Gili øerne, et paradis i Javahavet

At rejse til Gili øerne er som at rejse ind i en tidsboble.

På Gili øerne er tid ikke vigtigt, uret er ikke vigtigt – men at leve i nuet er derimod vigtigt. Gili øerne er ren zen, sød musik for sjælen – præcis som vi havde forventet fra dette koral ø paradis.

Fra knallert-kaos til sindsro

Vi ankom til Gili øerne efter at have været 2 uger på Bali. Har du været i Indonesien, ved du hvor fugtigt, larmende og en anelse kaotisk det kan være. Bali er ingen undtagelse medmindre man tager væk fra byerne eller op i bjergene hvor temperaturen også er mere tempereret.

Vi var blevet trætte af knallerter, strandsælgere og massører der råbte “massass” efter alt og alle. Vi trængte til lidt ro, og til det formål var Gili øerne perfekte.

Sådan kommer du til Gili øerne

Gili øerne ligger omtrent 90 kilometer ude for Bali’s kyst. Du kan rejse dertil med fly fra Bali til Lombok, hvorefter du tager den sidste strækning med båd fra Lombok til Gili øerne. Du kan også tage en båd direkte fra Bali, og det valgte vi. Vi sejlede med båd fra Padangbai til Gili øerne med firmaet GiliCat.

Man har to valg når det kommer til både:

Der er de hurtige der tager ca. halvanden time, og så er der de ekstremt langsomme der tager 5 timer eller mere.

Lige nu tænker du sikkert …

“Det må da have været en vidunderlig smuk tur”

Lad mig sige det sådan her:

De første 15 minutter var smukke, og de sidste 15 minutter var smukke. Resten var helvede. Ikke udsigten (som var bølger og horisont), men selve turen.

En op af bakke sejltur

Jeg indrømmer blankt at jeg ikke er den mest erfarne sømand, men denne sejltur krævede at man havde et mentalt happy place – og vidste hvordan man kom derhen. Det gjaldt bestemt ikke kun for mig, men også for de resterende passagerer i båden.

Omkring 25 minutter inde i turen var småsnakken forsvundet, ansigtskuløren var væk og folk klamrede sig til sæderne foran. Det var en laaang sejltur.

Da der endelig var land i sigte var jeg lykkelig, og synet af Gili øerne var fantastisk.

Turkis farvet vand, smukke frodige træer og glade folk over det hele. Det var hele turen værd – men jeg var også rigtig glad for jeg ikke skulle tilbage lige med det samme. 😉

Skulle jeg en dag være så heldig at komme til Gili øerne igen, vil jeg uden tvivl overveje at flyve til Lombok, fremfor at tage sejlturen.

Her boede vi på Gili Trawangan

Det kan være svært at beslutte sig for, hvor man skal bo under sit ophold på Gili øerne. Vi var sekunder fra at afbestille vores booking på Hotel Bale Sampan, efter at have læst en meget negativ anmeldelse på Tripadvisor. Det droppede vi heldigvis (Det var svært at finde noget på så kort varsel), og vi var fuldt ud tilfredse med vores besøg.

For os var priserne på hostel og hotel ikke store nok til at vi ville gå ned på kvalitet. Er man studerende er det måske anderledes.

Vi boede i den hyggeligste bungalow med udendørs toilet (det er langt mere eksotisk og rart end det lyder), tv, wifi og daglig rengøring. Forholdene var super fine, og der var ikke noget at klage over. På Bale Sampan har de en lækker lille pool, egen café (smag deres sandwiches, mums!) og udsigt til deres eget område på stranden, hvor man som gæst kan være sikret en solseng.

Sørg for at bestille i god tid, så får du de bedste priser og valgfrihed ifht. rejsedatoer.

Back to basics

På Gili øerne er der ingen biler, motorcykler eller knallerter – der er heste og cykler. Det er befriende!

Overalt på Gili Trawangan er der katte med skæve haler – et resultat af mange års indavl. Øens brune køer græsser hvad hvor de kan, selvom der mest af alt er sand.

Langs kysten bliver der langet Bintang øl og den indonesiske ret Mie Goreng over disken, mens tonerne til Bob Marley’s “Could You be Loved” blæser ud af højtalerne.

Maden indtages og nydes med glade tjenere der danser, og man har fødderne begravet i det lune sand. Øjnene glaner fredsommeligt ud over det smukke koralrev, med naboøerne Gili Meno og Gili Air i horisonten.

På Gili Trawangan er dresscoden svømmetøj og snorkeludstyr hver dag, hele dagen. What’s not to like?

Gili Air, Meno & Trawangan

De tre Gili øer er utrolig tæt på hinanden, men har alligevel formået at få vidt forskellige ry.

Gili Meno er den mindste og mest rolige af de tre øer, og om natten lyses øen kun op af stjernerne.

Gili Trawangan er kendt som Javahavets Sunny Beach, komplet med fester og døde koraller.

Gili air er en god kombination af de to andre øer, og her holder den største del af lokalbefolkningen til.

Vi brugte fem dage på Gili Trawangan, tilpas langt væk fra “centrum” så vi ikke var generet af støjende fester og vild ungdom medmindre vi ville.

Er Gili Trawangan for turistet?

Læser man omkring de tre Gili øer på nettet vil man bemærke, at flere kritiserer Gili Trawangan for at have mistet sin originalitet. At det vitterligt bare er turister og døde koraller.

Men er det ikke sådan det går, når en destination først er opdaget og favoriseret af turister?

Hvad jeg fra erfaring kan sige er, at du uden tvivl kan rejse til Gili Trawangan og få en drømmeferie i paradis. Der er ingen grund til at frygte, at du kun vil møde teenagere der vælter fulde rundt i strandkanten til technomusik. Jeg ville i hvert fald til enhver tid rejse tilbage til Gili Trawangan og opholde mig mere end 5 dage på øen 🙂

Den sørgerlige sandhed om miljøet

Intet sted er perfekt uanset hvor flot det ser ud på billeder – det gælder også for Gili Trawangan.

Mellem de mest turistede dele af øen kan man finde store bunker af skrald og skrot spredt ud over det hele. De lokale forsøger at begrænse mængden af skrald, ved at samle det i bunker indtil det kan fjernes – men kønt er det ikke. Hvem sagde også at det var nemt at bortskaffe skrald, når man er en lille koral ø 90 km væk fra Bali?

En anden problematik på Gili Trawangan er deres brug af heste og hestevogne.

På nettet høster dette en del kritik, fordi mange mener hestene bliver behandlet som slaver dagen lang. Jeg kan hverken be- eller afkræfte dette, men det skulle ikke undre mig om de heste ikke har den længste levetid på grund af en hård tilværelse.

At blive transporteret rundt i en hestevogn er dog en mulighed, særligt hvis du ankommer med en masse bagage og ikke vil gå til din destination.

Jeg vil dog mene, at de fleste vil kunne magte at gå til deres hostel eller hotel – for så stor er øen altså heller ikke.

Det går dagen med på Gili øerne

En normal dag på Gili øerne har et relativt simpelt program: Du udforsker øens natur, snorkler i koralrevet og nyder livet.

Frisk vind fra havet blæser ind over øen konstant, en komfortabel luftfugtighed som en sand skandinav kan arbejde med. Ingen desperate sælgere der vil have dig til at købe træskulpturer og kopi-CD’er.

Og bedst af alt: 

Ingen støjende trafik.

Gili øerne er i alt sandhed et paradis skabt til afslapning.

Cykeltur i sandet og masser af skildpadder

For de fleste turister på Gili øerne går dagene med at ligge på stranden, sippe drinks, spille spil i strandkanten, lære at dykke og nyde solnedgangen fra en sækkestol på stranden. Det er bestemt heller ikke dårligt.

