Blackouts?

Posted by admin den 9/3 2010 - 21:52

Jeg sad og så Praxis her tidligere i aften. De lavede et forsøg med 3-4 unge fyre der skulle drikke alkohol. Jeg gætter på de skulle drikke som de normalt ville gøre, men jeg missede lige starten af programmet så ved ikke om der var andre “regler”. Men de blev i hvert fald filmet, interviewet løbende og skulle udføre nogle opgaver i løbet af aftenen. Næste dag blev de så interviewet igen og spurgt om specifikke ting fra aftenen før.

Forskere taler i denne sammenhæng om blackouts og gråzoner eller sådan noget. Blackouts er når du slet ikke husker noget, og den anden er hvor du erindrer det når du bliver mindet om episoden af en anden. Der sker det at hippocampus oppe i hjernen, som står for hukommelsen, ikke når at lagre de her episoder fordi den er bedøvet af alkohol. Det synes jeg bare er uhyggeligt.

Jeg ved godt det er ret normalt for mange når de tager i byen og drikker, at have de her perioder hvor de ikke kan huske hvad der er sket, men det synes jeg næsten er endnu mere uhyggeligt, altså at det er blevet en normal ting. Det er selvfølgelig svært at vide om man har glemt noget fra aftenen, med mindre man bliver mindet om ting man ikke erindrer, eller det er basale ting som hvordan man kom hjem i seng. Men jeg kan ikke mindes jeg nogensinde har haft decideret blackouts. Muligvis enkelte af de der gråzone ting eller hvad han kaldte dem. Jeg er dog bygget så smart at jeg kan mærke det lige med det samme hvis jeg drikker noget med alkohol i. Og jeg lyver vitterligt ikke når jeg siger at jeg kan mærke det snurrer i benene når jeg har taget 3-4 tåre af en drink. Faktisk er det lidt irriterende hvis jeg bare sidder i et selskab og hyggedrikker 1-2 genstande, at jeg så skal have den der følelse i benene, for det er jo ikke fordi jeg bliver fuld af de par tåre. Men det må simpelthen være min krop der reagerer på alkohol med det samme. Men den reaktion gør faktisk at jeg altid ved hvornår jeg har fået nok, og stopper som regel langt inden. Jeg har været rigtig dårlig af at drikke 2 gange, og det gider jeg simpelthen ikke igen. Livet er for kort til at kaste op!

Oplever du blackouts når du fester? Og er det noget du i så fald tænker over næste gang?

Related Posts with Thumbnails

16 Responses to “Blackouts?”

  1. Ilhja says:

    Jeg drikker ALDRIG stort set. Tror vel jeg får en øl om året og jeg kan mærke med det samme om jeg så bare tager en nisseøl eller cider.

    Men jeg har oplevet blackout pga stress og det er faktisk rigtig uhyggelig at vågne op om morgen og intet kan huske fra forrig dag. Jeg måtte ind og tjekke om min datter sov i sin seng fordi jeg kunne hverken huske at hun var blevet hentet eller puttet. Så jeg forstår ikke hvordan folk der drikker og tit oplever blackouts ikke prøver at ændre det. Det er nok noget af det værste jeg har oplevet

  2. Belinda says:

    Jeg drikker en gang i måneden eller der omkring, ikke hver weekend, langt fra!
    Og selvom jeg er mega stiv, og næsten ikke kan stå eller gå (sker dog ikke ofte, skal der lige siges) Så kan jeg huske alt fra aftenen inden!
    Der er kun en enkelt gang da jeg var en 16 år, til min sidste skoledag, der kan jeg ikke huske hvordan jeg kom hjem, men kan huske hvor jeg var inden jeg “pludselig” var hjemme :)
    Så jeg er ikke en af dem der for blackouts eller glemmer ting ;)

  3. Mathilde says:

    Jeg har det på helt samme måde som dig! Kan også mærke det i kroppen lige med det samme.

    Jeg synes også, det lyder ekstremt ubehageligt at have de her blackouts/gråzoner (har aldrig selv prøvet det). Jeg har simpelthen et for stort kontrolbehov til at kunne holde sådan noget ud. Tænk ikke at vide hvor man har været og hvem man har snakket med? Det skræmmer mig!

  4. Rikke says:

    Jeg har vidst kun drukket sådan et par gange … men har den opfattelse jeg kan huske det meste af det der har været sket. Jeg drikker dog ikke specielt meget. Har stortset ikke drukket efter jeg har fået kørekort selvom jeg da alligevel har været til nogen fester. Og hvis jeg drikker kan jeg selv mærke hvornår min krop ikke kan klare mere.. jeg får lidt små kvalme og snurren i kroppen præcis ligesom dig. Jeg kan dog drikke en del mere inden jeg når dertil ;D hehe, på en alm. aften får jeg da alligevel slynget en 2~4 shots ned, 3~4 sommersby og 1 eller 2 øl. Derudover elsker vi at blande drinks med gin, vodka og rom :D hver for sig.. hehe. Der er dog forskelligt. Vi drikker også en del Asti til tider :D

    Men oftest har jeg ikke fuldt ud styr på hvor meget jeg har drukket når jeg tager hjem. Og det kommer meget an på hvad vi lige præcis drikker.

  5. admin says:

    Illja: Arj det lyder godt nok også uhyggeligt at det kan ske pga. stress :S Håber ikke det sker for tit, ellers er det sørme noget af et signal kroppen sender.

    Belinda: Godt at høre at du ikke oplever blackouts når den får max gas. Synes bare det lød så væmmeligt… Men hører dog alligevel tit folk tale om at de ikke kan huske alt muligt.

    Mathilde: Ja lige præcis. Er egentlig også glad for min krop reagerer som den gør. Desuden er det en smart mekanisme, folk kan jo ikke sige der ikke er alkohol i en drink, for det skal kroppen nok selv afsløre hvis der er ;-)

    Rikke: Det kan også godt være svært at holde styr på hvad man lige drikker og hvor meget osv. Det skræmmende er bare det hvis folk lige pludselig ikke kan huske de har været med i byen, hvordan de er kommet hjem osv.

  6. Mille says:

    Jeg husker sgu ikke særlig meget fra i fredags, og jeg drikker også for meget – men til gengæld har jeg det sjovt. :) No regrets, jeg bliver ædru om nogle år.

  7. admin says:

    Hehe, jamen jeg synes bare det er lidt uhyggeligt. Og nu får du det jo til at lyde som om jeg er en lyseslukker fordi jeg ikke drikker mig i hegnet, men det synes jeg nu ikke er tilfældet. Kan godt være jeg er blevet gammel, men følr nu godt jeg kan have en god aften uden at være stang bacardi :P

  8. Mille says:

    Ej nej det siger jeg bestemt ikke, jeg siger bare for mit eget vedkommende, at jeg må give den maks gas mens jeg kan, for om et par år kan tingene se helt anerledes ud. :)

  9. admin says:

    Jamen det er sandt. Jeg var jo dig for et par år siden (ironisk også dengang jeg lå og kastede op ;-) ) og nu er jeg bare “gammel” haha. :P Kan vel snart begynde at skrive mig på venteliste til privat plejehjem eller noget :P

  10. Mille says:

    Hvis du har været lige så fordrukken som mig, så er der vist en del jeg ikke har hørt om :D

  11. admin says:

    Arj nej… Husk på jeg jo er den fornuftige søster og du er den lidt mere frisindede eller hvad vi lige skal kalde det ;-) Jeg lærte af fejlen efter de første par gange :P

  12. Rikke says:

    Kan godt følge dig … og tror man ikke tænker på andet næste dag. Så er den dag ødelagt ikke kun af tømmermænd, men også af man ikke kan huske noget som helst :P

  13. Mille says:

    Men altså, jeg tror ikke der er nogen der stræber efter blackouts, jeg tror bare det er noget der sker. Og man kan drikke lige meget to gange i træk, og få blackout den ene gang men ikke den anden.

