Madklub med tema

Min veninde og jeg har startet en madklub. Eller dvs. det er kun os to og det er vel egentlig mest en undskyldning for at ses og så samtidig lave lidt sjov ud af det. Og det virker 🙂 I går var det min tur til at udfordres. Temaet har jeg kendt længe og det var geometri. Jeg har tænkt meget og min fortolkning blev nok nærmere rund mad 😉 Ikke desto mindre var det virkelig lækker mad, hvis jeg selv skal sige det. Tror min veninde var enig. Ud over at være geometrisk var det også efter LCHF principperne om få kulhydrater og høj fedtprocent, hvilket vi begge prøver at leve nogenlunde efter.

Jeg lod mig inspirere af en burger uden brød, hvilket jeg ofte laver til mig selv. I daglig tale er det måske mere bare en hakkebøf med tilbehør, men bliver så glad når jeg ved jeg skal have burger 😉

madklub1

En del af tilbehøret var tomat og mozarella med olivenolie på.

 

madklub3

madklub4

Og så lavede jeg en lækker guacamole af de flotteste avocadoer. Lykken er altså at skære en avocado midt over og se den er helt ensfarvet, perfekt konsistens og ingen brune pletter. Når jeg laver guacamole blander jeg avocado med creme fraiche, salt, peber, hvidløg og lidt citronsaft.

madklub5

Jeg lavede også en tallerken med peberfrugt, agurk og rødløg og så havde jeg skrællet gulerødder og stegt bacon. Hakkebøffen blev serveret på nogle babyleafes.

madklub6

Ud over guacamolen havde jeg også rørt en god mayonaisse op med hvidløg og chili. Yummi! Jeg får helt lyst til at spise det igen 😀 Altså ikke kun mayonaissen, men det hele 😉

madklub2

Vi skulle selvfølgelig også have en dessert. Jeg var lidt doven da jeg skulle finde på hvad det skulle være og jeg gad ikke ud og købe en masse sære ting. Men jeg fandt en opskrift på en svensk LCHF blog og det endte ud i en virkelig lækker dessert! Det er ikke sidste gang jeg laver den! Men den tror jeg lige at jeg vender tilbage til i et separat indlæg, det kan den godt bære vil jeg vove at påstå.

Jeg har givet min veninde temaet “Mini” til vores næste middag. Det bliver spændende, hvordan hun fortolker det.

Related Posts
thaisuppe

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *