med at google “Hvordan pudser man vinduer?
  2. Opskriften på godt vinduespudse vand er et par dråber Fairy (fjerner snavs), lidt eddike (binder kalken i vandet) og varmt vand.
  3. Google sagde jeg skulle starte med at vaske ruderne med en blød svamp hvis de var meget beskidte (hvilket jeg tager for givet de var nu jeg bor i storbyen og aldrig har vasket dem før!) og dernæst bruge vinduespudsesvaberfætteren i et helt bestemt mønster og huske at tørre den af i et viskestykke hver gang man løfter den fra ruden (damn det bliver besværligt lige pludselig!). Faktisk var der mønster for både begyndere og for proffesionelle – se det her.
  4. Nå okay, off we go. Starter med min altandør da den er mest ligetil. Får dækket af med aviser og begynder at vaske den side der vender ud mod vejen. Vaskedelen er nemt! Det er straks meget værre når vinduespudsesvaberfætteren skal i brug. Altså don’t get me wrong – jeg tror det er ægte kram jeg har fået tilsendt, men det kræver altså lidt øvelse at få det til at blive helt godt. Jeg fandt ud af man bliver nødt til at køre den helt ned til bunden (præcis som tegningen sagde – doh!) ellers er der striber med vand midt på ruden. Og bare det at køre fætteren i lige baner er en udfordring.
  5. Faktisk synes jeg det gik ret okay taget i betragtning af at min erfaring i vinduespudsning hidtil løber op i glaspudsemiddel og viskestykker/køkkenrulle.
  6. Næste trin var køkkenvinduet hvilket var pisse besværligt. Jeg har nemlig et rullegardin der sidder på en skinne hvilket gør at vinduet kun kan åbnes 45 grader eller sådan noget. Jeg blev derfor nød til at kravle op på bordet hvor jeg nærmest måtte sidde i vasken og bruge al min smølfelængde på at nå kanten af vinduet. Men nu var jeg jo blevet ret erfaren siden altandøren, så taget i betragtning af den besværlige tilgangsvinkel gik det ganske fint.

Ja og så kom jeg ikke videre… Vinduerne  i soveværelset og kontoret har også de samme rullegardiner og kan ikke åbnes ret meget på den led (jeg tipper dem normalt), og der har jeg kun en lille bitte vindueskarm jeg kan bruge som afsats, og tør sgu ikke rigtig sidde på 3. sal og håbe jeg kan nå kanten af vinduet :S Hvordan klarer man lige det problem?

Nå, men jeg har i hvert fald fået virkelig pæne vinduer nu (i den ene halvdel af lejligheden) og jeg troede virkelig ikke man kunne bruge opvaskemiddel til at vaske vinduer i, men det kan man altså godt :)  

Confession

Posted by admin On June - 6 - 2010

HEJ, JEG HEDDER ANJA

JEG ER 25 ÅR GAMMEL OG HAR ALDRIG PUDSET VINDUER FØR SELVOM JEG HAR HAFT EGEN LEJLIGHED I 5 ÅR

(to be continued…)

HELP WANTED

Posted by admin On May - 12 - 2010

Min søster og hendes gruppe har brug for jeres hjælp. Hvis i vil være nogle sweethearts hjælper i dem ved at svare på dette spørgeskema som kun er 10 spørgsmål :)

Thank you honeys,

Gone going

Posted by admin On May - 1 - 2010

Er på vej ud af døren til frisøren nu. Lidt nervøs for hvad jeg kommer hjem med, men mon ikke hun er en fornuftig frisør der ikke lokker mig ud i noget jeg ikke kan bære…

30.04.10

Posted by admin On April - 30 - 2010

Idag arbejder jeg med projekt og får en masse gode ideer, og så har jeg sat Mille til at hjælpe med at lave nyt design på bloggen. Skide smart arbejdsfordeling if you ask me ;-)

Jeg har haft alt for mange små overspringshandlinger idag, så jeg må hellere lige give den en skalle så ikke jeg bliver nød til at arbejde hele weekenden. Kender i det når man pludselig bliver utrolig meget distraheret af bestemte tanker og simpelthen bliver nød til at gøre noget ved det inden man kan gå videre?

Anyways, ville bare lige sige at jeg er her… Omme bag skærmen, men er lidt optaget af business-ting. Men hvis i oplever at bloggen ser anderledes ud, så er det altså helt okay :P Jeg vender tilbage senere. Jeg har bl.a. en juice jeg skal vise jer.

Ramblings

Posted by admin On April - 29 - 2010

Nu er solen kommet til Aalborg, og bededagsferiestemningen spreder sig på sin egen måde på uni. Nemlig at der ikke er nogen ferie til de fleste. Sådan er det altid på denne tid af året. Den eneste weekend man egentlig tillader sig at holde fri i op mod aflevering, det er weekenden hvor der er karneval i Aalborg. Og så er det oftest kun den ene dag.

For mit vedkommende har jeg dog en hjemmearbejdsdag i morgen, da vi ikke gider tage derud når det er helligdag. Men vi holder ikke fri. Vi har dog talt om at holde fri på mandag, bare som en treat… Og fordi gruppebuddy har en  vigtig aftale andetsteds og ikke vil være her alligevel. Det ville ikke genere mig med en lille fridag. Men nu må vi se hvordan det skrider frem henover weekenden.

Jeg har lige fået at vide at min træning idag er aflyst, og nu får jeg en pludselig trang til at gå på biblioteket. WTF! Jeg blev virkelig positivt overrasket da jeg var på biblioteket for 2 uger siden, og jeg har fuldstændig glemt hvor fantastisk det er at man kan låne alle de fede bøger GRATIS! Det er undervurderet… Jeg har lyst til at låne kogebøger og lade mig inspirere af hvad de ellers har. Hmm, this is a strange feeling.

Ved i hvad jeg også har haft lyst til de sidste par dage? At spille Rollercoaster Tycoon 2. Jeg har også 3′eren, men somehow kan jeg bare bedre li’ 2′eren. Det er fandme et hyggeligt spil. Hver gang jeg hører Vengaboys (hvilket sker en del når vi arbejder på uni, vi er jo ikke vokset op i 90′erne for ingenting!) får jeg lyst til at bygge parker i rollercoaster. Dem hørte jeg nemlig virkelig meget dengang jeg spillede det spil da jeg boede derhjemme.

Ah, enough with the ramblings! Lets get going…

Thoughts

Posted by admin On April - 28 - 2010

I denne uge tænker jeg… Alt for meget. 

Jeg tænker på vores projekt som skal afleveres om meget snart, jeg tænker på fremtiden og på nutiden. Der er dælme mange ting der ændrer sig meget meget snart, nærmest fra den ene dag til den anden. Igår fik jeg oplyst datoen for den afsluttende eksamen. Det er som om at det hele bare rykker tættere på når man ligesom ved “den dag er du færdig, finito, done…”. Og så er det tid til at være voksen for real? Eller hvad… I don’t know.

Spørgsmål fra alle kanter ala “Hvor lang tids opsigelsesfrist har du på lejligheden?” er begyndt at infiltrere mine samtaler, og spekulationer om hvad der bliver af alle de andre (og mig selv) når det slutter på uni rumsterer også i mit hoved.

Fy for helved hvor er det skræmmende…

Men det er ikke kun de der store alvorlige tanker der rumsterer. Jeg er vist nok blevet overtalt til at være med til planlægning af vores dimmisionsfest, hvilket nok skal blive sjovt. Vi skal da helt sikkert have et brag af en fest og vise gaden hvordan nybagte ingeniører fester! Og jeg skal også snart igang med at planlægge interrail nærmere med Mille. Nu varer det ikke så længe før turen går til Præstø, så må vi gøre noget ved det.

