Rødbedejuice “Heartbeat”

rødbedejuice opskrift

Denne opskrift på rødbedejuice hedder “Heatbeat”, og kommer fra juicespecialisten Mads Bo, og jeg er VILD med den. I et indslag fra Go’ Morgen Danmark fortæller Mads Bo, at særligt om vinteren er det super vigtigt at drikke juice, for at få alle de vitaminer og næringsstoffer, som vi er mere tilbøjelige til at lappe i os om sommeren i form af frugt, grøntsager og bær.

Noget af det rigtig gode ved friskpresset juice er, at vi får masser af vitaminer, mineraler og enzymer. Vi vælter os i komprimeret sollys, det er hvad det erMads Bo

 

Afgiftende rødbedejuice

Denne Heartbeat rødbedejuice er et perfekt eksempel på, hvad du med fordel kan indtage om morgenen for at få et skud vitaminer, mineraler og energi. Der går nemlig kun 15 minutter fra du har drukket en hjemmelavet juice, til du får alle de gode næringsstoffer ud i kroppen.

En vigtig ingrediens i Heartbeat er rødbeden, som er super god til at transportere giftstoffer ud af kroppen (hvilket er særlig godt efter en lang og mættende december måned 😉 ). Derudover er rødbeden god for hjerte kar kredsløb og for blodet i det hele taget.

Eftersom rødbede virker afgiftende for kroppen, så Mads Bo anbefaler at man starter langsomt ud med at drikke rødbedejuice, da det ellers godt kan komme som lidt af et chok for kroppen (aka flere toiletbesøg end du har lyst til).

En god huskeregel for hjemmelavet juice er, at jo stærkere farven i en frugt eller grøntsag er, jo flere næringsstoffer indeholder den. Så det er bare om at få gang i hele farvepaletten af frugt og grøntsager! Du kan se alle mine juice opskrifter her, og få inspiration til hvordan du kan få flere sunde og farverige juicer.

Men nu til opskriften!

 

rødbedejuice heartbeatIngredienser til rødbedejuice “Heartbeat”

  • 6 cm rødbede (nøjes med at vaske godt og ikke skrælle, så får du nemlig alle de gode næringsstoffer med)
  • 1 appelsin uden skræl
  • 1 halv citron
  • 2 æbler
  • 2 cm ingefær
  • 1 mellemstor gulerod

Herefter fylder du bare alle ingredienserne i din juicepresser, og serverer straks juicen. Jeg tilføjer ofte et par isterninger i juicen, men det er helt op til dig selv. 🙂

ingredienser til heartbeat rødbedejuice

 

Få juice opskrifterne på bog

high on juice mads boHvis du er interesseret i at få flere af Mads Bo’s juice opskrifter, kan jeg varmt anbefale hans bog “High on Juice”.

Heri får du masser af inspiration til, hvordan du kan bruge grøntsager og frugt til at lave fantastiske juicer som børn såvel som voksne vil elske. En god investering i mine øjne. 🙂 Du kan købe den hos Saxo for ca. 150 kr.

Køb “High on Juice” her

 

 

Se flere af mine juice opskrifter

Er du på udkig efter flere lækre og sunde juice opskrifter du kan give dig i kast med? Så tag et kig her hvor jeg har listet alle de forskellige hjemmelavet juicer jeg har lavet indtil videre. Jeg lover at de smager godt. 😉

 

Article Tags : ,
Related Posts
thaisuppe

14 Discussion to this post

  1. Rikke says:

    Ville også undre mig hvis ikke du havde været der en tur XD hehe – du kommer jo trods alt også hernede fra så du burde gerne kende til det 🙂

  2. Rikke says:

    Det er nok også derfor Dølle er blevet sådan en succes XD

  3. A says:

    Mums, den ser god ud. Hvordan gør du med citronen? Presser du bare saften og hælder det over i glasset til sidst, eller hvordan?

  4. admin says:

    Citronen kommer jeg også bare i saftpresseren. Skærer lige det værste skræl væk i enden, men da den presser saften ud af den gør det ikke noget at det sidder på 🙂

  5. A says:

    OK, tak for svar – var bare ikke sikker på om skrællen gjorde at det blev bittert eller hvordan.
    Den tror jeg skal prøves i morgen. Har lyst til noget andet end bare gulerod/æble/ingefær juice, som jeg ellers er blevet forfalden til. Men den er nu også god 😉

  6. admin says:

    Jeg synes ikke citronskræl gør det bittert, men appelsinskræl gør har jeg lært. Så derfor skærer jeg lige enden af citronen hvis der er langt ind til “kødet”. Hehe. Men bare husk det skal være økologisk hvis du bruger skrællen også. Ellers tror jeg at jeg ville pille skrællen af eller bare presse saften i bagefter.

  7. A says:

    Så fik jeg prøvet at lave den. MUMS, siger jeg bare – den er virkelig god! Elsker tvistet med rødbede, det er rigtigt lækkert. Har drukket tre glas i dag… 😛 Det første glas var en test, men der var dog for meget rødbede i. (Lavede dobbelt portion, men det er ikke nødvendigt at gange op af rødbeden, lærte jeg.) Og så synes jeg det er lækkert at tilsætte mere æble.
    Men det er det gode ved selv at lave juice, synes jeg – man kan selv lave det lige som man vil ha’ det. 😀

    Jeg læste dog i min Philips juice manual at rødbede altid skal skrælles inden brug, har du gjort det? Det er nok for at undgå jordbakterier, kunne jeg forestille mig. Anyways ville jeg bare nævne det, hvis du ikke havde set det 😉

    Tak for opskrifterne! Tror jeg vil se om min føtex har den bog der. Der er vist mange gode opskrifter i den. 😀

    /A

  8. A says:

    Så fik jeg prøvet at lave den. MUMS, siger jeg bare – den er virkelig god! Skrællede citronen, det fungerer fint, synes der er masser af smag i den – og det er nemt lige at skære skrællen af. Den har jo en lidt hårdere skræl end dens fætter appelsinen.

    Elsker tvistet med rødbede, det er rigtigt lækkert. Har drukket tre glas i dag… 😛 Det første glas var en test, men der var dog for meget rødbede i. (Lavede dobbelt portion, men det er ikke nødvendigt at gange op af rødbeden, lærte jeg.) Og så synes jeg det er lækkert at tilsætte mere æble.
    Men det er det gode ved selv at lave juice, synes jeg – man kan selv lave det lige som man vil ha’ det. 😀

    Jeg læste dog i min Philips juice manual at rødbede altid skal skrælles inden brug, har du gjort det? Det er nok for at undgå jordbakterier, kunne jeg forestille mig. Anyways ville jeg bare nævne det, hvis du ikke havde set det 😉

    Tak for opskrifterne! Tror jeg vil se om min føtex har den bog der. Der er vist mange gode opskrifter i den. 😀

    /A

  9. admin says:

    Dejligt du kan bruge opskrifterne 🙂 Men ja, rødbedesmagen (og især duften synes jeg) kan godt være lidt gennemtrængende. Men så er det netop smart at man kan tilpasse det som man vil. Jeg har ikke læst så meget i manualen, men kan da godt være det fjerner lidt af den gennemtrængende smag hvis man fjerner skrællen på rødbeden. Hørte dog at man kunne nøjes med at vaske dem grundigt hvis de var økologiske. Men kan da komme an på en prøve 🙂
    Jeg er i hvert fald glad for min bog. Dejligt at ingredienserne er til at finde i de fleste supermarkeder så man ikke skal på jagt efter alle mulige mærkelige ting.

  10. Maria says:

    Sikke da nogle lækre juice du laver… ;o)
    Det må jeg prøve at gi’ mig i kast med!

  11. admin says:

    Ja det skal du gøre Maria, jeg er i hvert fald blevet glad for dem på kort tid 🙂

  12. Winnie says:

    Hej. Som leukæmiramt er det vigtigt at få iltet blodet hvilket rødbede er rigtig god til. Så jeg slowjuicer en kæmpe portion og fryser i mindre således, at jeg har til ca. 3 uger, men forsvinder rødbedens evne til at ilte blodet når den fryses?? håber jeg virkelig ikke, for jeg synes altså ikke det er så nemt at rense min Witt by Kuwings, og orker ikke at skulle rengøre den hver dag – håber virkelig på svar 🙂

    • admin says:

      Hej Winnie,
      Jeg er desværre ikke proffesionel ud i ernæring, så jeg tør ikke give dit et svar på dit spørgsmål, når det handler om sygdom og helbred. Jeg har hørt mange gange at frosne grøntsager f.eks. er bedre end nye, da vitaminer osv. bevares rigtig godt på frost. Men om det også gælder noget der har været juicet og sidenhen frosset ved jeg desværre ikke.
      Rigtig god bedring!
      Kh Anja

  13. Hope says:

    Super god opskrift😄 jeg droppede dog gulerødder og tilsatte med rødbede, meget lækkert😄

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *