Da vi var på sommerferie på Santorini boede vi i feriebyen Kamari. Det er den mest turistede by på øen, og derfor ville vi også gerne ud og opleve noget andet og mere autentisk græsk miljø.
Den ene dag besluttede vi os derfor for at tage til den største by på øen, Fira – ikke en hvilken som helst by. Fira er nemlig bygget på calderaen, som er den kraterformation der dannes efter et vulkanudbrud. Det betyder også at det er ganske stejlt, der er nemlig hele 400 m fra Fira og ned til havets overflade – yikes! Hvordan de i praksis startede med at konstruere en by der (og fik ideen i det hele taget) tør jeg ikke tænke på.
Men det helt unikke landskab, og de mange hundrede hvidkalkede huse der er bygget ind i klippen, danner altså rammerne for et helt spektakulært syn som man ikke ser andre steder. Husene er meget “lag på lag”, i hvad der næsten ligner en labyrint. Det må være enhver nyansat postbuds værste mareridt.
Et hus i Fira koster omkring 1. mio. Euro, hvilket altså svarer til ca. 7 mio. kr – ikke så lidt for et hvidkalket klippehus!
Sådan kommer man til Fira
At komme til Fira fra Kamari er ganske enkelt – det er faktisk så få ruter i spil at man praktisk talt ikke kan komme galt afsted. Selve turen kostede lidt under 2 euro, og det tog omtrent 20 minutter. En dreng var ansat i bussen til at indsamle penge, give billetter og råbe destinationen højt når bussen ankom et sted.
Jeg er normalt ikke vildt begejstret for at kaste mig ud i offentlig transport i ukendte byer, men på Santorini kan det næsten ikke blive nemmere – så det kan altså varmt anbefales.
Mange trapper og døre
Hvis man skulle nævne to ting der definerer en by som Fira, så er det de mange trapper og de mange døre. Nu tænker du nok at jeg da må være lidt dum – naturligvis er der da døre i husene. Men nej, i Fira står dørene på klippeskrænter, i hegn og lignende. Det er et religiøst symbol fik vi senere at vide – hvis du kender historien bag må du endelig gerne dele i kommentarfeltet herunder.
De mange trapper er naturligvis svære at undgå når byen er bygget på en klippevæg, men der er virkelig virkelig mange. Et dårligt sted at havne hvis man er dårligt gående, i kørestol, med barnevogn eller lignende. Fra Fira og ned til “bunden” hvor Fira’s havn er, er der knap 600 trappetrin – næsten ligesom Møns Klint.
Her kan man rigtig fornemme calderaen hele vejen ned langs kysten. Man kan måske fornemme hvor højt oppe det er ved at sammenholde med størrelsen på de små skibe dernede, som i virkeligheden var store krydstogtskibe – dem uden master forstås.
Har man ikke overskud til at tage trapperne, kan man betale sig fra det og tage turen på æsel – hvis det skulle gøre det bedre. 😉 Et andet og måske lidt bedre alternativ for nogle er cable cars hvor man også får en god udsigt over havet.
De mange æsler i byen var dog også ensbetydende med at der var æsel-efterladenskaber over det hele på trapperne – nogle steder var det decideret ulækkert. Heldigt at udsigten var pæn.
Klassisk græsk
Fira er super hyggelig, og en skøn by for en der kan lide at tage billeder. Der er så mange spændende detaljer over det hele. De smalle og snørklede gader er fyldt med kunstgallerier, smykkebutikker, souvenirbutikker og masser af restauranter. Man kan også nyde en rigtig flot solnedgang herfra, som et langt bedre alternativ til det fuldstændig menneskepakkede Oía.
I vandet ud for Calderaen og Fira ligger der masser af både samt krydstogtskibe. Her får man endnu en mulighed for at se Santorini’s verdensberømte solnedgang fra en anden vinkel, nemlig fra en båd.
På grund af det tørre klima på Santorini trives kaktusplanterne særdeles godt, og vi så flere steder at de solgte kaktusfrugter og kaktusjuice. Vi fik desværre ikke smagt det, det kan man jo godt fortryde når man tænker tilbage.
Pga. vulkanudbruddet i 1958 er Santorini praktisk talt bygget på lava, og derfor er det begrænset hvor meget der gror i jorden og der er meget lidt frodigt. Heldigvis er grækerne meget dygtige til at pynte deres små haver med potteplanter og andre alternative potter, såsom et gammelt badekar med sukkulenter i.
De mange bougainvillea vokser naturligvis også flittigt i det græske klima, og hvis ikke det er Grækenlands signaturplante ved jeg ikke hvad er!
Santorini er ligeledes en ø hvor religion spiller en stor rolle. Man er toppen af poppen hvis man ejer en kirke, og rygtet siger at man får gratis strøm hvis man er kirkeejer (ikke utænkeligt når man tænker på hvordan den græske økonomi og system er konstrueret). Der er omkring 500 kirker på Santorini og 12.000 indbyggere – temmelig imponerende!
Vi spiste frokost på en af de mange restauranter i Fira, og en af retterne var, naturligvis, en græsk salat med det hele.
Fira har et helt unikt by-landskab der rummer så ufattelig mange detaljer i de tætpakkede gader. Det er intet problem at få flere timer til at gå med at vandre rundt i den lille by, der alligevel er ganske stor når man først begiver sig ud i “labyrinten”.
Kommer du en tur til Santorini bør du endelig ikke gå glip af en dagstur til Fira, det er en sand fornøjelse.