Tenerife – Maden

På ferien havde vi morgenmad inklusive alle dage og frokost samt aftensmad 5 dage. Jeg var meget spændt på hvad det var for noget mad, men det viste sig at være over al forventning. Personligt kan jeg godt lide at komme ud og spise når jeg er på ferie og på den måde opleve bylivet og prøve lidt forskelligt, men jeg ser det som en stor fordel når man rejser med små (og mange) børn at vælge at spise på hotellet.

Der var vist nok to muligheder at vælge imellem: Inclusive og All inclusive. Den sidste var hvor man også kunne få mad og drikke uden for buffetens åbningstider. Vi fik 1 drikkevare pr mand pr måltid, men det var helt fint da det var store glas.

Alle måltider var en stor buffet. Morgenmaden var meget brunch-agtig med æg, bacon, pølser osv. Ikke lige min favorit godt nok. Men der var også forskellige slags yoghurt, brød, frugt, pålæg osv. Så jeg gik bestemt ikke sulten derfra. Morgenmaden var det samme hver morgen mens de andre måltider var ret varierede. Der var både varme og kolde retter og om aftenen var der forskelligt tema. De dage vi var der var det italiensk, mexicansk, kanarisk, asiatisk og bbq. Der var noget for både børn og voksne og som regel både kylling, okse/kalvekød, svinekød og fiskeretter. Altid noget med pasta, kartofler og ris. Der var også altid salatbar og forskellige grøntsager at vælge imellem. Desuden var der også desserter til både frokost og aftensmad. De fleste desserter var ret suspekte så dem fik vi ikke rigtig afprøvet. Dog var der en fryser med is vi blev fans af.

Billederne her er fra en frokostbuffet den ene dag.

Article Tags :
Related Posts
hotel i rom
ubud bali billeder

6 Discussion to this post

  1. Julie J says:

    Wow, det ser lækkert ud – nu jeg helt sulten :/ 😀

  2. Tanja says:

    Mums.. Minder meget om det vi har fået de 5 gange jeg har været på Gran Canaria.. Jeg elsker at have det på den måde.. man skal ikke tænke over hvor vi skal spise og hvad det kommer til at koste.. Men udvalget skal bestemt så os være der efter det.. ellers bliver det for trist at spise der hver aften..

  3. Rikke says:

    Den der kage buddinge agtige ting var jeg ikke ligefrem fan af! 😛

    Men synes virkelig det ser lækkert ud det hele!

  4. Hej Anja

    Nøj, hvor ser det dog lækker ud.
    Du skal endelig ikke tro, at jeg er misundelig ;-).
    Rigtig hyggelig blog du har iøvrigt.

    http://www.camillaoe.dk/

    /CØ

  5. Linda says:

    HVAD GØR DU VED MIG !?!
    Nøj, det ser lækkert ud !!!

    /Linda
    http://www.bruunbybruun.blogspot.com

  6. admin says:

    @Julie: Ja det er lidt farligt at lægge sådan nogle billeder ud til offentligt skue 😉

    @Tanja: ja jeg kan sagtens se det smarte i det. Især når det viste sig at være så varieret som det var.

    @Rikke: Haha, den turde jeg slet slet ikke kaste mig over.

    @Camilla: Tak for rosen 🙂 Og velkommen til.

    @Linda: I know, det er lidt tarveligt 😛 Omtrent ligeså tarveligt som de überlækre burgerbilleder du lagde ud forleden. Hihi 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *