Chokolade cookies uden smør

Jeg elsker chokolade. Chokoladekage, chokoladekiks, småkager med chokolade.. Alt med chokolade – stort set! Man kunne faktisk godt fristes til at kalde mig lidt af en chokoladegris.

Med det udgangspunkt er jeg også begyndt at interessere mig mere for, hvordan jeg kan lave sundere udgaver af de mere syndige ting. Det er i virkeligheden fascinerende hvordan man i stedet for mel, sukker og smør kan bruge squash, bønner, kokos, avocado osv.

Nå, men jeg kunne ikke lave alle de mange sunde dessert opskrifter jeg ville, fordi jeg, som man altid gør når man vil prøve noget nyt, manglede alt for mange ting. Derfor blev det til en opskrift på chokolade cookies uden smør samt halv mel/ halv havregryn, hvilket dog trods alt må være et trin i den rigtige retning. De færdigebagte chokolade cookies blev super lækre, og jeg skulle hilse og sige de ikke overlevede mere end 2 dage.

Der er godt med bid i dem, lækker smag og de bliver kun endnu bedre af at ligge i køleskab.

chokolade cookies

Denne opskrift på chokolade cookies er oversat direkte fra amerikansk, hvilket betyder nogle virkelig irriterende mål, såsom 2,3 dl kokosnøsd. Lad dig ikke genere af det og brug din fornemmelse og sunde fornuft til at justere på opskriften. Jeg syntes der var for lidt væske i den oprindelige opskrift, så jeg kom mere mælk i. Gør hvad der føles rigtigt, det kan ikke gå HELT galt – det er jo chokolade cookies for pokker. Hvis du laver en opskrift med nogle væsentlig pænere mål, så smid en kommentar herunder, så opdaterer jeg den gerne.

 

Ingredienser til chokolade cookies

  • 2,95 dl havregryn
  • 2,95 dl mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 1,7 dl smeltet kokosolie
  • 1,7 dl brun farin
  • 2,3 dl revet kokosnød
  • 1 æg
  • 2 tsk vanillepulver
  • 100 g chokolade (Jeg brugte 70%)
  • 2 spsk mælk

 

chokolade cookies med havregryn
Chokolade cookies dejen: Havregryn gør dem dejlig chewy

 

Sådan laver du chokolade cookies

  • Varm ovnen op til 170 grader
  • Bland mel, havregryn, bagepulver og salt i en skål og stil det til siden
  • Smelt kokosolie
  • I en anden skål bland da det smeltede kokosolie og brun farin godt og grundigt. Du kan med fordel bruge en håndmikser.
  • Tilføj æg, mælk og vanillepulver i skålen med farin og kokosolie. Bland det hele godt sammen.
  • Hæld havregryn, mel, bagepulver og salt ned i skålen med det våde indhold og rør det rundt indtil det er godt blandet. Tilføj revet kokosnød og hakket chokolade.
  • Gør en bageplade med bagepapir klar og brug en ske eller lignende til at mase chokolade cookie klumper ud på papiret.
  • Bag dine chokolade cookies i ca.10 minutter, eller indtil kanterne er gyldne.
chokolade cookie dej med chokoladestykker
Revet kokosnød og chokoladestykker hældes i
lækre cookies med chokoladestykker
En god og fast cookie dough blanding
chokolade cookies uden smør
Lækre chokolade cookies klar til at blive bagt
lækre chokolade cookies uden smør
Færdigbagte chokolade cookies

Jeg synes der er tale om nemme chokolade cookies, og det jeg havde mest besvær med ved denne opskrift var, at få blandet de to blandinger sammen uden en røremaskine. Du vil uden tvivl kunne komme andre lækre ingredienser i, i de her chokolade cookies. F.eks. bruge både hvid chokolade samt mørk, og hakkede nødder. Det vil formentlig give nogle rigtig lækre og chewy chokolade cookies.

Recent Posts

No Responses to “Chokolade cookies uden smør”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*