Osmansk gryderet

Osmansk gryderet

Jeg har forsøgt udfra min erindring og lidt tips fra forskellige kanter, at skabe denne opskrift på tyrkisk gryderet. En af mine yndlingsretter når turen går til Tyrkiet. Den er ikke helt i skabet endnu, men smager dog stadigvæk fortrinligt, hvis jeg selv skal sige det 🙂

Ingredienser til Osmansk gryderet:

  • Ca. 400 g kylling/oksekød/lam (jeg foretrækker kylling, men de andre er også bredt anvendt)
  • ½-1 Squash
  • ½-1 Aubergine
  • 2-3 (mine var små) tyrkiske peberfrugter (jeg har ladet mig fortælle at man skal gå efter de orange-røde man kan købe i tyrkisk/pakistanske grønthandlere, da de har en anden smag end dem fra supermarkederne og er meget anvendt i Tyrkiet. Jeg kunne kun få de grønne tyrkiske og supplerede med en alm. rød peberfrugt)
  • 1 chili
  • 3 fed hvidløg
  • 2 løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 3 dåser hakkede tomater

 

 

Fremgangsmåde til Osmansk gryderet:

  1. Skær kødet i små tern.
  2. Bland det osmanske krydderi med noget olivenolie og lad kødet marinere i blandingen et par timer.
  3. Hak chili og hvidløg fint
  4. Hak resten af grøntsagerne i mundrette bider
  5. Steg kødet i en gryde og tilsæt grøntsagerne når kødet er brunet.
  6. Tilsæt hakkede tomater og lad retten simre i en halv times tid.
  7. Smag til med salt, peber og evt. osmansk krydderi eller hvad du nu lyster.
  8. Kan varmt anbefale at hælde gryderetten i et ovnfast fad og varm det i ovnen ved 200 grader i 30-45 minutter. Drys med revet ost inden servering.

Server med fx bulgur eller ovnstegte kartofler, lavash brød og haydari. Tag ikke målene så nøje, og suppler gerne med andre ting du kan lide, fx er champignoner også tit anvendt.

Article Tags :
Related Posts
thaisuppe

Discussion about this post

  1. Anja's says:

    […]   Osmansk (tyrkisk) gryderet […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *