DIY: Macrame armbånd med guldring

Det her armbånd er et af de nyeste jeg har lavet. Det er samme støvede grønne farve, som det flettede perlearmbånd, men her kommer den grønne lidt mere til sin ret. Jeg er vild med det og jeg har gået med det adskillige dage allerede.

Det er lavet som et almindeligt macrame armbånd, med den forskel at det bliver lavet af to omgange i hvert sin side af guldringen.

Jeg brugte lidt tape til at fæstne armbåndet på bordet, men det viste sig at være bedre med min tunge tapeholder.

Der laves to lige lange strenge i hver side, som hver afsluttes ved at væve snorene op gennem de sidste par omgange, som forsøgt vist nedenfor.

Dette skal gøres med begge af de yderste snore, og de klippes så af så langt inde som muligt og brændes med en lighter, så de lige smelter lidt og ikke går op.

 

Det sidste der skal laves er lukningen. Det gør man ved at lægge de 4 endesnore parallelt og lave en knytning henover dem, over 1½ til 2 cm.

Denne knytning skal også afsluttes med nål og lighter, ligesom vist tidligere.

Dernæst tilpasses længden på enderne ved at binde en knude og klippe til. Jeg brænder dem i enden, så de ikke går op.

Det er super smart at man får en lukning, som kan justeres ift. håndens størrelse.

Jeg synes det er et fint og delikat lille armbånd. Nu mangler jeg bare et lille ur i guld, som kan sidde ved siden af. Mit sølvur passer altså ikke så godt til de armbånd jeg laver. Måske jeg skulle finde sådan et i Tyrkiet.

 

Related Posts

2 Discussion to this post

  1. SKR says:

    Hej Anja. Laver du armbånd på bestilling? De helt vildt fine, men kan ikke finde ud af det 🙂

    • admin says:

      Hej med dig,
      Det kunne jeg nok godt overtales til på et tidspunkt, men lige nu har jeg desværre ikke overskud til det, da jeg arbejder vanvittigt meget.
      Mvh Anja

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *