LCHF Kakaodessert

Kakao dessert

Jeg lavede en lille teaser i mit madklubsindlæg over den dessert jeg serverede. Men her kommer lidt mere info. Det er en opskrift fra den svenske LCHF blog Chewpakka, som kan anbefales hvis du mangler inspiration til noget sødt. Her kommer den i hvert fald lige oversat til dansk og med mine justeringer.

 

Ingredienser til LCHF kakaodessert:

  • 100 gram flødeost (jeg brugte philadelfia original)
  • 3 spsk sukrin (eller bare alm. sukker, hvis du er ligeglad med LCHF delen)
  • 1 spsk kakaopulver
  • Ca. ½ tsk vanillepulver (ikke sukker)
  • 3 dl piskefløde

Denne portion kan næsten fylde sådan en tom Cartedor is beholder. Det siger måske lidt mere om mængden end en portionsangivelse, for det afhænger jo af hvor store portioner man tager. Men jeg vil sige to store portioner eller 4 små.

 

LCHF kakaodessert

Først piskes alt pånær piskefløde sammen til en cremet konsistens. Dernæst tilsættes fløden og det piskes til konsistensen er lidt tykkere end flødeskum. Opbevares på køl indtil den serveres.

LCHF kakaodessert med hindbær

Jeg serverede det med friske hindbær og lidt revet chokolade 80%.

Konsistensen minder lidt om en mousse, men er ikke helt så svampet og smagen er sød men også lidt “syrlig” fra flødeosten. Det er svært at beskrive. Men min veninde og jeg synes den var lækker og blev enige om at den også måtte være genial som is. Jeg har netop sat en portion i fryseren og så skal jeg nok opdatere når jeg kender outcome :-)

Men her er i hvert fald en super nem og hurtig dessert, med minimal påvirkning af blodsukkeret. Win win win situation, hvis du spørger mig…

3 Responses to “LCHF Kakaodessert”

  1. 2. June 2013

    Anette Reply

    Hej Anja
    Det ser rigtig lækkert ud. Tænker at det smager som fyldet i en cheesecake 😉
    Hvordan gik det med det nedfrosne? Er spændt på at høre :)
    Hilsen Anette

    • 3. June 2013

      admin Reply

      Hej Anette,
      Ja det kunne faktisk godt minde lidt om det! Det blev ganske fint nedfrosset også og kan spises lidt som is :-)
      Mvh Anja

      • 3. June 2013

        Anette Reply

        Hmmm… Then I have to try it 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*