Gode råd til dig der ønsker at lave en sniger fra en fest

Du kender måske det at du er til en fest, men egentlig ikke rigtigt er oplagt til fest og ballade på samme måde som resten af selskabet. Man kommer hurtigt til at sidde og hænge i et hjørne og kigge på klokken og drømmer sig hjem i seng eller foran tv’et med en god film. Men det er også bare lidt tamt at være den første der siger farvel og forlader festen. Her er det så at snigeren kommer ind i billedet. Snigeren er når du forlader festen uhørt tidligt, uden at gøre andre opmærksomme på det (ud over dem du evt. laver snigeren med eller som kan tåle at høre sandheden). Her er et par gode råd til hvordan du slipper fra det uden bebrejdende kommentarer om hvor kedelig du er:

  • Sørg for at du får minglet og snakket med mange forskellige i løbet af den tid du er der, så folk kan huske du har været der.
  • Hvis du på forhånd ved at du vil lave snigeren kan det være en god idé at smide en diskret kommentar om en pludselig opstået hovedpine i en samtale, så folk ikke bebrejder dig hvis du går lidt tidligere hjem. Snak om familiefester eller arbejde næste dag kan også anvendes her.
  • Du kan overveje at have en allieret hvis du ikke ønsker at lave snigeren alene, pas dog på at det ikke bliver alt for tydeligt for selskabet at i lægger planer bag deres ryg, da dette er ilde set.
  • Når snigeren skal finde sted er det vigtigt at du gør det diskret, så det ikke virker mærkeligt. Som pige kan man passende lade som om man går på toilettet, her betyder det heller ikke noget hvis din allierede også er en pige, da det jo ikke er unormalt at to piger smutter på toilettet sammen ved en fest. Hvis din allierede er en fyr, og du selv er en pige, kan det være smart at gå hver for sig, da der hurtigt kan opstå unødvendige rygter hvis i pludselig forsvinder sammen.
  • Det aller vigtigste er at du lader som om det er det mest naturlige at du går, og endnu mere vigtigt: Don’t look back!

Så den hedder altså, forlad lokalet som om du skulle på toilettet, find i stedet for din jakke og gå diskret ud af døren uden at kigge tilbage! Sådan forlader du festen uden irriterende kommentarer om at festen lige er begyndt! Er man træt er man træt, og hvis man ikke er oplagt, så er der ikke meget ved at sidde ved en fest og hænge i et hjørne. Det kan i sidste ende også give dig et rygte som kedelig bænkevarmer, og hvem gider det!?

Gode råd til dagene efter festen:

  • Når folk spørger hvor du blev af til festen, siger du at du bare var lidt over det hele og snakke med forskellige folk (hvilket stemmer overens med at du har minglet lidt i løbet af aftenen, og folk kan huske de har snakket med dig)
  • Du kan altid spille kortet med at de nok var for fulde til at ligge mærke til dig.
  • Bring den med hovedpinen/familiefesten/arbejdet op og sig du forlod festen lidt tidligt, men at du ikke lige kunne finde vedkommende da du sagde farvel til folk.

Vil dog lige tilføje at det er lidt pænt lige at sige til en tæt veninde ved festen at du smutter, så folk ikke bliver unødvendigt bekymrede. Hvis man laver en god sniger vil folk ikke lægge mærke til det, men lidt rart at der er en der ved at man bare er smuttet hjem i seng og ikke er blevet kidnappet 😛

Article Tags :
Related Posts
Kontaktannonce
REPEAT
What we’ve been working on

2 Discussion to this post

  1. Marie says:

    *Griner* Tror du at dette er sådan en universitets manual til dette? Jeg kender ihvertfald til alle de tricks og bruger dem selv indimellem. Hidtil har det været uskrevne “regler”, men nu fik du jo lige formuleret dem, ret sjovt at læse 🙂

  2. Stina says:

    Snigeren, haha.. Og godt din telefon virker forresten!

    Det er da virkelig kreativt med det dér kærestebrev på cyklen! Lidt ligesom i film:P Ved du så noget om, om han fik fat i pigen det egntlig var tiltænkt?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *