Vi fremfandt det originale gamle plankegulv under gulvtæppet

Vi modtog nøglerne til huset en fredag eftermiddag og allerede lørdag morgen gik vi i gang med et omfattende projekt.

På førstesalen i huset har vi tre værelser, en gang og et badeværelse. De tre værelser samt gangen trængte i den grad til en klat maling. Og så var der væg-til-væg gulvtæpper over det hele, hvilket ikke rigtig faldt i vores smag. De trængte også til en udskiftning, så uanset hvad skulle der ske noget inden vi ville begynde at indrette os.

Vi havde et håb om at der i et 100 år gammelt hus, ville være flotte gulvplanker under gulvtæpperne. Men vi vidste det jo reelt ikke. Og i hvilken stand ville de så være i? Vi var dog enige om, at gulvtæppet måtte af, så vi kunne se hvad vi ville finde derunder. Hvis ikke de gamle planker kunne genfindes, så måtte vi lave en ny plan.

Skal man male vægge eller slibe gulvet først?

Hvilken rækkefølge skal man i grunden gøre det i, hvis der både skal slibes gulve og males vægge? Vi troede at processen ville være at slibe først og male bagefter, da vi troede at gulvslibningen ville svine meget. Men da vi snakkede med gulvsliberen inden vi overtog huset, så anbefalede han at vi fik malet først. På hans maskiner bliver det meste støv suget op mens han sliber, så det efterlader ikke hele huset i en bunke støv.

Vi fik således lavet en aftale med en maler om, at han ville komme ud om mandagen og så havde vi weekenden til at få pillet gulvtæppet af. Samtidig fik vi lavet en aftale med gulvsliberen om, at han ville komme ud og kigge om mandagen, så han kunne se hvad vi havde at arbejde med.

Gulvtæpper i soveværelse og det ene værelse

Gulvtæpper i værelse og i gangen

Væk med tæpperne

Det lyder umiddelbart som et overskueligt projekt at fjerne gulvtæpper. Det kan man da godt klare på en weekend, ikke? Jo, det kan man godt… Men det kan være mere omfattende end som så.

Vi startede i soveværelset, som er det største rum. Det var rimelig ligetil at fjerne selve gulvtæppet. Med en god hobbykniv og lidt armkræfter kom det relativt nemt af. Vær opmærksom på støv i forbindelse med dette arbejde, hvis du er en af dem der lider af støvallergi!

Under væg-til-væg gulvtæpper ligger typisk spånplader, for at give et fast underlag til tæppet. Det gjorde der også i vores soveværelse samt i det ene af værelserne. Det er her man skal væbne sig lidt med tålmodighed og en god ven der er lidt ferm med sit værktøj. Nu handler det nemlig om at få spånpladerne af uden at ødelægge det der er nedenunder.

Vi startede med et stemmejern i et hjørne, hvor vi stille og roligt fik gravet os igennem spånpladen indtil vi kunne ane de oprindelige gulvbrædder nedenunder. Da vi så der lå et skinnende trægulv nedenunder kunne vi ånde lettet op. Så skulle vi blot befri det.

Når der først er taget hul på det, så går det lidt lettere med resten, fordi der nu er noget at tage fat i. Vi brugte et koben til at løsne spånpladerne og så var der også en masse søm der skulle trækkes op. Det er ret vigtigt at få fjernet alle sømmene. Dels pga. slibemaskinen, men også fordi man kan komme galt afsted, hvis man får trådt oven på et søm der ikke er trukket op eller måske falder over det. Vi blev ved med at finde søm det meste af weekenden 😉

I det ene værelse stod der et kæmpe klædeskab i den ene side og så var der indbyggede skabe i den anden side. Vi var nødt til først at pille klædeskabet fra hinanden og få det væk fra førstesalen, for at vi kunne komme til gulvet. Det endte med at blive et større projekt, fordi vi oprindelig ville beholde klædeskabet og dermed sætte det op igen. Men da vi så hvor meget plads der blev, ved at det kom ud af rummet endte vi med at forære det væk.

Nå, men da skabet var ude kunne vi igen hive gulvtæppet af og starte forfra med spånpladen i det noget mindre rum.

I det sidste værelse var der ikke spånplade under gulvtæppet. Det var blot lagt løst på og var altså lige til at pille af. Gulvet herinde var dog meget grimt og havde mange ridser og maling-rester. Ifølge gulvsliberen, var dette dog intet problem for vidundermaskinen.

I den lille fordelingsgang var der lagt et hessiantæppe, som viste sig at være meget svært at få af. Det var nærmest limet fast oven på de oprindelige gulvbrædder. Det krævede en del kræfter at flå tæppet af, men det lykkedes til sidst. Vi var noget bekymrede for om slibemaskinen kunne komme igennem det nærmest gummiagtige lag, der nu var. Men det var selvfølgelig ikke noget problem.

Når der mangler et gulvbræt

Med ethvert projekt skal der også komme et bump på vejen. Det må være Murphys lov for renoveringsprojekter.

Vores overraskelse var, at der var en revne langs den ene væg i det værelse, hvor der stod klædeskabe. Vores teori er at de har flyttet væggen på et tidspunkt og så har løst det ved at lægge spånplade fra væg til væg. Og faktisk var brættet ved siden af også ødelagt, fordi der har været rør der gik igennem brættet engang.

Men hvad gør man så? Nu var vi lige så tæt på, men det der går jo ikke.

Vi var ude i om vi blot skulle lægge et nyt klik-gulv ovenpå og så havde vi ikke problemet mere. Men vi kunne alligevel ikke helt forlige os med den løsning, når vi nu var så tæt på.

Vi begyndte at gennemtrawle Den Blå Avis for annoncer med gamle gulvplanker og tog også kontakt til enkelte sælgere. Vi endte dog med at køre en tur i Genbyg på Amager. Genbyg er et finurligt og inspirerende sted, hvor man kan finde alverdens ting fra gamle bygninger. Alt fra vinduer, døre, brædder til dørhåndtag, kirkebænke, gulv fra en gymnastiksal osv. Vi vidste at de havde en masse gamle gulvplanker, så vi tog en stump med i tasken og kørte derind for at finde et match.

Det var nyt for mig at det kunne være så kompliceret en affære at finde det rigtige gulvbræt. Heldigvis havde vi min far med, som ved uendelig meget mere end os om den slags ting. Det handler om at finde en planke der selvfølgelig er lang nok og som har samme bredde som de øvrige planker. Men tykkelsen på brættet skal være tilsvarende de gamle. Og så er der de her fer og not. Noten er den rille, som man ligesom kan skubbe siden af gulvbrættet ind i. Og den anden side er så feren. De er nødt til at passe sammen med de oprindelige planker, så man kan altså ikke bare vælge hvad som helst. Træsorten skal naturligvis også være den samme!

Selv når man har fundet et bræt der passer, så kan man risikere at det alligevel ikke vil ligne det gamle når det er slebet og behandlet. Det skyldes at det kan være ældre eller nyere og i det hele taget kan have haft andre betingelser end dit oprindelige gulv. I vores tilfælde var vi heldige at det var et lille stykke helt inde ved væggen vi skulle reparere, så konsekvensen ville ikke være så stor. Men det er klart noget man må tænke over når man starter på sådan et projekt.

Vi var heldige at finde tre gulvplanker derinde, der nogenlunde matchede den stump vi havde taget med.

Den meget mørkebrune farve på vores stump, skyldes at gulvet oprindeligt var behandlet med fernis, hvilket var meget udbredt dengang. Men det vil blive slebet af i forbindelse med gulvslibningen, så det betyder ikke så meget når bare træsorten mm. er ens.

Med brædderne i hus, kommer den svære del for alvor først. Nu skal brædderne på plads.

Det første bræt gik det nemt med. Men det kræver noget snilde, tålmodighed og nogle håndværksmæssige kompetencer at få det sidste bræt på plads. Jeg må give jer blondineforklaringen på hvordan det blev gjort, for jeg var primært assistent for min far, da vi lavede det og mangler lidt ord på at forklare det.

Humlen er selvfølgelig at de to brædder skal sidde helt tæt, hvilket gøres ved at presse dem sammen så fer og not går helt i et. Vi brugte lidt tid på at rense noten, så det gamle snavs kom ud af rillen. Men det svære er at der jo ikke er så meget plads at arbejde på. Så det var noget med ligesom at få skubbet brættet ind under væggen og så bruge det blå værktøj til at trække dem sammen igen. Men samtidig kunne få det blå værktøj ud igen. Det var et værktøj min far havde fra et tidligere gulvlægningsprojekt. Jeg mener at vi var nødt til at skære et stykke af enten panelet eller gulvbrættet, for at kunne få den ud igen. Det fik vi dog gjort på en rimelig diskret måde således at man ikke ser det i dag.

Gulvslibning og lakering

I mellemtiden havde vi haft besøg af maleren som fik malet hele førstesalen hvid. Det pyntede gevaldigt! Så nu kunne vi sætte gulvsliberen i gang.

Først blev gulvet høvlet, for at fjerne den fernis der sad fra gammel tid. Efterfølgende blev gulvet slebet, så det blev pænt og glat. Så snart høvlen var i gang kunne man dufte træ. Det duftede som et nyfældet grantræ i skoven, hvilket er ret imponerende når man tænker på det er over 100 år siden det har stået i en skov 🙂

Efter gulvslibningen havde vi valgt at lakere gulvet. Vi kunne også have valgt en oliebehandling eller en ludbehandling f.eks., men vi vurderede at lak ville passe bedst til vores behov. Blandt andet i håb om at det ville forsegle revnerne lidt samtidig med at det vil være let at vedligeholde.

Det skulle lakeres tre gange. De første to gange kunne klares med omkring et døgns mellemrum og den sidste gang skulle gøres 3-4 dage efter. Så det resulterer i at man ikke kan gå på gulvet i en uges tid. Vi ventede med at flytte ind til vi var sikre på at gulvet var hærdet ordentligt. Hvis det ikke havde været en mulighed, så havde vi nok valgt bare at flytte ind i stueetagen og så badet et andet sted i mellemtiden.

Panelerne skal tilpasses

Idet vi fjernede gulvtæppet, så stod vi nu med et panel der svævede lidt over gulvet. Dette problem løste vi ved selv at lave et lavere panel der kunne limes uden på det eksisterende panel, således at profilen ville ligne de originale paneler.

Panelerne blev lavet ved at skære lange lister ud af en MDF plade. De fik en tur med en overfræser, for at lave lidt krummelurer på den. Det krævede et par tests både i materiale og i profil at finde det rette, men vi fandt en løsning vi blev tilfredse med. De blev malet hvide inden de blev monteret og så lappede vi samlinger mv. med maling efterfølgende.

På det nederste billede til højre herunder kan du se hvordan panelet endte med at se ud. Der mangler lige en afslutning ved stikkontakterne, men det er lavet nu. Jeg må få taget nye billeder 🙂

Hvad koster det at slibe og lakere gulvet?

Nu har vi kun erfaring med at slibe gulve fra denne ene gang, men her var en fast kvadratmeterpris som blev fastlagt efter den behandling gulvet skulle have. Vi endte med at betale ca. 7.500 kr. inkl. moms, for ca. 50 kvadratmeter. Dette var umiddelbart billigere end jeg havde forestillet mig sådan noget skulle koste og taget i betragtning af at han skulle ud til os 4-5 dage i alt. Selvom nogle af dagene selvfølgelig var hurtige overstået, så er der jo stadigvæk lidt transport tid. Til sammenligning (i det omfang man nu kan det), så betalte vi omkring 10.000 kr. for at få malet væggene i de samme rum og det blev klaret på én dag af to mænd.

Nu er det snart halvandet år siden vi fik slebet og lakeret gulvet og vi er så glade for det. Vi er glade for at vi kæmpede lidt ekstra for at få det sidste rum med på trods af det manglende gulvbræt. Det er det hele værd i dag!

 

 

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *