Making vanilla macarons

macarons med vanille

Da Mille og jeg var i Paris i efteråret købte jeg ovenstående bog med hjem, efter at vi havde smagt macarons fra Laduree. Den har stået i min bogreol lige siden, for jeg kunne hurtigt læse mig til at det var et virkelig omstændigt projekt at lave de perfekte macaroons som franskmændene gør det. Og så havde jeg også lidt småting der skulle indkøbes, før jeg kunne komme igang.

Nå, men i starten af min ferie besluttede jeg mig for at nu skulle jeg simpelthen afprøve det. Nu havde jeg også fået fat i en tylle og i noget farve. Der skulle bruges mandelmel i opskriften og jeg lavede det selv, da jeg ikke kunne finde det nogen steder i butikkerne. Jeg har læst mig til at der findes noget på brev fra Santa Maria (?), men det var altså ikke at finde i min Kvickly. Nå men jeg tænker at det muligvis var her mit problem opstod. For jeg stødte lidt i problemer må jeg nok indrømme. Men mere om det senere.

macarons med vanille

Macarons består af en marengsagtig masse og noget dejligt fedtet og kalorieholdigt fyld. Jeg brugte noget lyserød farve, for nu havde jeg fået købt det og der var ikke noget “vanillefarve”, så de ville ikke komme til at ligne de vanille macarons, vi smagte i Paris. De kunne godt lige have fået lidt mere farve men det er jo ikke så vigtigt for smagen kan man sige.

macarons opskrift

Allerede her er det bagefter tydeligt at mit mandelmel var for groft. Jeg havde ellers blendet dem og siet dem, men det var åbenbart ikke godt nok. Det skal være grynet, men vist ikke så grynet som mit.

lyserøde macarons

Mit første eksperiment med en tylle… Lad os bare sige at anden plade vist her er betydeligt pænere end første plade 😉

macarons opskrift

Fyldet blev lavet af snask med snask på.

macarons opskrift

Macaronsene blev bagt…

macarons færdigbagt

Og da de var helt afkølede var det tid til at få parret dem. Jeg brugte ret lang tid på at finde nogle der havde samme størrelse og skævheder 😉 Sådan er det når man ikke kan lave runde “klatter”.

macarons fyld

Og så er det på med en klat fyld på halvdelen af macaronsene og så på med låget bagefter.

færdiglavede macarons

Disse macarons hævede noget mere end jeg havde regnet med, så de blev altså lidt høje i det. Ellers var jeg egentlig relativt tilfreds med resultatet. Bogen sagde at man skulle vente minimum et døgn, hvor de står på køl, før man må smage på dem. Så jeg måtte pakke dem i bøtter og vente tålmodigt.

færdiglavede macarons

Desværre viste det sig at de var blevet meget porøse, så nogle af dem smuldrede næsten mellem fingrene på en. Jeg mistænker mandelmelet, men det kan selvfølgelig være så mange ting. Smagen derimod var ret delicious!

Men hold da op, hvor er det en langsommelig proces for at få 16-20 macarons… Det bliver vist ikke noget jeg laver så tit. Men jeg er ikke helt færdig med at eksperimentere med macaroons endnu. Og min tylle-skills kan helt sikkert godt trænge til at blive styrket yderligere, for det er ikke noget jeg vil rende rundt og prale med ude i byen. Just saying…

Article Tags : , ,
Related Posts
thaisuppe

5 Discussion to this post

  1. Line says:

    De kan nemt drille de der dumme macarons 🙂 men øj de smager godt! Det er dr. oetker der laver mandelmel, men jeg ved ikke hvilke butikker der har det.

    • admin says:

      Hej Line,
      Nå ja det var dem det var. Og ja de er godt nok lidt tricky, men som med alt andet gør øvelse jo nok mester 😉

  2. Ancala says:

    Helseriet.dk, har mandelmel lige til at bestille hjem.. Og så ser de i øvrigt sygelig gode ud! 🙂

  3. Fine says:

    Uuuuh hvor ser de bare skønne ud! jeg har aldrig smagt Macaroons, men efter at have set så mange billeder på Pinterest er jeg ret vild efter at prøve det selv… Synes dine ser rigtig flotte ud. Tak for at dele billede af bogen – jeg skal på amazon!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *