Knyttet armbånd | Candystriped friendship bracelet

Det kan ikke være gået manges opmærksomhed forbi at de knyttede armbånd er tilbage! Jeg husker dem meget tydeligt fra min barndom, hvor samtlige piger sad og lavede armbånd på fritidshjemmet. Jeg havde glemt alt om dem, indtil de begyndte at poppe op rundt omkring igen og jeg fik lyst til selv at hoppe med på bølgen.

I anledningen af det dejlige sommervejr havde jeg lyst til at få en rigtig sommerfest på min arm, så jeg har valgt tre varme sommerfarver i den pose med broderigarn jeg købte på ebay. 180 bundter i forskellige farver for omkring 150 kr.

Jeg startede med at lægge dem dobbelt og binde en løkke, som senere bruges til lukningen. Pas på den ikke bliver for stor, min er lige det største synes jeg. I starten kan det være lidt svært at holde styr på snorene, men det er vigtigt at man lige har styr på rækkefølgen. Efter de første par omgange falder de mere naturligt.

Grundknuden man laver er sådan en “firetals” knude. Man starter med den snor der er længst til venstre og bruger denne snor til at 2 x5 knuder over hver af de andre snore, indtil den ligger yderst til højre.

Man laver et firetal med den yderste snor, over den næste snor i rækken.

Dernæst tages den yderste snor under den anden, som jeg forsøger at vise på billedet. Nu skal man bare trække til. Man skal lave to knuder på hver snor, ellers begynder armbåndet at sno. Når jeg har lavet to knuder på den orange snor går jeg videre til den gule, så den lyserøde, den orange og den gule. Og til sidst er den lyserøde snor yderst til højre og jeg starter forfra med den orange, som nu er yderst til venstre.

Når armbåndet har den ønskede længde skal der jo en afslutning på. Jeg har googlet og fandt frem til at de fleste flettede enderne i to fletninger og binder dem igennem løkken.

Så enderne flettes altså i to lige lange stykker. Hellere for lange end for korte, de kan nemt kortes af senere. Du binder en knude for enden af fletningerne, så de ikke går op.

Når det skal bindes stikkes den ene fletning ind gennem løkken og dernæst bindes en knude med den anden fletning. På billedet ovenfor, kan i måske fornemme at min løkke er lige lang nok? Jeg tror i hvert fald jeg vil prøve med en mindre en næste gang. Jeg måtte binde en knude lidt længere oppe på fletningerne og klippe et stykke af, da de var blevet alt for lange til min smag. Men de skal jo stadigvæk have en længde så de kan bindes.

Og nu er der sommerfest på min arm! Og med det vil jeg gå ud i byen og spise frokost med en veninde!

Btw, det er ikke så nemt at lave en forståelig guide til hvordan man gør det, så jeg vil anbefale at i kigger på denne video i stedet for og ser det knude for knude. Så giver det hele mening 😉

Related Posts

2 Discussion to this post

  1. Marie-Louise says:

    Hvor er det bare flot. Fine fine farver! Jeg kan slet ikke overskue at læse sådan noget DIY, skal nok se det IRL 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *