Now Reading
Blåbær-lakrids smoothie

Blåbær-lakrids smoothie

Blåbærsmoothie

Jeg har de seneste dage haft lyst til at eksperimentere lidt med smoothies. Jeg er fuldstændig vild med de flotte smoothies som Emily laver, så jeg har søgt lidt inspiration hos hende. Derfor er der også flyttet et par nye ingredienser ind i mit skab, bl.a. lakridspulver og gojibær.

Smoothien på billedet er lavet på blåbær, mandler, lakridspulver, mælk, proteinpulver, hørfrøolie og limesaft. Sidstnævnte mest fordi jeg blev noget overrasket over hvor gennemtrængende lakridssmagen var. Det skal jeg lige have in mente næste gang, for kunne kun få halvdelen ned, hvilket var en skam eftersom farven er så skøn.

Til denne her smoothie brugte jeg knap 1 tsk lakridspulver, men næste gang starter jeg med en kvart til en halv teskefuld. Hvis man er vild med lakridsis, salmiaklakrids osv., så kunne det godt være et hit. Jeg er selv til lakrids i lidt mindre mængder og kun udvalgte typer og slet ikke is osv. Måske i virkeligheden lidt vovet at købe lakridspulver så, men i det rette forhold tror jeg det vil give et spændende twist til mine ellers meget traditionelle syrlige smoothies, som jeg normalt laver.

Så min største begejstring over denne var helt sikkert farven. Smagen arbejder jeg lige videre på en af de nærmeste dage 😉

View Comments (9)
  • Den ser godt nok lækker ud. Og jeg kan relatere til det med lakridspulveret. Inspireret af en anden lignende smoothie-opskrift hos Emily købte jeg også en pose lakridspulver. Jeg blev rimelig overrasket over, hvor lidt du skal blande i, før smagen bliver alt for meget. Og jeg elsker ellers lakrids.

    Men nu skal jeg næsten prøve igen med den opskrift, du nævner her. Og med meget mindre lakridspulver i denne gang. 🙂

  • Ser virkelig lækkert ud Anja 🙂 … når jeg er flyttet ind hos Chris er vi virkelig nød til at anskaffe os en blender >D Haha …

  • @Lisbeth: Er da glad for at høre det ikke bare er mig der er sart. Så nemlig hun brugte en god spsk til 2 smoothies, så de må være noget stærkere end min, med mindre det er af en anden styrke 😉
    Men ja, vil bestemt prøvede igen under andre forhold 🙂

    @Rikke: Hihi, ja det er et musthave i enhver husholdning! Med glaskande, ellers kan den gå i stykker når der er isterninger i 😉 Håber det går godt dernede i NZ 🙂

  • Hej Sussi.
    Det købte jeg i den lokale helsekostbutik. Og ellers kan det bestilles mange steder på nettet, hvis du ikke lige har sådan en i nærheden 🙂
    \Anja

  • orv, jeg er en lakrids-freak, så det her må jeg være lige sagen!!! Den skal prøves… det er iøvrigt også alt for længe siden min juice-maker har været ud af skabet :O/

  • Det lyder som en lækker opskrift, der må afprøves! 🙂 Jeg har selv indkøbt lakridsrodspulver, valget stod mellem den og lakridspulver, som vist er stærkere i smagen – det kan måske være, dér forskellen i jeres opskrifters mængde/smag ligger?
    Go’ søndag!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Scroll To Top