Gode råd til dig der drikker grøntsagsjuice

I min store glæde over udsigten til at lave friskpresset juice med en saftpresser, er jeg begyndt at læse lidt på nettet om juicing (et helt nyt ord jeg nu vil tilføje til mit ordforråd) af grøntsager – altså grøntsagsjuice. I tilfælde af at min grøntsagsjuice research kan bruges af andre, kommer her et resume af det jeg har læst.

Fordelen ved friskpresset grøntsagsjuice er at det hjælper dig til at indtage flere sunde grøntsager i løbet af en dag, end du normalt ville gøre hvis du skal spise dem. Vores krop har brug for den optimale sammensætning af næringsstoffer og vitaminer for at være sund og rask, og rigtig mange af disse næringsstoffer får vi fra grøntsager. Nu er det ikke sådan at hvis man drikker hjemmelavet grøntsagsjuice hver dag så behøver man ikke tænke mere over hvad man spiser. Sund grøntsagsjuice er blot en del af en sund livsstil.

 

> Se alle mine juice opskrifter her

 

Gode råd til grøntsagsjuice

For at komme bedst fra start og undgå maveproblemer samt andre brølere med grøntsagsjuice, har jeg fundet følgende gode råd;

 

Vær forsigtig med de sunde grønne grøntsager

Du skal være lidt mere forsigtig når du laver grøntsagsjuice af fx broccoli, salat, spinat, grønkål og andre grønne grøntsager. Denne type grøntsagsjuice er mere kraftfuld, så det er bedst at starte langsomt op og så gradvist øge indtaget. Et råd hedder at du højst skal have 1/4 af din juice til at være fra grøntsagsjuice. Hvis man laver en grøntsagsjuice udelukkende af de grønne grove grøntsager, kan det godt give lidt maveproblemer og smagen kan være ret stærk. Man kan med fordel blande disse juicer med æble, selleri, agurk og gulerødder.

 

Optimer optagelsen af næringsstofferne fra grøntsagerne

Du skal ikke drikke din grøntsagsjuice som du drikker et glas vand. Du skal tygge på den (don’t know how exactly… ). Først og fremmest opvarmer det din grøntsagsjuice til kropstemperatur, hvilket er vigtigt eftersom de fleste opbevarer grøntsager i køleskabet. Når du tygger på din grøntsagsjuice så blander juicen sig med spyttet og det gør at kroppen hurtigere kan optage næringsstofferne i din grøntsagsjuice.

 

Grøntsagerne bør have stuetemperatur

Lad evt. grøntsagerne ligge på bordet i en times tid inden du juicer dem. Det er bedst hvis grøntsagerne har stuetemperatur da kold mad lukker ned for fordøjelsesenzymerne i kroppen. Når maden er varm er enzymerne altså mere effektive. (Jeg kan personligt ikke helt forestille mig en grøntsagsjuice i stuetemperatur, men det skal da komme an på en prøve).

 

Basisgrøntsager til grøntsagsjuice

Hvis du er ny indenfor grøntsagsjuice, så er det bedst at starte med basisgrøntsager som gulerødder, selleri, pastinak, agurk osv. Så kan du med tiden gradvist introducere grønne grøntsager.

 

Kombination af frugt og grøntsager i en grøntsagsjuice

Æbler er den eneste frugt der bør kombineres med grøntsager. For det meste kræver grøntsager andre fordøjelsesenzymer end frugt. Derfor kombinerer man typisk ikke frugt og grøntsager. Æbler er dog en undtagelse, som i øvrigt er med til at tilføje en sød smag til en grøntsagsjuice.

 

Få nok fibre fra grøntsager

Selvom du nu bliver rigtig god til at drikke grøntsagsjuice betyder det ikke at du slipper for at spise grøntsager også. Kroppen har stadigvæk brug for fibrene.

 

Vælg økologiske og lokale grøntsager til din grøntsagsjuice

Brug så vidt muligt økologiske grøntsager. Hvis du ikke bruger økologiske grøntsager bør du skrælle grøntsagerne, hvilket er en ulempe da mange næringsstoffer findes i skrællen. Der er også en risiko for at du vil indtage pesticider eller andre stoffer der er brugt under dyrkningen af grøntsagerne, hvis du ikke bruger økologiske grøntsager. Vær derudover opmærksom på at vælge lokalt dyrkede grøntsager i det omfang det er muligt.

 

Rækkefølge når du presser grøntsagerne

Det er en god ide når du putter grøntsagerne i saftpresseren, at skifte mellem hårde og bløde grøntsager da dette vil optimere saftpresningen.

 

 

Hvilke grøntsager kan man bruge til hjemmelavet grøntsagsjuice?

Listen over grøntsager du kan bruge til dine sunde hjemmelavede grøntsagsjuice er lang og her er blot et udpluk:

Lucernespirer, Ruccola, Basilikum, Græskar, Rosenkål, Gulerødder, Selleri, Purløg, Majs, Fennikel, Salat, Pastinak, Radisser, Spinat, Tomater, Brøndkarse, Squash, Aloe Vera, Asparges, Hvidkål, Blomkål, Grønkål, Aubergine, Hvidløg, Linser, Løg, Peberfrugter, Forårsløg, Rødbede, Majroe, Kålrabi, Kvikgræs, Artiskok, Bambusskud, Broccoli, Knoldselleri, Rødkål, Kinakål, Korriander, Agurk, Ingefær, Persille.

Okay, så mange af dem synes jeg virker enormt malplaceret i en grøntsagsjuice, men for en uge siden synes jeg tanken om grøntsagsjuice var lidt skræmmende. Det er vel egentlig kun fantasien der sætter grænser :)

Et godt råd er at friske sin grøntsagsjuice op med et par isterninger og evt. lidt lime eller citronsaft op, hvis man synes at smagen er lidt bitter. Der er også mange sundhedsorakler som anbefaler at man tilfører en sund olie til sin grøntsagsjuice, det kunne f.eks. være Udos Choise, hørfrøolie eller tilsvarende. Husk først at tilsætte olien efter din grøntsagsjuice er presset, da det ellers vil ødelægge fedtstofferne.

Nu er det jo ikke ligefrem sådan at jeg går hen og bliver hellig med det her grøntsagsjuicing, men det er altid godt med lidt research på nye områder (erhversskade?) og min kræsenhed skal nok sætte nogle begrænsninger på min vej. Jeg glæder mig til at holde jer opdateret om hvordan det kommer til at gå.

 

Sådan kommer du godt i gang med at lave friskpresset grøntsagsjuice

Det er i virkeligheden ikke så svært at komme i gang med grøntsagsjuice, hvis du blot har en saftpresser og grøntsager. Jeg selv kom godt fra start med følgende ting:

 

Jeg har allerede forsøgt mig med forskellige typer af grøntsagsjuice, og her har jeg lavet en oversigt over juice opskrifter som du kan lade dig inspirere af. Se alle grøntsagsjuice opskrifter samt almindelige juice opskrifter her.

Recent Posts

5 Responses to “Gode råd til dig der drikker grøntsagsjuice”

  1. 18. April 2010

    Line Reply

    jav altid isterninger klar, lunken juice smager frygteligt :) opbevar evt. frugt/grønt i køleskabet. du kan også lave juice aftenen for og tage det med f.eks. til uni i en alu flaske. Den tager ikke smag eller farve og holder godt tæt.

  2. 19. April 2010

    Alexia Reply

    Uh, man bliver jo helt misundelig. :)

  3. 19. April 2010

    Linda Reply

    Min kæreste er også ret tændt på en juicer, jeg tvivler bare på, at den er sjov at gøre ren !!
    Ved du noget om det ?

    /Linda
    bruunbybruun.blogspot.com

  4. 19. April 2010

    admin Reply

    Line: Gode råd :)

    Alexia: Du må også bare igang så. 😛

    Linda: Det er også min største bekymring. Så vidt jeg har hørt skulle den være ok at gøre ren (afhængig af model selvfølgelig), men der skulle bare være mange dele. Tror det er noget med at få en rutine og så gøre det med det samme så det ikke sætter sig fast og tørrer ind.

  5. 20. April 2010

    Lika Reply

    Fedt indlæg – bruger slet ikke min juicepresser, men det er kun pga den er pakket ned i flyttekasser, men så snart den kommer op skal der laves lækker juice!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*