Now Reading
Juice med æble og citron

Juice med æble og citron

I anledningen af at det var halv arbejdsdag besluttede jeg mig for at arbejde hjemmefra. Jeg havde også fået lavet en aftale med Frk. Revisor i eftermiddags, så det passede glimrende.

Det gode ved ikke at skulle nå en bus 7.30 er, at der er tid til at kræse lidt ekstra om morgenmaden. Dog var det begrænset hvad jeg havde at kræse om (så spændende er 2 stykker knækbrød med smøreost bare heller ikke 😉 ), så jeg besluttede mig for at presse en juice.

 

Det er ikke så tit jeg får taget juicepresseren i brug, den kræver jo også lidt rengøring bagefter. Men fortryder det aldrig når jeg gør. I dag blev det en simpel juice ved navn “Skarp citrus“, fra min juicebog. Det er 4 æbler og en halv citron. Bogen anbefaler grønne æbler, men mine var altså rødgule, så derfor har juicen fået den fine lyserøde farve – det gør nu ikke mig noget!

Sådan en halv fridag går alt for hurtigt og nu er det allerede sengetid igen. Har I derude haft fri idag, eller har den stået på arbejde mon?

View Comments (0)

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Scroll To Top