Viva la France

Jeg tror at dette bliver mit sidste indlæg inden Paris.

Den sidste uge har simpelthen været så hektisk, hvis ikke nærmest de sidste to. Jeg kan godt lide at have styr på alting og lige pt. er der bare rigtig meget rod over det hele og jeg kan nærmest ikke nå at lave to-do lister hurtigt nok fordi der hele tiden er så meget og kommer noget nyt.

Men i morgen går turen altså til Paris og jeg tror mildest talt at både Mille og jeg har godt af at koble lidt af!

Trolleyen er mere eller mindre pakket, jeg har lige printet de sidste ting ud og nu er jeg ved at gøre lejligheden lidt decent at kigge på.

Jeg skulle have været i IKEA med mutti, men hun trængte lige til en fridag, så jeg spurgte i stedet min veninde A, om hun ville med. Vi havde egentlig talt om det tidligere, så det ville hun gerne. Og A hun har en bil med plads til tvillingebarnevogn, hvilket betyder at den er helt perfekt at have med i IKEA når man skal købe møbler… Så jeg kunne have en reol med hjem og et sofabord! Det kunne jeg ikke have haft i min fars bil, så det var bare helt perfekt! Min far var til gengæld så sød at hjælpe mig med at samle det hele her til aften, så nu har jeg et spisebord med stole, en fiiiin reol og et sofabord. Awesome… Billeder kommer før eller siden.

Her er stadigvæk en del rod, men nu hjælper det lidt på det. Og så tænker jeg at jeg får styr på mange af de sidste ting når vi kommer hjem fra Paris igen.

Lige nu er jeg mega træt og trænger til et bad, til at sove længe og til at slappe af. Så jeg glæder mig faktisk til at sætte mig tilbage i flysædet og slå tankerne over på ferie. Inden turen går mod lufthavnen i morgen har jeg lige en vask der skal sættes over, noget arbejde der skal laves og en hel masse andet.

Computeren tager jeg ikke med, vi rejser i lightudgaven kun med håndbagage, så det har været endnu en udfordring for mig 😛 Derfor hører i nok først fra mig igen tirsdag.

Take care!

Article Tags :
Related Posts
hotel i rom
ubud bali billeder

Discussion about this post

  1. Stina says:

    Åh, jeg ville ønske, at jeg skulle til Paris igen 🙂 Rigtig god tur!! 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *