Caféburger ala Anja

Jeg er vild med de burgere man kan få på cafeerne. De er ikke ulækre, smattede og enormt fede. De er naturligvis heller ikke sunde, men trods alt sundere end McDonalds og lignende. Men de er temmelig dyre. Man kan hurtigt skulle betale 100 kr for en burger med tilhørende dybstegte kartofler, og det er jo ikke så SU-venligt.

Så ladies (and gentlemen), I present to you:

Caféburger ala Anja.

Jeg faldt over nogle brød fra Kohberg vist nok, den anden dag i Føtex. De kaldte dem noget i stil med boller til cafeburgere eller sandwich. Ned i kurven med dem, 14.95 kr. Det meste af indholdet til burgerne er vist mere eller mindre fast inventar i de fleste køkkener, og ellers kan man jo lave den som man lyster. Men here goes:

BUILD A BURGER

  • 1 cafeburgerbolle
  • 1 bøf (jeg lavede 3 store bøffer ud af 500 gram kød)
  • Agurk
  • Tomat
  • Rød peberfrugt
  • Baby leafes
  • Rødløg
  • Miracle Whip (røres sammen med 1 knust fed hvidløg)
  • 1 skive ost
  • 2 skiver kalkunbacon

Den var super super lækker, og det er ikke sidste gang jeg laver sådan en burger. Nu har jeg jo også 3 boller mere og de skal helt sikkert bruges til samme formål en anden dag 🙂

 

Jeg regnede lige lidt for sjov på hvad den har kostet, og det bliver under 30 kr for sådan en burger. De fleste ingredienser er ret standard, så det er ikke engang fordi man skal ud og shoppe så meget. Mangler der en ingrediens kan man jo bare erstatte den med hvad man har lyst 😛 Du kan jo også lave en kyllingeburger, eller måske bruge salsa og jalapenos hvis du er ude efter en mere mexikansk burger. Kun fantasien sætter grænser.

Article Tags :
Related Posts
thaisuppe

2 Discussion to this post

  1. Rebecca says:

    Jeg bliver altså helt sulten nu! Til trods for at klokken er lidt over 22.00 xD

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *