Konfekt opskrift: Fattigmandsmarcipan

 

Denne opskrift på konfekt har været i vores familie så længe jeg kan huske. Så vidt jeg er informeret hedder det fattigmandsmarcipan eller marcipanerstatning, og blev bl.a. lavet som konfekt under krigen, hvor pengene var små. Det er min yndlingskonfekt, og jeg vil langt hellere have det her end rigtig marcipan. Har aldrig prøvet at lave det selv, men har set hvordan min farmor og min far og mor har lavet det næsten hvert år til jul. Nu har jeg sikret opskriften så den kan gå i arv 😛 Har ikke stødt på denne opskrift andre steder, så måske der sidder nogle derude der kan få glæde af den. Den kan i hvert fald anbefales (måske lidt for sent nu, men så til næste jul da).

Opskriften er til en relativ lille portion, så den kan evt. dobbles op (tro mig, de forsvinder hurtigt!).

Ingredienser:

  • 30 gram margarine
  • 60 gram mel
  • 7 spsk mælk
  • ½ pakke flormelis
  • mandelessens

 

Fremgangsmåde:

  1. Margarine og mel opbages, mælk tilsættes og opbagningen piskes kraftigt til en ensartet konsistens opnås.
  2. Massen afkøles
  3. Når massen er afkølet, æltes flormelis i.
  4. Mandelesssens tilsættes efter smag og behag.
  5. Når konfekten smager som du vil have den, så formes små kugler/kegler, som sidenhen dyppes i flydende chokolade og evt. krymmel eller kokos.
  6. Konfekterne opbevares på køl i op til 14 dage – 3 uger.

8 Responses to “Konfekt opskrift: Fattigmandsmarcipan”

  1. 30. December 2009

    Linebinevaskemaskine Reply

    spændende :) den er jeg ikke lige rendt på før

  2. 30. December 2009

    Tina - omme i London Reply

    Wow – det er godt nok mange aar siden jeg er stoedt paa marcipanerstatning, som jeg mener vi kaldte det, da jeg var barn. Det smager nemlig rigtig godt. :) Glaedelig bagjul til dig og dine.

  3. 30. December 2009

    Belinda Reply

    Hello linker :)

    – Så er jeg lige endnu en gang på rundfart for at se efter om du stadig linker til min side, og om du er aktiv på din side, eller om din side er lukket – det oplever jeg desværre ofte..

    Men alt ser jo fint ud her hos dig 😉
    Så vil jeg også lige bruge lejligheden til at ønske dig og din familie et godt og lykkebringende nytår …

    //Belinda

  4. 30. December 2009

    admin Reply

    Line: Du må prøve den ved lejlighed, den er virkelig lækker :)

    Tina: Hihi, ja jeg kender heller ikke nogen ud over min familie der laver det her konfekt, så det kan ikke være så udbredt mere :)

  5. 12. December 2010

    AnjaO Reply

    […] går lavede Mutti og jeg konfekt. Jeg har før fortalt om at vi laver det udfra en opskrift der stammer fra under krigen og som blev lavet i min fars […]

  6. 25. November 2012

    lene Reply

    Vi lavede den også i mit hjem, da jeg var barn. Og ja, det er en opskrift, som stammer fra krigens tid. Man kunne simpelt hen ikke få marcipan. Kan næsten dufte det nu, når jeg mindes dem. Min mor kom romessens i, dyppede dem i chokolade og kaldte dem for romtoppe:) Mums!

  7. 10. August 2015

    Else Reply

    Sjovt at se denne opskrift. Jeg har en lignende fra min bedstemor, som brugte vand i stedet for mælk i opbagningen. Har ofte lavet en stor portion, når der var børn på besøg, og indfarvet i forskellige farver. Det er en skøn spiselig ‘modellervoks’ som børnene elsker 😄

    • 10. August 2015

      admin Reply

      Du har ret Else, det er en skøn spiselig modellervoks 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*