Las Playitas

(billede fra Apollo)

De seneste år har jeg gået med en lille drøm om at holde en aktiv ferie på et sted ala Club La Santa Sport. Især efter at have hørt så meget positiv omtale og efter at min egen interesse for diverse sportsgrene er vokset drastisk på få år.

Jeg har en uges ferie der skal bruges i det her ferieår og fra marts af lader det til at jeg har god tid, så hvorfor ikke kaste sig ud i det. Jeg var egentlig indstillet på at tage afsted alene, men da Frk. Revisor proklamerede at hun havde tid og lyst til at tage med blev 1 pludselig til 2. Og muligvis bliver 2 til 4. Inden vi får set os om vokser det med eksponentiel styrke, hvilket selvfølgelig kan ende lidt problematisk eftersom der ikke er ret mange pladser tilbage i den uge vi har udset os… Men når det er aktiv ferie tror jeg faktisk det er en ok ting at være nogle stykker. Så er man nok også lidt mere modig og tør prøve nogle nye ting.

Det bliver så ikke Club La Santa Sport i denne omgang (der er heller ikke så meget ledigt før om lang tid alligevel), har nemlig set mig lun på Las Playitas på Fuerteventura, som er et stort 4 stjernet sportsresort. Det ligger nede ved de kanariske øer og er vist en vulkan ø ligesom Tenerife, hvor jeg var sidste vinter. Der er en masse aktiviteter hver dag som diverste aerobic, step, spinning osv. og så er der mulighed for at leje sig ind på tennisbaner, svømmebaner med olympiske mål, få personlig træning, leje cykler og løbe/gå i de omkringliggende omgivelser. Og så er der et mildt og lunt klima, lidt vind og chance for lidt regn, hvilket er et klima der i mine øjne passer smukt til aktiv ferie. Hvem gider sidde på spinningcyklen i 40 graders varme anyways?

Frk. Revisor er lidt af en sportsfreak, så det er en ret fin partner in crime at have med. Hun er så mest en boldpige (fodbold, tennis osv.) men er på det seneste konverteret til zumba og lignende. Jeg er lidt af en spade med alt hvad der involverer bolde (pånær pilatesbolden), men så er jeg jo til gengæld vild med spinning, zumba og andre lignende fitnessformer. Derfor er jeg sikker på at vi kan både udfordre hinanden og samtidig hygge os med en aktiv ferie og hinandens selskab.

Nå, men intet er helt fastlagt endnu men det satser jeg på at det bliver meget snart.

Har i været dernede og har i nogle fifs til mig? 🙂 Jeg overvejer lidt at bestille morgenmaden på resortet, da jeg kan læse mig til at det ligger ret isoleret og at udvalget i den lokale købmand er begrænset. Nærmeste større by er 5 km derfra, så tænker lidt at det ikke er helt dumt at købe sig til det. Nogen der har erfaring med maden på hotellet? Jeg har læst at aftensmaden ikke er noget at råbe hurra for og at der er ok gode restauranter i nærheden, men morgenmaden skulle være god. Og ved i hvert fald at hvis jeg har brug for en sund og solid morgenmad, hvis jeg skal være meget aktiv. Så dur det ikke med hvidt papbrød og petit danone yoghurt 😉

Article Tags :
Related Posts
hotel i rom
ubud bali billeder

4 Discussion to this post

  1. Kim Pedersen says:

    Der er så fedt dernede.. Du skal glæde dig 😉

  2. Deborah says:

    Jeg har ikke prøvet, men tror, jeg ville prioritere mange steder først. Men ønsker dig en rigtig god tur. Til skræk og advarsel i forhold til at bruge andres fotos:

    http://klidmoster.dk/2012/02/overtrdelse-af-ophavsretsloven.html

  3. admin says:

    Ja hvis man er ligeglad med alle aktiviteterne er det måske ikke et hit 🙂 Jeg har godt fulgt med i debatten.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *