Chunky Chokolademuffins opskrift

chokolademuffins med chokoladestykker

Jeg lovede også at bringe opskriften på Chokolademuffins, så den får i lige her. Det er en opskrift jeg har fundet på dk-kogebogen, som jeg efterhånden har bagt nogle gange. Den er super let at lave og smager forbavsende godt! Ikke just sund, men meget meget lækker 🙂

 

Ingredienser (12 store muffins):

  • 100 gram chokolade
  • 250 gram mel
  • 1 tsk natron
  • 225 gram sukker
  • 50 gram kakao
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1,25 dl mælk
  • 1 dl oliemargarine
  • 2,5 dl A38 eller yoghurt naturel
  • 1 æg

 

Fremgansmåde:

  1. Hak chokoladen i lidt større chunky stykker
  2. Bland alle de tørre ingredienser i en skål med 2/3 del af den hakkede chokolade
  3. Bland de våde ingredienser i en anden skål og pisk kort med et piskeris, til massen er ensartet
  4. Hæld den flydende masse i skålen med de tørre ingredienser og fold dem sammen, indtil melet er akkurat gennemvædet (brug ikke elpisker!)
  5. Kom dejen i smurte muffinsforme så de højst er 2/3 fyldt. Drys dem med den ekstra chokolade
  6. Bages 13-15 min ved almindelig varmluftsovn, lidt længere tid ved almindelig varme.

chokolademuffins opskrift

Opskriften kan også bruges til en kage i stedet for muffins. Opskriften ovenfor passer på en af de mindre bradepander. Jeg tror den vi brugte var omkring 20 x 30 cm. Det ser ikke ud af så meget når man hælder det i, men den hæver godt.

chokoladekage opskrift

Article Tags : , , ,
Related Posts
thaisuppe

5 Discussion to this post

  1. Stina says:

    Hvor ser det godt ud!
    Hvordan er konsistensen? Er den bastant eller let og luftig, svampede eller tør? 🙂

  2. admin says:

    De er også rigtig gode 🙂 De har sådan en lidt svampet konsistens. Let fugtige og bløde. Nogle ville måske synes de er lidt tunge i det, jeg synes det er helt perfekt 😉

  3. tumling says:

    damn de ser gode ud

  4. Stina says:

    SLAP AF, hvor ser de lækre ud 🙂

  5. Tina says:

    Haha, min mave rumlede ligefrem da jeg så det øverste billede 😀
    Det ser godt nok lækkert ud!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *