Kør med Gaustabanen og se 1/6 af Norge fra Gaustatoppen

Det var vores anden dag i Norge og allerede her blev den lille Suzuki Alto udfordret, da den skulle klatre op af 10% stigninger på smalle veje af varierende standard. Det sidste stykke kørte vi på en smal grusvej, med hvad der føltes som en absurd hældning og jeg priser mig stadigvæk lykkelig for at vi ikke mødte en modkørende 😉

Vi kom op ved at køre i 1. gear og da vi lige havde fordøjet køreturen og parkeret bilen kunne vi stige ud til et fantastisk vejr. Der var køligt og en virkelig frisk luft ved parkeringsområdet – man kunne godt fornemme at vi allerede var kommet et godt stykke op i højden. Jeg skiftede shorts og sandaler ud med vandresko og lange bukser for vi skulle op på toppen af bjerget, hvor temperaturen kun var et par grader.

 

Gaustabanen

Ved parkeringspladsen køber man billetter til Gaustabanen og der er også mulighed for at komme på toilettet. Turen op afgår hvert 10. minut, men da der kun kan være 10 personer med vognen af gangen, så kan der forekomme lidt ventetid. Vi ventede ca. 20 minutter på at komme med op, men vejret var så smukt og udsigten var flot, så vi nød ventetiden.

Da vores gruppes nummer blev råbt op gik vi ind i bjerget af en lille sti der var lavet. Herinde mødte vi chaufføren til den første vogn, som skulle køre os 850 meter ind i bjerget. Den første togtur var bare helt plain og lige ud, men man kom hinanden ved i den lille togvogn. Allerede her stod det klart at hvis man lider af klaustrofobi er det en dårlig idé at køre med Gaustabanen.

850 meter inde i bjerget skal vi skifte til tog nummer to, som skulle tage os 1145 op i bjerget. Tog nummer 2 var bygget på en særlig måde, som passede til banen som havde en hældning på 39 grader hele vejen op.

Det gik op, op, op og man skulle ikke tænke for meget over hvad man egentlig havde gang i. At sidde i en kabeltrukket vogn fra 1950’erne og bare kunne se laaaaangt ned i mørket. Det virkede som om at tiden sneglede sig afsted til sidst og at vi aldrig ville nå toppen. Men med krydsede fingre og en høj puls kunne vi pludselig se lys for enden af hullet. Den samlede tur tog omkring 15 minutter.

Det er et imponerende bygningsværk og vi talte længe om de stakkels folk som har bygget Gaustabanen i sin tid. Togvognene er kabeltrukne og i hver togvogn sidder der en chauffør og “styrer”. Hvor meget han reelt styrer ved jeg ikke, men i hvert fald sørger de for at folk kommer ind og ud og har kontakt med “kontroltårnet” oppe i toppen.

Temperaturen inde i bjerget var omkring de 5 grader da vi var der. Den svinger mellem 2 og 9 grader, men det skulle efter sigende aldrig blive frost derinde.

 

 

Gaustatoppen

Da vi kom ud på toppen blev vi mødt af klar og frisk luft og en fantastisk udsigt. Man gik rundt i klippelandskab, men der var skabt stier og trapper rundt omkring. Det er dog stadigvæk ikke et terræn for gangbesværede. Jeg er relativ ny i mine vandresko og jeg følte mig lidt usikker på fødderne i klipperne, men de rutinerede vandrere gav den gas. Vi så endda en motionist der løb rundt deroppe.

Der er mange vandrere som går hele vejen op af bjerget i stedet for at tage toget, det var vist en tur på en 4-5 timer og vi så både børn, hunde, ældre og yngre som gik turen og der var også flere der ikke havde vandresko på, så det burde kunne lade sig gøre for de fleste. Jeg er nu fint tilfreds med at vi kørte med Gaustabanen op, det var en stor oplevelse!

Oppe på toppen var der også en lille turisthytte, hvor man kunne købe friskbagte vafler og drikkevarer. Det fungerede også som et opholdsrum for vandrerne og man kunne varme sig ved pejsen eller læse en bog i sofaen. Jeg har læst mig til at de faktisk også har plads til 11 overnattende gæster deroppe.

Når man træder ud af toget er der kun 82 meter op til det højeste punkt (1883 meter over havets overflade). Det virkede som en ret usikker vej derop dog, så vi blev i området omkring cafeen.

Da vi havde nydt udsigten og udfordret det mest tilgængelige deroppe tog vi banen ned igen og fortsatte vores vej ned mod Rjukan.

Jeg kan helt klart anbefale at tage Gaustabanen op til Gaustatoppen, det er en kæmpe oplevelse og et bygningsværk de fleste vil lade sig imponere af! Lad være med at gøre det hvis du lider af klaustrofobi eller højdeskræk dog 🙂 Og hvis det er tåget eller meget skyet, ved jeg heller ikke hvor god udsigten er.

 

Facts om Gaustabanen

Gaustabanen er en kabelbane dybt inde i bjerget der hedder Gaustatoppen. Ideen med at bygge en togbane inde i bjerget kom i 1953, hvor man fik lyst til at lave en attraktion for turister, så alle kunne besøge Gaustatoppen og nyde den fabelagtige udsigt. For at finansiere projektet påbegyndte man et samarbejde med det norske forsvar og gradvis udviklede projektet sig i en retning der var mindre rettet mod turister og mere og mere rettet mod forsvaret. Da togbanen stod færdig i 1959 var det ikke længere et tilbud til turister, men en top hemmelig konstruktion for NATO.

Først i 2008 blev der lavet en aftale med det norske forsvar og i 2010 åbnede Gaustabanen for publikum. I 2014 besøgte mere end 70.000 personer Gaustatoppen.

På en klar dag kan man se op til 60.000 kvadratkilometer af Norge – til sammenligning er Danmarks areal 43.000 kvadratkilometer.

Gaustabanen er åben om sommeren (21/6-18/10 i 2015) fra klokken 10-17. Det er ret dyrt at komme med, men det er helt klart det værd! En voksen returbillet koster 350 NOK i 2015 og man kan betale både med kort og kontanter. Det er også muligt at købe en envejsbillet, hvis man for eksempel ønsker at gå op men køre ned, det så vi flere der gjorde. I vintersæsonen er Gaustabanen også åben for skiturister, som tager deres ski med op og står på ski ned ad bjerget.

Du kan læse mere om Gaustatoppen og Gaustabanen her.