  14. admin says:

    Rikke: Hehe, nemlig :p

    Mille: Uden tvivl, tror også der er andre faktorer der spiller ind end kun alkoholindtag.

  15. Ditte says:

    Jeg har oplevet både blackouts og gråzoner og jeg synes virkelig det er ubehageligt. Det værste er, at jeg ikke kan slippe af med dem. Der gik sjældent en gang bytur uden en eller anden form for gråzone og det er stort set uanset hvor meget jeg indtager.

    Den første gang, som også har været den værste, var jeg 16 eller sådan noget. Det første halve år på htx var overstået og vi skulle i byen for at fejre juleferien.
    Jeg er sammen med en venneflok og vi sidder og drikker inden vi skal videre. Jeg kan huske at jeg var hjemme ved ham fyren der holdt det og jeg kan huske de fleste der var med. Hvordan vi kom videre ned i byen, hvad der skete i byen og hvordan jeg kommer hjem er slettet fra min hukommelse. Jeg har fået fortalt en masse historier og en del fra min klasse mødte mig dernede.. Jeg havde heldigvis en veninde med, som skulle med mig hjem og sove, ellers tør jeg ikke tænke på hvor jeg var endt.

    Den anden gang havde jeg arbejdet hele dagen (5.30-13.30), havde måske ikke fået nok at spise og slet ikke søvn nok. Vi var nogle stykker der sad og drak lidt sammen en aften inden turen skulle gå videre til Lemvig. Jeg endte i gulvet inden midnat pga lidt for mange vodka/saftevandsshots og måtte bæres ud i min mors bil. Jeg husker ikke meget fra den aften, men vågnede op næste morgen og tænkte “øh… Har jeg været i by?”. Kigger ned på gulvet hvor der står en spand (dog uden indhold), men smagen i min mund fortæller mig, at der i hvert fald har været opkast med i spillet.
    Min mor kommer sådan lidt chokeret op og kigger på mig. Spørger om jeg kan huske noget og fortæller at jeg blev hentet klokken 23.30, var gået ud som et lys i min venindes seng, blev båret ud i bilen af en gammel skolekammerat, og da vi kommer ind i vores indkørsel åbner jeg døren, og kaster op flere gange.
    Jeg havde et sår på min ene albue på størrelse med en cigaretglød og et blåt mærke i panden, som jeg ikke kunne huske årsagen til..

    Efterfølgende har jeg haft mindre gråzoner og episoder jeg ikke kan huske, men aldrig noget så voldsomt, som de to historier.

    Jeg synes bestemt ikke at det er fedt at opleve, men efter første gang, så er det som om det bare slår klik, når jeg får noget at drikke. Det er virkelig ikke hver gang jeg har været døddrukken, men der kan stadig være glemte episoder.

    Og så hader jeg virkelig tanken om, at jeg ikke ved hvad jeg har foretaget mig, og ikke har kunnet tage vare på mig selv.
    Nu drikker jeg ikke mere af flere grunde, men når jeg engang genoptager mit natteliv, så håber jeg da virkelig at jeg har fået lidt mere sul på kroppen og husker at indtage et ordentligt måltid, inden jeg skal afsted. Det er to ting, som jeg er ret sikker på spiller ind. Når man sidder der sammen med en flok der sandsynligvis vejer de der 15-20kg mere end hvad man selv gør, så er det svært at følge med i hvad der bliver indtaget.. Og så er det især farligt bare at sidde og drikke ved et bord, man opdager ikke hvor fuld man er blevet, før man rejser sig for at gå på toilettet :P

  16. admin says:

    Puha Ditte, det er godt nok et par skræmmende historier. Der er ingen tvivl om det har ramt dig hårdt når du ikke har så meget sul på kroppen, og det sker jo tit i sådan et selskab at man ligesom “drikker i takt”. Men med et godt måltid mad inden man går i gang med at drikke er helt sikkert ikke en dum ide!

Leave a Reply