Spørgsmål ..

Hvis du køber et sæt undertøj i Hunkemöller, forventer du så at kvaliteten er bedre end hvis du købte et sæt i H&M?

Jeg har gået og været irriteret over dette emne siden Anja og jeg kom hjem fra ferie, og har prøvet at udarbejde en skriftlig klage til firmaet det omhandler. Jeg kom dog frem til, at i dette tilfælde vil min klage nok gøre sig bedre gennem Anjas blog. (Så tak til Anja fordi jeg har adgang til admin panelet og kan bitche så meget jeg vil)

Situationen er som følgende
I sommeren 2009 var jeg i Aalborg og købte i Salling en bikini som jeg havde alle intentioner om at bruge på en ferie i Spanien samme sommer. Bikinien var af mærket Dreams af Isabell Kristensen. Et mærke jeg forventer er af lidt bedre kvalitet – det var i hvert fald hvad prisskiltet sagde. Jeg tror den samlede pris lå på omkring 600kr, hvilket vist er meget normalt hvis man ikke shopper i H&M.

Read the rest of this entry »

Jeg håber ikke Anja får alt for mange mistænkelige besøgende pga. overskriften, det er ikke mine intentioner.

Ikke desto mindre har jeg fundet den ultimative “Get well video(er)” som i alle BØR se! .. Hvis i ikke får et lille smil på læben så er det altså jer der er underlige, ikke mig.

Enjoy PhatGayKid !

Det BURDE være ulovligt at smide et rejseblad i folks postkasser! .. Så tak til Post Danmark, nu bliver jeg nødt til at sætte mig ned og se Familien Robinson, Cast Away, LOST eller noget i den retning for at få en svag “ahh jeg er på ferie”-fornemmelse.

I min tid som udeboende må denne weekend være den absolut mest huslige, og det er kun lørdag! .. This may come as a surprise, men jeg har i dag bagt min allerførste kage på egen hånd – første som i nogensinde.

I kender måske problemet, man står i supermarkedet og skal købe æg og ser, at en bakke med 6 æg og en med 15 æg koster stort set det samme (2 kr forskel eller sådan noget). Derfor vælger man selvfølgelig de 15, hvilket også er glimrende, hvis ikke det så var fordi man indtil udløbsdatoen skal finde på noget at bruge alle de pokkers æg til. Well, det har så i dag resulteret i en banankage, og jeg vil give mig i kast med en omelet til aften – også min første omelet. Sikken en dag!
Anyways .. Kagen smager faktisk ret godt, og jeg har sparet glasuren væk. Vi kan sige det er for sundhedens skyld, men egentlig er det fordi jeg ikke gad handle ind til det.

Det skal du bruge ..

Read the rest of this entry »

Jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt har givet udtryk for, at mine madkundskaber og andre huslige evner er noget at prale af. Når venner spørger hvornår jeg laver mad til dem får de svaret ..

Prøv og hør’, før du giver dig i kast med mad hos mig skal du vide hvordan jeg er indrettet. Min indgangsvinkel til madlavning er lidt alá den episode af Friends hvor Rachel har lavet en kage med en blanding af ALT, kød, creme, syltetøj osv. Her siger Joey ”Hey, what’s not to like? .. Pie – good! , meat – good! Jam – GOOD!”

Og det passer faktisk ganske godt på mig, om end jeg aldrig ville spise den kage der. Men i mit køkken er der ingen regler for hvad man kan sætte sammen.

Ikke desto mindre så giver jeg mig nu i kast med hvad jeg i år 2010 har fundet meget glæde i at spise, hummus eller humus. (Det lader til at folk staver det på begge måder) Og jeg synes alle her på Anja’s blog som ikke har prøvet det, skal give sig i kast med det.

Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift fra nettet, som er fra Vegana. Men denne gang har jeg faktisk bare taget mængderne på gefühl eftersom det før har smagt af for lidt.

Opskriften lyder som følgende ..

Read the rest of this entry »

Anja og jeg har jo sat hinanden på lidt af en opgave, at komme med hver vores liste med Europæiske lande vi gerne vil besøge.
Eftersom vi ikke ved hvad hinanden skriver på listen, er det jo lidt spændende at se, om vi er enige – om noget som helst. I tilfælde af at vi ikke er enige om noget, er det jo glimrende at vi i vores eget indlæg har mulighed for at fortælle hvorfor dette land er værd at besøge.

Landet der er nomineret til at være “the nation with the world’s best tourist conditions” i følge Travel and Tourism Report fra The World Economic Forum. Et land med underskøn natur : bjerge, søer, sne, etc .. What more can you want?

Landet er kendt for ..
Mad : Ost, chokolade,
Personer : DJ Bobo, Paul Klee, Michael Schumacher,
Andet : Har nogle er verdens reneste byer, “Øst for søerne ligger Emmental-området med oste så store som møllehjul.”, FN’s hovedkvarter der ligger i Genéve, De schweiziske alper

Man kunne lave følgende under opholdet ..
Besøge Lugano der skulle være et sted celebrities ofte kommer og den italiensk-talende del af Schweiz, se den ‘gamle by’ Altstadt der fører tilbage til Middelalderen. Prøve ‘The Glacier Express’ der tager 7 og en halv time hvor du føres igennem bjergene, 91 tunneller og 291 broer.

Man skal nok være obs på ..
Folk under 25 har førsteret til overnatning på hostels (what?)

Links til Schweiz relateret sider
Rejseguide, my schwitzerland, Visit Schwitzerland, 10 places to visit in Schwitzerland

Read the rest of this entry »

For en lille uge siden skrev Anja til mig og spurgte om jeg også havde fået Buzzador kampagne tilbud, hvor jeg måtte checke min snart antikke Hotmail konto, der primært bliver brugt til uberspam af “bliv lækkerbrun” og “Tillykke, du har vundet 1.00000000000000000000000″ - lucky me, no? .. Jeg fandt dog ingen kampagne tilbud, og så måtte jeg jo erkende mig som værende et misfit til selv shampoo produkter (som jeg mener det var?, eller bodysomething) – det er et nederlag, ikke at være god nok til at teste produkter ALLE bruger. Oh well.

I min daglige blog-walkabout (totalt forkert ordvalg, I know what a walkabout is, men vi fordansker den lidt) faldt jeg dog over andre der også snakker om denne kampagne, hvorefter jeg i protest må ind i rodebunken igen for at checke.

.. Og rigtigt nok, 3 mails er der fra Buzzador, som er blevet gemt blandt alle de der bliv lækkerbrun og du er nu megarig-mails. Inklusiv det kampagnetilbud jeg tidligere havde erklæret mig selv for værende “ikke god nok” til. Men, too little too late, jeg kan ikke tilmelde mig kampagnen mere. Til gengæld kan jeg opdatere min konto med ny mail og oplysninger, samt fortælle jer, at hvis i ligesom mig elsker at teste nye produkter, elsker at snakke om disse produkter med andre, og har tid til at lave online ‘rapporter’ af dem, så kan i tilmelde jer til at blive en Buzzer lige her.

Og nej det er ikke for godt til at være sandt, og det er ikke lyv. Jeg postede på min forhenværende blog billeder af en kæmpe kasse med bolcher jeg fik sendt ind af døren. (Ganske udmærket sugar free Werther’s ægte! by the way) .. Desuden ville jeg ikke offentligt kalde mig selv for værende et misfit til produkter alle i alle aldre og begge køn skal bruge – for det ville altså være et nederlag.

Så kom i gang med at buzze, der er også blogger fordele hvis du ønsker at gå i den boldgade.

Jeg har tit spurgt mig selv, hvad er det der gør den svenske blogverden interessant for mig, og den danske dødsyg?

Jeg tror måske jeg har fundet svaret i dag. Det hele starter med et besøg hos Kia fra Fierce & Fattig, der i et indlæg fortæller følgende,

“Jeg har efter dagens ret onde og sårende kommentarer besluttet mig for at være mere hårdhåndet med min kommentarmoderation. ”

Grunden til dette er et indlæg der viser billeder af en venindes nye sidecut. Det næste jeg bliver ført videre til, er et indlæg hos BYKATRINE hvor diskussionen, også med relation til dette, er i gang. Hos Katrine er der et par kommentarer der fanger min opmærksomhed, og Katrine selv der skriver følgende,

“… da jeg stødte på Kia’s nyeste episode af dumme kommentare i går, kom jeg til at tænke på HVORFOR vi oplever dem så meget på danske blogge – jeg læser egentlig mest svenske blogge og der synes problemet altså ikke ligeså stort? ..det er i hvert fald sjældent, at det er en “sviner-debat” der fanger min opmærksomhed. ”

Og en Lise der skriver

“Rigtigt – svenskere er generelt mere tilbageholdne (nogen kalder dem kedelige) det kunne vi måske lære lidt af.”

Jeg ved ikke hvor i den svenske verden i andre bloglæsere befinder jer, men efter de her kommentarer tvivler jeg meget på det er det samme sted som mig. Jeg har selv sendt en kommentar afsted til BYKATRINE, hvor jeg skriver det som jeg skriver nu;

Hvis du læser de større svenske blogs, så vil jeg skyde på at minimum 50% af de kommentarer de modtager er direkte modbydelige. Svenskerne får kastet flasker efter sig, smidt tærter i hovedet, andre blogs skriver nedgørende indlægs om dem, og der findes ‘skvaller blogger’ som fungerer som et online Se&Hør blog edition.

Og så prøver i at bilde mig ind at svenskerne er low key?

Jeg synes det er en spændende debat Kia har sat i gang og hvad den har udviklet sig til hos Katrine.

Jeg er ikke ude på at støde nogen i dette indlæg, og jeg er ikke ude på at bilde folk ind at jeg siger thumbs up for modbydelige kommentarer og personlige angreb. MEN, skriver du en blog hvor du har så meget som 1+ læser, så kan du ikke tro du er pakket ind i vat og beskyttet fra andres meninger. Har du en blog hvor du jo i princippet udstiller dig selv, så må du også være parat til at tage skraldet.

Anja gjorde det da hun fortalte om sin manglende forståelse for diverse mode tendenser, og det er fedt! For det der gør den danske blogverden DØDhamrende kedelig er, at den maksimale diskussion der kommer i gang er hvorvidt Acnes nye sko er grimme eller to die for.

Mine tanker til det her er, hvis du vælger at udstille dig selv, folk du kender, dine tanker eller whatever – så skal du være parat til at tage den kritik der må komme (Og ja personlige angreb er modbydelige, men hey, kig ind i en folkeskole – der får du nastyness face to face) og hvis man ikke vil høre på andres mindre pæne kommentarer, så er det vel meget simpelt, slet kommentarerne og lad være med at gøre noget stort ud af det?

Jane fra den famøse blog Sea of Shoes valgte selv at fjerne muligheden for at kommentere, af den mest velbegrundede årsag jeg kunne forestille mig, det lød nogenlunde sådan her

“Jeg har ikke lyst til at høre folk sige du er for tyk, tynd, køber for dyrt tøj, går for grimt klædt etc, jeg driver denne her blog for min skyld, og dens overlevelse afhænger ikke af jeres kommentarer”

Come on Danmark, toughen up. Stiller du op til X factor må du acceptere at nogle vil svine dig til og andre vil elske dig. Viser du et billede frem af dig selv i dit yndlingsoutfit på din blog må du OGSÅ acceptere at nogle vil svine det til og andre vil elske det.

Jeg bestilte i mandags en Macbook Pro, og har fået oplyst at den kommer inden d. 22 januar, så da det for ca. 20 minutter siden ringer på døren og jeg står midt i en gang scrambled eggs (hell nu har jeg lige købt et shitload af æg, så skal lortet spises) så spæner jeg selvfølgelig ud for at åbne døren og ligner sikkert lort, fordi jeg har all pink outfit på og blege ben med blå mærker – og så er det sørme Jehovas Vidne..

Min mor har engang sagt til mig at jeg har et virkelig dårligt Pokerface (eller hun sagde, du er virkelig dårlig til at skjule hvad du synes om ting eller folk) så jeg kan ikke forestille mig at jeg har set synderligt begejstret ud.

Det sjove er, at der går måske 30 sekunder hvor den ene af damerne bare stirrer på mig med et lidt sjovt smil og så siger “Ja, det lader ikke til at du kan huske mig?” .. Kvinde, du ser godt ud af din alder, men jeg har altså andre ting at tænke på end personer fra Jehovas Vidne der får tiden til at gå med at stemme dørklokker.

Jeg er selvfølgelig en sød og rar person, og jeg har respekt for troende, så jeg kan ikke få mig selv til at sige “SMUT”. Så jeg står selvfølgelig og lytter til hvordan vi meget simpelt ved at tro på gud, får fjernet alt ondskab, fattigdom, hungersnød og kriminalitet. Der kunne jeg ikke sige andet end, “Jamen det lyder jo meget godt”.

Så .. Nu er jeg blevet et ‘Vagttårnet‘ rigere, og selvfølgelig kigger jeg i det – jeg er rar og jeg har en bizar interesse for ting andre oftest finder kedelige.

Anyways, jeg har faktisk en lille info til jer alle. Jeg har genoprettet en blog på mit eget domæne, men det vil ikke fungere som hverken her på Anjas blog eller som min forhenværende. Jeg skriver måske et indlæg af og til, men ellers vil det være inspirationskilder som jeg gerne vil dele med jer. Så, Pixelrain here we go.

Jeg er i gang med at læse bogen Eat, Pray, Love af Elizabeth Gilbert – for anden gang. Første gang jeg hørte om bogen har været i april 2009 hvor min veninde og jeg befandt os i Auckland, New Zealand, og tilfældigvis så et afsnit af Oprah.
En lille note til jer der ikke ved hvordan det er at se tv ’downunder’ eller i Kiwi landet, så kan jeg fortælle, at hvis der er 5 min tv så er der 5 min reklamer, eller 10 min tv = 10 min reklamer. Det er er derfor et større projekt at se et helt afsnit af Oprah med min manglende tålmodighed.

Anyways, det afsnit af Oprah var et interview med Elizabeth Gilbert. Oprah omtalte bogen som noget man absolut skal læse – jeg er enig. Så efter det afsnit af Oprah stormede vi en af de kæmpe bookstores hvor jeg lokaliserede bogen.

Jeg tror min glæde ved at gå ind i boghandel kan sammenlignes lidt med en fashionistas glæde ved at træde ind i et prøverum. Hvilket nok afspejles i at jeg kom hjem med ca. 5 kg bøger hvoraf en af dem var Mary Kate & Ashley Olsen bogen – som i måske ved, er en ’coffee book’ hvilket jeg kan bekræfte at det er af den grund, at man IKKE slæber rundt på den! Det var en af de ting hvor man tænker ”Det kan jeg da sagtens transportere rundt, hvad mener du med den er upraktisk?”

Hvis i ser de nedenstående videoer kan i selv få et indblik i hvad bogen handler om, men kort fortalt kan jeg fortælle, at bogen handler om Elizabeth Gilbert som gennemgår en dramatisk skilsmisse, og vælger at rejse rundt i 1 år for at genfinde, eller genskabe sig selv.

Eller denne her.

Det spørgsmål der ligger til grund for dette er, ”What do YOU wanna do? What do you feel like?”. Det er en tanke jeg af og til hiver fat i, måske lidt som noget jeg ønsker skal være den røde tråd i mit eget liv, at jeg selv sørger for at opfylde mine egne ønsker og gøre de ting jeg har lyst til.
Jeg har en idé om, at alt for mange glemmer at tænke over det, og måske bare har en passiv tilgang til livet hvor de venter på at andre giver dem den glæde de ønsker at kunne give dem selv. Hvilket også er en nem rende at falde i, men det er vel egentlig spild af tid?

Hele min tanke bag dette indlæg er, at jeg kom til at tænke på hvad jeg egentlig kunne tænke mig lige nu, i denne eksamenstid. Og i bedste Elizabeth Gilbert stil er det helt uden grænser, ”du må få lige præcis det du vil”. Derfor vil jeg nu fortælle jer, hvad jeg rigtig gerne vil, lige nu.

• Besøge Sicilien i foråret eller sommeren, besøge de små byer, samle frøkapsler, tage billeder.
• Skrive en bog (Hvilket min veninde den anden dag mente at kunne forudse i min fremtid – Jeg klapper i mine små hænder hvis det sker. Jeg skal muligvis finde et relevant emne og tilegne mig skrive evner først.)
• Læse alle bøger – Ja, you heard me, jeg vil læse alt fordi jeg vil vide alt.
• Lære at lave kinesisk mad
• Lave en European roadtrip.
• Kunne ace min eksamen på en vildt overskuds-agtig-”Jeg kan svare på alle spørgsmål”-måde. (Burde måske læse mere pensum, tænke mindre over blog indlæg.)

Jeg kan kun anbefale jer at læse den bog, og tænke mere over hvad i kan gøre for jer selv – som gør jer glade. Det prøver jeg i hvert fald på.

En anmeldelse af Avatar, som jeg halvt lovede i forgårs. Hvor Anjas gyldne ord til vores forældre var “den var meget sød”, var mine nærmere “den var helt fantastisk”.

Instruktøren James Cameron, også manden bag Titanic og Terminator, har været 12 år om at skabe Avatar, fra de første ord blev skrevet ned, til den udkom i biografen. Grunden til dette er, at da han skabte historien, var det ikke teknisk muligt, at opnå det resultat som han ønskede. Hans talenter har resulteret i en intet mindre end fantastisk gennemført film.

Avatar er i mine øjne en søster til Lord of the rings. Begge film har produceret alt der indgår i filmen fra bunden (vi snakker om smykker, luftvåben, planter, dyr etc) og begge har også deres helt eget sprog, udviklet af en sprogkyndig. Med en anden vinkling fik jeg Pocahontas i tankerne da jeg så den, men det er selve delen om kærlighed.

Filmen skifter mellem to steder, Pandora og ‘rummet’.
På Pandora bor de blå mennesker, også kaldet Na’vierne. De er forbundet til naturen (Man kan sammenligne det lidt med indianere og aboriginals) – som er noget af det mest fascinerende ved Avatar. I ‘rummet’ har vi de rigtige mennesker, som forsøger at komme i kontakt med Na’vierne. Det er her min kærlighed for tekniske detaljer spiller ind. Når man ser filmen føler man ikke at man går fra ‘den rigtige verden’ til en ‘digital verden’. Verdenen Pandora er SÅ godt lavet at det virker naturligt, og ikke den mindste smule ‘computerspils agtigt’.

Når du ser filmen træder du ind i en anden verden, og for mit vedkommende skal jeg ikke være bleg for at indrømme, at jeg ville give en højre arm for at bo i den verden der er så smuk, fantasifuld og underfundig.

Du bør ikke overveje at se den, du BØR se den. Vi så den i 2D, og du bliver ikke skuffet af den grund, selvom jeg ikke tvivler på at du får en bonus oplevelse ved at se den 3D – hermed siger jeg også at jeg ikke skal være bleg for at se den anden gang, og det er også en film der kommer til at stå blandt mine andre DVD’er når den udkommer.
Er du en af dem som ikke bliver imponeret, ligesom en af mine venner, så tror jeg det er dig der har en skrue løs – ser man filmen, tænker man over arbejdet der er lagt i, og endnu bedre – hvis du ser en ‘behind the movie’, så kan du ikke andet end at være blown away.

En anden smuk detalje jeg opdagede i dag da jeg selv så ‘behind the movie’ er, at Na’vierne ikke er skabt på må og få, deres ansigt ER skuespillernes ansigter samt deres bevægelser og deres tale.

Yes people, den SKAL ses! Så gør det.

Traditionen blev brudt i år, der var Anjas efterårssalat på bordet – som jeg virkelig vil anbefale, og selv overveje at indføre i Milles køkken (Skal dog spise denne salat i en måned eller mere, hvis jeg skal gøre en ende på et helt rødkålshoved), og flæskestegen blev lavet i grillen (Bedre kød, dårligere flæskesvær).

I morgen står den på Avatar, og jeg er uden tvivl en bedre kandidat til at synes om filmen end Anja er, men med blå “mennesker” må man nok altid være bare lidt skeptisk. Dog er jeg overbevist om, at en film til 500 mio. dollars ikke kan være helt ringe. I morgen aften får i søstrenes endelige vurdering af blå tingester, science fiction til bristepunktet og et knaldhamrende dyrt projekt.

Anja gør sig langt bedre i det med ord end jeg gør, så jeg vil bare sige glædelig jul til jer alle. Jeg håber i vil nyde denne aften, og dagene efter selvfølgelig.

Mille @ Milleo.dk

Så kom dagen hvor jeg endelig kan forberede mig lidt på brunkartofler og familiehygge. Jeg er netop vendt hjem efter en tur i centeret og kan nu sige, at alle gaver er købt. En ting folk virkelig undervurderer er, at stort set alle butikker tilbyder at pakke gaven ind for en – I love it! Jeg er en talentløs gaveindpakker, så det gør det hele meget nemmere for mig.

Mit tyvende år har vist sig, at jeg faktisk glæder mig allermest til brunkartofler – så blev det også min tur til at blive gammel.

Jeg har lige erfaret en ting der er SÅ minus ved at bo alene ..
At have en terassedør man åbner efter bedste tanker om at lufte lidt ud, som man så ikke kan lukke igen uden at brække armen fordi lortet fandme da er frosset til. Det samme gælder for alt andet glas eller lignende der skal åbnes. Man burde have en slave i huset .. Med uendelige armkræfter.

Jeg nægter at åbne den igen før det er mindst +5 grader.

Have a happy christmas! .. og en lille juleglædespreder før brunkartoflerne.

Milleo.dk
admin(a)milleo.dk

Jeg har fundet en ny feature i mig selv, zombien.
Jeg har i de sidste 2 eller 3 uger arbejdet på projekt fra 9 morgen til ca. 22 aften. At være koordinator, ’gruppeleder’ og have 3 på holdet der bare kommer når de har lyst, har taget hårdt på energien.

Min gruppe og jeg havde aftalt at mødes kl. 11 i dag, og der havde jeg beregnet at jeg skulle med toget 9.42. Jeg vågner i morges da klokken er 9.17, efter åbenbart at have slukket alarmen og lige taget en halv time mere, og må flyve ud af sengen for at nå toget .42. Ingen morgenmad, uglet hår, og øjne der ligner jeg aldrig nåede at komme i seng til at starte med, når jeg dog toget. Da jeg endelig får sat mig ned på en stol går det op for mig, at torsdag aften og fredag nat i min hjerne er gledet ud i en stor gang blur.

Er man så træt, eller?

.. Ja, velkommen til mit liv som multimediedesign studerende, og til jer der er lidt forvirret over hvem jeg egentlig er, så kan jeg fortælle at jeg er Anjas søster, Mille, som nu gæsteblogger af og til.

På grund af den zombie-like tilstand har jeg fravalgt druk og spas med gruppen, og i stedet for valgt at blive hjemme og se Three nuts for Cinderella / Tri orísky pro Popelku – den tjekkiske askepot film fra 1973.

Og praktisk info fra min side; Nu hvor jeg snart har juleferie får jeg pludselig mere tid mellem hænderne, så til jer der ønsker en WordPress installation i julegave til jer selv, kan jeg klare dette for en lille sum. I mellemtiden tror jeg, at jeg snart skal opgradere Anjas WordPress version, den er vist ved at være en kende forældet.

God fredag aften til folket, min weekend står på julegaveindkøb og rengøring, håber i andre har lidt federe planer i syne.