Now Reading
Sund Morgenmad

Sund Morgenmad

Morgenmad er absolut mit vigtigste måltid på dagen. Jeg er sulten når jeg vågner og kan ikke bare blive liggende i sengen flere timer før jeg spiser. Det skal helst gå lidt tjept.

Jeg er dog også af den støbning der kører fuldstændig død i det samme morgenmad hver dag. Jeg vil gerne variere det og vil også gerne have en “lille brunch” hver dag. Altså jeg dur f.eks. ikke til bare at spise en portion cornflakes, havregryn eller yoghurt. Jeg vil gerne have det hele på én gang! Derfor plejer jeg gerne at mixe og matche lidt.

På billedet er en klassiker i mit morgenmadskøkken. Det holder mig mæt længe, er sundt og så er der både noget der knaser, noget der er flydende og frisk frugt.

Knækbrødet jeg spiser (og har spist i mange år) er fuldkorns knækbrød fra Minimum (Netto, Bilka, Føtex). Jeg elsker groft brød og bliver slet ikke mæt af det lyse brød. Og i dag kan jeg faktisk ikke så godt lide lyst knækbrød, det smager så meget bedre det grove. På knækbrødet er der smurt ca. 1 tsk. hjemmelavet hybenmarmelade og en tynd skive ost (kan ikke lide tykke skiver ost – eller andet ost end havarti eller min smøreost 😉 ).

I skålen er der 1½ dl A38 med lidt akaciehonning og drysset med kanel.

Uden mælken er der ca. 300 kcal eller 1300 KJ i portionen.

See Also

Jeg spiser tit kombinationen af knækbrød, A38 og frugt. Jeg skifter lidt mellem smøreost og skiveost og typen af frugt. Og hvis man ikke er ligeså kræsen som mig kunne der sikkert komme mange flere spændende ting på knækbrøddet.

Hvad spiser i derude mon til morgenmad? Lad mig gerne høre, måske i kunne inspirere mig lidt 🙂

 

What's Your Reaction?
Excited
0
Happy
0
In Love
0
Not Sure
0
Silly
0
View Comments (4)
  • Det ser ret lækkert ud.

    Knækbrød er godt, men underligt nok spiser jeg det aldrig til morgenmad.

    Inden træning er det som regel bare en skål yoghurt el. A38 (den nye med hindbær er gooood!) med en gang müsli. Som regel min choko-müsli (fyyyyy!) men jeg har sagt til mig selv at jeg skal til at spise min normale müsli igen, den anden er jo næsten rent slik…

    Men hvis jeg har god tid er det som regel groft brød el. boller. Som regel hjemmebagte gulerødsboller med spelt, de mætter godt og holder maven i ro længe. Jeg putter så en TYK skive ost på, (elsker ost!) eller marmelade og hvis det er slemt, smørbart choko.pålæg… (Hmm, jeg elsker vist søde sager, allerede fra morgenstunden af…)

    Hvis der er dage jeg har endnu bedre tid, kan der godt snige sig et blødkogt æg eller to, ind. Det er bare luksus, når man spiser det sammen med en god skive rugbrød.

    Jeg er faktisk ikke ret god til at spise frugt lige fra morgenstunden af, vil hellere have brød og yoghurt.

  • Jeg føler mig så usund, når jeg ser din morgenmad. Jeg plejer at spise en bolle eller to stykker knækbrød med smør og pålægschokolade… måske jeg skulle prøve noget andet, for det mætter bare slet ikke. Men jeg kan ikke lide youghurt eller andet med mælk om morgenen… 😛

  • Min morgenmad består som regel af en af de små pakker rosiner, et stykke frugt eller et knækbrød uden pålæg. Synes morgenmad er dagens værste måltid og gider derfor ikke rigtig spise noget 😛 kan i øvrigt heller ikke lide særlig meget – kan ikke lide mælk (de fleste mælke-produkter er et no-go for mig, så det udelukker en hel del slags morgenmad). 😛

  • @Ann: Det er også først indenfor de senere år jeg begyndte at bruge det til morgenmad. Det er bare lidt mere “sundt” kaloriemæssigt end f.eks. en bolle. Men jeg elsker virkelig også at få en bolle eller to til morgenmad, men det dur bare ikke lige pt, hvis jeg vil tælle kalorier 😉 Æg er også super lækkert om morgenen!

    @Rebecca: Arj det skal du ikke 🙂 Jeg elsker også at få en bolle om morgenen, men det skal bare være en grov en, ellers mætter det slet ikke synes jeg. Men hvis du spiser en bolle med masser af kerner burde det mætte lidt mere? Jeg ville ikke kunne blive mæt af to skiver knækbrød, der skal som minimum lige en banan på siden så 🙂

    @Mia Malene: hvor er det sjovt man har det så forskelligt 🙂 Men sådan har jeg det lidt med frokost, at jeg ikke kan lide noget pålæg og så er det selvsagt ret kedeligt.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Scroll To Top