Now Reading
De bedste is i Jægerspris

De bedste is i Jægerspris

Jægerspris is

Det lader til at alle nordsjællændere kender til ishusene i Jægerspris. Ja det er måske endda kendt for en endnu større kreds… Rygterne vil i hvert fald at folk kommer langvejsfra, for at købe is i Jægerspris.

Poulsens hjemmebagte vafler

Foran ishuset “Poulsens is” er køen lang, på den augustdag vi har valgt at aflægge stedet et besøg. Vi kommer dog hurtigt frem til lugen, hvor vi bestiller hver vores vaffelis. Vi har fået smag for hjemmebagte vafler nu, så vi skulle jo lige se hvad det var for noget her i Jægerspris også.

poulsens is i jægerspris

I de hjemmebagte vafler kan man få Premier is eller lækker softice og der er mange forskellige kombinationer, som i andre moderne ishuse. Men faktisk er isbutikken over 100 år gammel og vaflerne bliver stadigvæk bagt efter den samme opskrift.

poulsens hjemmebagte vafler i jægerspris

Der var ikke en finger at sætte på de is vi fik, alt var super lækkert og som man forventer af en god isvaffel!

Ved butikken er et gammelt egetræ, hvor der er bygget en bænk rundt om stammen. Den bliver hurtigt fyldt op, så det kan være nødvendigt at benytte en af de mange bænke der er sat op ved turistinformationen på den anden side af vejen.

is i jægerspris

Poulsens is er dog ikke den eneste isbutik i byen. Et par huse væk ligger nemlig ishuset “Jægerspris is”.

Jægerspris is

jægerspris is fra hansens

Et par huse til højre for Poulsens is ligger ishuset “Jægerspris is”. Her var køen ligeledes lang og der var Hansens flødeis på menuen.

hansens flødeis i jægerspris

Vi har endnu til gode at prøve is fra Jægerspris is, men det må blive næste gang vi kommer forbi!

På stykket mellem de to isbutikker er i øvrigt et par butikker der sælger brugskunst, blomster og kaffe, så der er lidt at kigge på, hvis man kommer på et tidspunkt hvor de har åbent.

jægerspris

Ved kaffebutikken er der sørget for forplejning til både firbenede og tobenede.

fri mynte i højbed i jægerspris

Og ved turistinformationen er der et bed med fri mynte til folket.

Jægerspris er bestemt en hyggelig lille by!

Når du alligevel er i Jægerspris…

Egetræet ved Poulsens hjemmebagte vafler er ikke alene i Jægerspris og omegn. Området er kendt for sine store skove, hvor nogle af Danmarks ældste egetræer findes. Det menes at de 2.000 år gamle egetræer er de ældste levende egetræer i Nordeuropa. Blandt andet er Kongeegen, Storkeegen og Snogeegen kendt som nogle af de ældste. Så hvis du har god tid når du kommer til Jægerspris, så parker bilen og gå en tur ind i skoven eller tag cyklen med på udflugt. Det er et skønt område, hvor der bl.a. også er Jægerspris Slot. Bagefter er det oplagt med en is fra en af byens eftertragtede isbutikker.

Ud over de to butikker nævnt ovenfor, så ligger Hansens ismejeri også lige i nærheden og der er åbent i mejeriudsalget fra mandag til lørdag. Dette fører mig op på to rigtig gode grunde til at komme tilbage til Jægerspris! Byen for iselskere kunne man måske kalde det… 😀

View Comments (0)

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Scroll To Top