Anyways, alle de her spekulationer tærer lidt på energien. Jeg ved ikke om det kun er derfor, men jeg er i hvert fald ualmindelig træt i denne uge. Jeg kan godt mærke at jeg ikke falder ligeså nemt i søvn om aftenen, det er der alle tankerne dukker op som regel… Og nå ja, så er jeg blevet alt for afhængig af at spille suduko (level: evil) på mobilen inden sengetid… I sengen… Mens jeg ser paradise hotel (eller hører). Det var dumt Anja! Har ikke ligefrem brug for flere ting der holder mig vågne om aftenen. Doh!

Dagens op og nedture

Posted by admin On April - 28 - 2010
  • Nybagt bolle (fra igår) til morgenmad (optur)
  • Solskinsvejr da jeg kigger ud af vinduet og skal afsted (optur)
  • Død due lige ude foran døren (nedtur)
  • God musik i ørerne på vej mod uni (optur)
  • God stemning i grupperummet (optur)
  • At opdage andre folks “efterladenskaber” på toilettet på uni (bestemt nedtur – SVIN!)
  • Kage i loungen til frokost pga. 2 x fødselsdag (optur)
  • Opdage at det regner da jeg skal til cykle hjem (nedtur)
  • Komme i tanke om at der er nogen der har hapset mit lille “etui” til sadlen så man ikke bliver våd (nedtur)
  • Opdage at der har været nogle forbi og sætte “etui’er” på alle cyklerne (optur)
  • Cykle hjem i regnvejr (nedtur)
  • God musik i ørerne på vej hjem (optur)

Syv optur mod fem nedtur… Så har det jo været en ok dag after all…

26.04.10

Posted by admin On April - 26 - 2010

Så er arbejdsdagen overstået og jeg har netop handlet ind til at kunne lave spændende juicer i de næste par dage. Jeg har bl.a. købt persille, ananas og citron. Sammen med de basisgrøntsager jeg har i forvejen giver de mulighed for at lave en masse forskellige juicer fra min nye bog.

Om en halv times tid står den på Bodytoning med en af de søde bootcamp piger, det er altid godt at lave aftaler med nogen om at man skal træne, så er det ikke så nemt at melde fra igen. Jeg trænger alligevel til at lave noget andet end at sidde ved computeren, så det bliver dejligt.

Men helt seriøst, hvad sker der for vejret idag. Regn regn regn… Det er bare kedeligt. Og her er bare mørkt over det hele. Utrolig flabet!

Nå, I’m off. Vender tilbage i aften :)

Fuck Cancer & Hey Shorty (all at once…)

Posted by admin On April - 25 - 2010

Jeg har tænkt mig at se dokumentaren “Fuck Cancer – Chris McDonald vs. Kræft” på DR2 her kl 21.50.

En dokumentar om Chris MacDonald og hans far, Cal MacDonald, og deres fælles kamp mod faderens livstruende cancer. Da Cal får diagnosen spiserørskræft i stadie fire, og dermed en chokerende dødsdom, sætter far og søn alt ind for sammen at bekæmpe kræften – mod alle odds. Med sin baggrund inden for ernæring og fysiologi skaber Chris et kost- og motionsprogram, som med den viden vi har i dag – kombineret med kemoterapi – er det stærkeste våben mod de dræbende kræftceller. Chris filmer sin far under hele forløbet, og seeren kommer helt tæt på deres inspirerende og intense kamp mod sygdommen. Og resultatet er overraskende!

Jeg synes det lyder interessant, og så er det perfekt mht. sengetid. Så jeg er game.

Nå, i får lige en “godnat”-sang som jeg har trippet lidt til her i weekenden. Jeg har skiftet fra lokal radiostation til The Voice pga. dårligt signal, og på voice kører man tydeligvis ret meget med de samme 20 sange i en playlist, og jeg har hørt den her sang mange gange de sidste 2 dage. Det bliver den ikke mindre fed af. Egentlig er det slet ikke min stil, men fra 2:20 bliver den super fed og jeg bliver i vildt godt humør af det beat.

Related Posts with Thumbnails