Følg mig på Home & Away

Aktiviteten herinde har været stødt dalende og er for tiden nærmest ikke eksisterende. Det er dog ikke ensbetydende med at min lyst til at skrive er forsvundet, blot at den er flyttet til nye rammer.

De nye rammer hedder Home & Away og jeg kan rigtig godt li’ mit nye online univers her. Jeg bor der ikke helt alene, men deler med Mille som I også ind imellem er stødt på her på AnjaO.com. På Home & Away skriver vi om vores oplevelser i Danmark og på vores rejser til andre lande. Vi brænder for at dele ud af alle de oplevelser vi har og vores to-do-indlægsliste vokser eksponentielt i takt med at vi hele tiden kommer på nye ideer.

Home & Away er stadigvæk lidt af en baby og har kun et par måneder på bagen. Noget af det som jeg personligt har skrevet om, er de rejser jeg har haft til London, New York og Norge i det sidste halve år. Herudover fabler jeg en hel del om alt det jeg oplever med mine nye vandresko, som jeg har fået af den nye kæreste der også er kommet ind i mit liv. Med ham og mine vandresko oplever jeg Danmark på en helt ny måde og det fylder allerede en hel del på Home & Away og vil også gøre det fremadrettet i takt med at der kommer flere oplevelser til.

Dette var et lille livstegn til de af jer der stadigvæk kommer forbi ind imellem. Hvis i har lyst er i meget velkomne til at læse med hos homeandaway.dk og herudover er jeg aktiv på Instagram, hvor jeg hedder o_anja_o. Det kan sagtens tænkes at jeg vil opdatere herinde ind imellem når lysten melder sig. Jeg har i hvert fald et nyt køkken, nye opskrifter og flere DIY projekter jeg gerne vil dele ud af.

Vi ses :-)

 

Recent Posts

2 Responses to “Følg mig på Home & Away”

  1. 7. August 2015

    Tina Reply

    Fedt! Jeg glæder mig til at følge med på jeres “nye” blog 😀 Har allerede været inde og lure lidt – det ser spændende ud!

    • 10. August 2015

      admin Reply

      Dejligt Tina 😀 Vi glæder os til at have dig med om bord :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*