New York buys: OPI for Sephora

Det skal da ikke være nogen hemmelighed at det har vrimlet med gode tilbud på min ferie i NY. Især fra torsdag gik det helt amok.

Den dyreste ting jeg er kommet hjem med, er faktisk ret uvant fra mig af. Det er neglelak! What gives  tænker man måske så? Nu har jeg jo fulgt med i diverse blogs rundt omkring, bl.a. Rijah der skriver om alt med neglelak og også Linda som især lovpriser mærket OPI. Da jeg på min første tur i kæden Sephora, så denne boks med OPI neglelakke tænkte jeg at det kunne blive et oplagt køb. Jeg har godt luret at neglelakkene generelt er dyre, så jeg synes faktisk det var en god chance.

Lakkene er lavet som et samarbejde mellem OPI og Sephora, så om kvaliteten er den samme ved jeg ikke. Men for en rookie som mig opdager jeg nok ingenting. Jeg købte ikke æsken lige med det samme, det krævede lige lidt betænkningstid. Jeg er nemlig et fjols til at lægge neglelak på! Jeg mangler noget følelse i 3 fingre på min venstre hånd, og det gør det ret umuligt for mig at lave noget pænt lak på den højre hånd (hej hej finmotorik!)…

Men så sad jeg og kiggede lidt på deres hjemmeside og faldt over en genial opfindelse: En nail polish corrector pen. Ligesom en tusch med neglelak fjerner i, som man kan bruge til at lave kanterne pæne.

Nå, men kombinationen af de mange lakke til billige (relativt) penge og muligheden for nemt at rette mine fejl, gjorde at jeg kom hjem med disse to ting, til den nette sum af hhv. $48 (271 kr) og $6 (34 kr).

Billederne er fra Sephoras hjemmeside, da lyset er helt forfærdeligt til at tage billeder i, idag. Der skal nok være nogle af farverne jeg aldrig får brugt, men når de så i snit har kostet 15 kr pr styk, så er det nok til at leve med. Og ellers kan jeg forære den væk til en der måske kan bruge den.

Jeg har ikke haft chancen for at afprøve det endnu, men nu har jeg da muligheden for det. Min neglelaksamling indeholder nu hele 20 lakke, og da i kan se der er 18 i boksen er det ikke fordi det er noget jeg går vildt meget op i 😉

Og som jeg skrev var OPI-pakken det dyreste jeg har købt på min tur – hvilket betyder jeg har fået MANGE! gode tilbud undervejs. Skal nok vise jer noget af det hen af vejen. Andre ting må i vente med at se til efter jul, hvis i forstår hvad jeg mener. Ti hi fnis 😉

Article Tags : ,
Related Posts
hotel i rom

10 Discussion to this post

  1. Mille says:

    Jeg skal så meget prøve den gule

  2. admin says:

    Netop en af dem jeg tvivler på jeg får brugt 😉

  3. Rikke says:

    Jeg har skam undersøgt det hele – kaster mig ikke ud i noget medmindre jeg har undersøgt det 100 %
    Det blir’ jo frivilligt på den måde at man ikke får løn for sit arbejde.
    For at blive Au Pair koster det ca. 6-8000 – det kan blive en del mere. Jeg sidder og sammenligner tiden jeg har til at spare pengene sammen osv. – og muligheden for at jeg vil kunne komme til USA til Juli er lille, hvor derimod, hvis jeg da finder mig et ordentligt arbejde, vil have større chance for det andet.

  4. Alexia says:

    Øj den tusch er genial, den må jeg købe næste gang jeg skal til Barcelona… jeg købte deres “mr. corrector pen” tror jeg den hed der bruges til at rette make uppen med, den er ret genial 🙂

  5. Piskeriset says:

    Den OPI-pakke er sørenjensemig billig i forhold til, hvad jeg ellers har set dem til – lucky you! Og ja, de er sindssygt flotte de neglelakke. Jeg har lige bestilt en enkelt fra Burlesque-serien 🙂

  6. Linda says:

    Ja, i USA er det et mekka med OPI – men her betaler vi jo told og moms 🙂 (That makes our system work!)

    Dejligt at se, at du har kastet dig ud i OPI verdenen – du fortryder det ikke 😉

    /Linda

  7. admin says:

    @Alexia: Den er nemlig genial. Var faktisk ikke klar over de havde sephora andre steder end usa 😛

    @Piskeriset: Ja det er billigt. Også derfor jeg hoppede på den, er alt for nærig til at give over 100 kr for en neglelak 😉

    @Linda: Jeg er i hvert fald spændt på resultatet 🙂

  8. Irene says:

    Oriflame har også de der corrector pens.. Synes slet ikke de fungerer. De tværer det bare ud i stedet, så der er et større område med en mildere farve 🙁 Men håber da det fungerer for dig 🙂

  9. admin says:

    Ja det lyder da ikke helt optimalt. Skal nok give en dom når jeg har prøvet den.

  10. Mille says:

    Den fungerer perfekt, altså den corrector pen 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *