Altan inspiration

Sommerferien i år tegner til at blive en ferie i Danmark. For første gang i… Mange år! Kan faktisk ikke huske hvornår jeg ikke har været på sommerferie i udlandet. Men faktum er at jeg rejste en del sidste år. Den stod på påskeferie i Barcelona, 3 uger på Bali og 1 uge i Spanien. Og nu har jeg næsten lige været i London en lille uges tid og efterårets ferie er booket til et solrigt sted. Og selvom det kunne ønskes, så er kistebunden ikke uendelig dyb. Og når man så samtidig fik smag for det eksotiske på Bali og gerne vil noget tilsvarende igen, så er det ikke helt så realistisk at gøre det hvert år. Hvis man også vil andre ting i hvert fald. Hvorom alting er, så er der ingen planer. Endnu.

Men egentlig så glæder jeg mig også lidt til en ferie i Danmark. Sidste år da jeg rendte rundt og hyggede mig på Bali, der var det fantastisk vejr i Danmark. Og hvis det gentager sig, så ville jeg elske en ferie herhjemme med masser af tid til at hygge med venner og familie. Tid til at køre rundt i Danmark og besøge dem man ser for sjældent. Tid til at nyde de lune aftener på min altan med et let måltid, en god bog og god musik.

Mille og jeg gik lidt i selsving tidligere i dag. Hun har netop underskrevet lejekontrakten på en lejlighed med lækker altan og har alverdens ideer til et hyggeligt udemiljø og jeg er nem at få med på vognen. Så nu skal der shoppes og indrettes 😉 Jeg har allerede været i gang med at fjerne resterne fra sidste år, feje og rydde op. Noget skal smides ud, noget skal i kælderen og noget nyt skal til.

Min altan er sådan en god medium størrelse på knap 5 kvadratmeter, så der er mulighed for rent faktisk at gøre noget. Den er lukket på siderne og oventil, så der kommer kun vind og vand ind på den side der vender ud mod vejen. Det er både godt og skidt. Godt fordi jeg kan have vasketøj ude selvom det regner og fordi der altid er køligt i lejligheden – selv på de varmeste dage. Skidt fordi det også tager lidt af solen på de dejlige solskinsdage og forstyrrer mulighederne for en god tan. Men planter kan stå i læ og møbler bliver ikke gennemblødt hvis der kommer en ordentlig skylle.

Jeg er helt hooked på at skulle have en “sofa” som den på det øverste billede samt den brune reol med indbygget bænk. De ville gøre det perfekt i hver sin ende af altanen. Og hvis der så bliver pyntet med en masse planter, lanterner, ampeller, lyskæder osv. Ahmen… Det bliver fabelagtigt! Jeg glæder mig i hvert fald virkelig til sommerferie når jeg ser på de her billeder… Og hvis vejret fejler, så kan det godt være jeg siger pyt med kistebunden og gør et eller andet drastisk. Vi får se 😉

altan_inspiration_6  altan_inspiration_2

altan_inspiration_5

altan_inspiration_4

altan_inspiration_1

Related Posts
Min lille have
Liselund Slotspark på Møn
Cherry Blossom

6 Discussion to this post

  1. Marie says:

    Vi har også valgt at blive hjemme i sommerferien. Ihvertfald hvis vejret bliver ligeså smukt som sidste år – så vil vi hellere rejse når det bliver lidt koldere herhjemme. 🙂

  2. Nanna says:

    Åh, jeg ville sådan ønske at jeg havde en altan. Og det ville da bestemt ikke gøre noget, hvis den lignede en af dem på billederne 😉

  3. Rasmus says:

    Hey

    Ved vi hvor sofaerne er fra? Især den øverste.

  4. Maria says:

    Hej Anja,

    Ved du hvor man køber bænken med indbygget reol? Det er jo ret praktisk, når man ikke har en skærmende væg til naboer 🙂

    Mh Maria.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *