Langtidshævede yoghurtboller (16 stk)

Sidst jeg lavede denne opskrift formede jeg dem til trekanter, dog blev de lidt tørre efter nogle dage. Denne gang er de lavet som boller og synes det hjælper lidt på at bevare fugtigheden. Dog vil jeg anbefale at lave en lille portion og så fryse dem ned, der ikke bliver spist med det samme. Men de er super lækre og meget lette at lave.

Ingredienser:

  • 25 gram gær
  • 3 dl koldt vand
  • 1,5 dl cheasy A38
  • 1 spsk honning
  • 2 tsk salt
  • 175 gram fuldkornshvedemel
  • 3 spsk hørfrø
  • 400 gram hvedemel

Pensling og drys:

  • ½ dl skummet eller letmælksyoghurt
  • 2 spsk hørfrø

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæren i vandet. Rør blandingen sammen med yoghurt, honning og salt. Tilsæt fuldkornshvedemel og hørfrø og det meste af hvedemelet.
  2. Rør dejen sammen og tilsæt lidt efter lidt resten af melet (der skal hverken mere eller mindre i end angivet). Rør dejen til den er godt sej.
  3. Dæl skålen med køkkenfilm og lad dejen hæve koldt i 8-10 timer i køleskabet, fx natten over.
  4. Lav 16 boller og læg disse på en bageplade med bagepapir.
  5. Rør yoghurten med ½ dl vand og pensl bollerne. Drys med hørfrø.
  6. Lad bollerne hæve i 30 minutter og bag dem i 20 minutter ved 200 grader.

 

 

One Response to “Langtidshævede yoghurtboller (16 stk)”

  1. 9. June 2011

    sofie Reply

    Hej ..
    jeg er på propoints … hvordan skal jeg så regne dem ud i forhold til dem her .. ?
    Venlig hilsen
    Sofie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*