Hola!

Hej hej,

Så er jeg tilbage igen efter en uge på Tenerife. Som i nok kan regne ud har jeg ikke rigtig haft mulighed for at blogge undervejs, så jeg har holdt en lille ferie fra min online verden, hvilket egentlig også har været meget rart. Men nu er jeg tilbage igen og har fået mig en meget bedre kulør end jeg havde for en uge siden! Jeg kom hjem ved 22.30 i går aftes, og gik mere eller mindre direkte i seng. Sådan en uge i selskab med 13 andre, hvoraf de 6 er børn er faktisk ret hård 😉

Vi boede på et af Spies’ Sunwing Resorts, hvor servicen var i top og faciliteterne helt perfekte. Der var et stort poolområde med muligheder for alle. Der var et stort legeland og en stor sandkasse. Det er et helt perfekt sted for småbørnsfamilier, hvilket naturligvis kom til udtryk i hvem der boede der. Det var hovedsageligt børnefamilier men også rigtig mange som os, hvor det var en hel familie der rejste sammen. Vi boede på 5. etage med fin udsigt over poolen. Desuden boede vi med min venindes forældre som naboer og hendes 2 søstre og deres familier lidt længere nede af gangen.

Der var masser af aktiviteter for børnene. Især sandkassen og legelandet var et hit.

Poolen var også et hit for de største. Her var der bl.a. vandgymnastik, vandpolo og volley for både børn og voksne. Alt sammen med skandinavisktalende instruktører. For min venindes 2 tvillinger var vandet endnu lidt “farligt”. Pigen synes det var sjovere at rende rundt med sit fine nye håndklæde der forvandlede hende til en bille af en art, mens drengen var lidt mere modig og hyggede sig med spande og vandkander.

Med på turen var venindens 2 søstre og deres familier. Her i blandt en lille fætter på 1 år. Sådan en kærlig lille fyr der hele tiden vil give krammere til sine fætre og kusiner.

Noget som jeg aldrig har forstået før nu endte også med at være et stort hit. De der udklædte maskotter der krammer børnene. Jeg har altid synes det var lidt plat, men når man ser glæden i børnenes øjne når de ser de store bamser, så er det bare genialt. De kom hver morgen og gik en runde ved poolen og restauranten og så kom de som regel om eftermiddagen og gjorde det samme. Der var også underholdning hver aften hvor de var med. Børnene var ikke til at flå væk fra dem.

Den ene dag var ret overskyet og trist, så den blev brugt på at gå ture og læse bøger. De 2 største børn hoppede også i trampoliner ved stranden, hvilket faktisk så ret sjovt ud :)

Når vi var ude og gå ture havde vi som regel tvillingeklapvognen med. Man ved aldrig hvornår de 2-årige ikke gider flytte deres små ben mere. Når vi skulle op til hotellet var der en meget stejl bakke og de andre var flinke til at hjælpe med at skubbe den op. Den er faktisk ret tung sådan en med 2 børn i når det går stejlt op skulle jeg hilse at sige 😉

Turen hjem var lang, men gik bedre end turen derned. Heldigvis sov børnene… Bare ikke så lang tid! Men jeg fik taget et billede imens det skete.

Det har været en rigtig hyggelig ferie på trods af det har været 100 % efter børnenes døgnrytme. En ting jeg har taget ved lære af, til den dag jeg selv får børn er at jeg ikke vil tage dem med på ferie før de er 4-5 år gamle. Det er simpelthen for stressende for forældrene. Der er ikke ro mange øjeblikke og med så små børn kan man ikke forklare dem hvad der foregår. Der var en med på knap 4 år, det gik mere smertefrit end med dem på 4 mdr, 1 år og 2 år.

Jeg har dog haft nogle gode timer nede ved poolen mens de sov til middag, der fik jeg læst en masse og hørt lidt god musik.

Jeg har aldrig rejst på charter på denne årstid før, så jeg var meget spændt på vejret. Det var rigtig koldt om morgenen og om aftenen synes jeg, men fra kl 10-17 var det super lækkert og mellem 22 og 27 grader. Vinden var lidt kold til tider og når man havde været i poolen, der var opvarmet, føltes det temmelig koldt indtil man var tør igen. Derfor har jeg faktisk ikke badet ret meget, bare ligget ved poolen og solet.

Jeg håber i har haft det godt mens jeg har været væk. Jeg vender tilbage med nogle flere billeder snart :)

Recent Posts

7 Responses to “Hola!”

  1. 24. January 2011

    Tanja Reply

    Velkommen hjem..

    Lyder som en god rejse.
    Jeg elsker at rejse på det tidspunkt af året.. :) Det er til at holde ud.. og bestemt os en fordel hvis man har børn med.

  2. 24. January 2011

    Kira Reply

    Velkommen hjem, Anja! Og lækre billeder du præsenterer os for. Jeg ville nu ikke have noget imod at dase ved en pool i solskin på denne tid af året – eller have sådan et sejt bille-håndklæde som på billede 3. 😉

  3. 24. January 2011

    Marie Reply

    Velkommen hjem, du får godt nok rejst noget rundt for tiden 😉 Ser ud til at det var en spændende tur.

  4. 24. January 2011

    admin Reply

    @Tanja: ja vejret er virkelig fint til familierne med små børn, som ikke skal ligge ved vandet hele dagen. Det er perfekt til leg i sandkassen og lange gåture.

    @Kira: Mange tak :) Ja det var altså virkelig skønt lige at komme fra sne og sjap til sol og hawaiiblomster :) Havde man kunne få det håndklæde i voksensize havde jeg også være game 😉

    @Marie: Mange tak. Ja man må jo udnytte mulighederne mens de er der og når det lige passer ind med det hele.

  5. 24. January 2011

    Mathilde Reply

    Velkommen hjem! Lyder som om det har været en dejlig tur :) Men kan nu godt forestille mig at det til tider må være lidt hårdt med så mange små børn!

  6. 24. January 2011

    Bitten Reply

    Jeg har totalt savnet dine indlæg 😀
    Dejlige billeder, børnene ser noget så nuttede ud. Og de ser ud til at have hygget sig! Stedet ser også enormt lækkert ud.

  7. 24. January 2011

    admin Reply

    @Mathilde: Mange tak. Ja tror det til dels havde været lettere hvis der ikke havde været så mange børn 😉 Men de er nu søde og hyggelige at være sammen med.

    @Bitten: Åh hvor er du sød <3 De er også super søde de børn. Og de har i den grad hygget sig!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*