Men der findes andre aktiviteter hvis man vil:

Man kan f.eks. besøge skildpadde rugeriet hvor de lokale udklækker skildpadde æg, og slipper dem ud i det fri når de er store nok. Det skulle være en fantastisk oplevelse, som desværre ikke foregik mens jeg var der.

En populær aktivitet på Gili Trawangan er at cykle rundt på øen – Og jeg begriber ikke hvorfor.

Ideen er god, men udførslen er dårlig.

På Gili Trawangan er der mere sand end der er cykelstier, og det er kun begrænsede strækninger hvor du rent faktisk kan cykle uden problemer. For en Københavner er dette ikke en god cykel-ø 😉

Flere steder måtte vi bære cyklen over forhindringer og snævre stier, og det var egentlig mere besvær end det var praktisk. Cyklerne er gamle og ikke skabt til dette terræn. Derudover er det de færreste der bliver vedligeholdt, så cyklerne er ærlig talt noget gammelt l*rt 😉

Så.. Anbefalingen herfra er:

Gå rundt i stedet for – det er en fantastisk tur!

Muslingeskaller og understrøm

Når man tænker på en paradis ø, så er det hvide, silkebløde sand en del af fantasien.

Jeg havde forventet silkeblødt sand som oplevet på Fiji og Cook Øerne. Men sandet på Gili Trawangan er en blanding af sand og døde koraller der er smadret i tusinde stykker. I praksis betyder det at det er fyldt med skarpe små skaller, og sandet er lidt som sandpapir.

Jeg insisterede på at vandre barfodet ned af stranden en dag, selvom det på ingen måde var rart for fødderne – bare for at udleve min Blue Lagoon fantasi.

Når det kommer til at snorkle på Gili Trawangan skal man være opmærksom på understrømmen. Vi forsøgte at snorkle ud for vores hotels private strandområde, men vi blev hurtigt revet væk af strømmen.

Om det er sådan hele vejen rundt om Gili Trawangan skal jeg ikke kunne sige. Men mange vælger at sejle til Gili Air eller Gili Meno for at snorkle og dykke fordi det skulle være langt bedre, og flottere, at gøre det der.

Solnedgang på Gili Trawangan

Hvis der er noget jeg næsten altid insisterer på at opleve på en ferie, så er det en solnedgang. Atmosfæren er helt unik i disse timer: alt er stille på en helt anden måde, og roen er slående.

På Gili Trawangan mødes folk på stranden ved dette tidspunkt, godt begravet i beanbags og med en øl i hånden. Man kan se silhuetterne fra de sidste personer i vandet, og solens forsvinden efterfølges af bål på stranden akkompagneret af musik.

Det er i alt sandhed ø-liv på den smukkeste måde.

Gili øerne er et magisk sted

At forlade Gili øerne var en anelse vemodigt. Da vi var på Bali mødte vi et ægtepar der frarådede os fra at være mere end 2 dage derude – der var jo dødsygt som de sagde. Det viser bare hvor forskellige vi er i vores rejsepræferencer, og hvor vigtigt det er at man bruger sin mavefornemmelse som vejviser.

5 dage på Gili øerne var perfekt, og jeg kunne sagtens have brugt flere dage derude.

Efter at være vendt hjem fra ferien faldt jeg over nogle af hotelejernes profiler på Facebook (“faldt over” eller nøje undersøgt og stalket – hvad end man kalder det). Jeg kunne ikke undgå at have bare en lille smule følelse af jalousi over for disse udlændinge der besluttede at Gili øerne skulle være deres hjem. Er det mon det man kalder at leve i en drøm?

Uanset hvad, så var besøget til Gili øerne en sand fornøjelse, og skulle der sidde nogle på Gili øerne og mangle en medarbejder som mig – så smid venligst en kommentar. 😉

Farvel Gili T, vi ses forhåbentlig en anden gang.