10 dage i Irland på en kør selv ferie hvor vi skulle opleve det bedste Irland har at byde på. Storslået natur, hyggelige pubs og et evigt foranderligt vejr. Du kan læse mere om hvordan vi planlagde vores kør selv ferie i Irland, samt hvilke gode rejsetips vi har til dig der overvejer det samme.
At køre fra Dublin til Belfast
Vores første to overnatninger var i Belfast, Nordirland – ca. 2 timers kørsel fra Dublin. Jeg skulle hilse og sige, at Belfast fremstår væsentlig mere actionpacked i Sons of Anarchy end i virkeligheden.
I og med vi skulle køre fra Dublin lufthavn betød det også, at vi skulle på motorvej med det samme. Der gik ikke mere end et par minutter før den første 2-sporede rundkørsel med lyskryds dukkede op – og dem kom der måske 10 af på under 20 min. Vi havde håbet på at kunne ease ind i det med at køre i den modsatte side, det blev det ikke helt til. I stedet for sad vi vist lettere angste og fokuserede på at skifte gear med den forkerte hånd, og komme den rigtige vej rundt i en omvendt rundkørsel. Det kan man kalde for en god teambuilding exercise. 😉
Vi ankom til Belfast og vores hostel Paddy’s Palace om aftenen, temmelig udmattede efter en lang og anstrengt dag. Vi havde booket et private twin room, ikke meget luksus men dog ingen roomies.
Den første dag i Nordirland
Vi planlagde vores første dag i Nordirland ved morgenbordet på Paddy’s Palace (simpel hostel morgenmad: toastbrød med smør). Vi ville se nogle af de kendte seværdigheder i Nordirland såsom naturfænomenet Giants Causeway (tusindevis af hexagonale sten – alle “skåret” helt perfekt), Carrick-a-Rede (reb bro med 30 meter ned til klippe og hav), og sidst men ikke mindst the Dark Hedges – en kendt allé der bl.a. var med i en scene i Game of Thrones.
For at komme længere op nord på fulgte vi kystruten Causeway Coastal Route (Ruten kører fra Belfast til Londonderry). En fantatisk måde at se landet på, og i dette tilfælde næsten en rutschebanetur hvis højder satte den lille Sixt bil’s kræfter på prøve.
Causeway Coastal Route
At komme væk fra Dublin, Belfast og de større veje og ud mod kysten på Causeway Coastal Route var fantastisk. Det var her vi for alvor fik følelsen af at være kommet til Irland. Det var her vi mødte den smukke grønne ø som vi havde drømt om. Vores dag rundt i Nordirland var overskyet, men det gjorde ikke spor – et semi dramatisk udseende vejr gjorde blot den imponerende natur mere storslået.
Vi var i det hele taget enormt heldige med vejret mens vi var i Irland, vi havde enkelte regnskyl, men hovedsageligt behageligt og enkelte dage sol. Til dig der tænker “og hvornår på året kan man så være SÅ heldig i Irland?” så er svaret, at det kan man i starten af juli.
Vores første stop på turen rundt i Nordirland var i den lille by Glenarm. Her så vi for første gang hvad der kendetegner den irske arkitektur: masser af farver, og ikke de kønneste af dem. For os minimalistiske skandinavere kan den irske stil virke kikset og deprimerende – men det har dog alligevel sin helt egen charme. I Glenarm blæste det voldsomt meget, og der var sådan cirka ingen mennesker, så vi kørte hurtigt videre mod Carrick-a-Rede.
Carrick-a-Rede
Nær Ballycastle finder man en af de mest populære seværdigheder i Nordirland: Carrick-a-Rede. Carrick-a-Rede er en meget simpel bro lavet af reb. Den er 20 meter lang, har 30 meter ned til havet, og så forbinder den fastlandet med en lille bitte klippe ø. Øen har i flere hundrede år været brugt til at fiske laks fra, men der er i dag så få laks tilbage at der ikke længere fiskes der. Modige mænd tænker jeg.
Jeg mindes at jeg engang græd ved tanken om at skulle krydse en reb bro i Bon Bon Land, og min kærlighed for lige den type broer er bestemt ikke blevet bedre med årene. Det var lidt en grænseoverskridende oplevelse at krydse Carrick-a-Rede broen, men jeg gjorde det – og lige bagefter var de ved at lukke midlertidigt for flere turister, da vinden var for kraftig og dermed udgjorde en fare. 😉 Jeg har sidenhen læst, at nogle turister har været så bange for at gå tilbage over broen, at de er blevet hentet med båd – ikke helt uforståeligt, men temmelig upraktisk.
For at komme ind til Carrick-a-Rede området (man skal på en ca. 10 minutters gåtur før man ankommer til broen) skal man betale 5,90 pund. Området er smukt, råt og eftersigende et veloplagt sted at kigge på fugle.
Udsigten ud over Irlands kyst på gåturen mod Carrick-a-Rede broen.
Den lille ø er smuk, frodig og er ikke veloplagt til personer med gangbesvær.
Efter Carrick-a-Rede gik turen mod Giants Causeway, i et smukt og naturligt landskab hvor får gerne krydser vejen.
Giant’s Causeway
Giant’s Causeway var sammen med Cliffs of Moher (på Irlands sydvestlige kyst) de to mest turistede seværdigheder vi besøgte i Irland. Giant’s Causeway er en strækning langs kysten der, udover at have en imponerende natur, er indehaver af et fascinerende naturfænomen: hexagonale basaltsøjler. I ikke nørdesprog betyder det, at man befinder sig blandt tusinde sten der alle er skåret fuldstændig ens.
Irerne har i den grad kunne lugte penge i stenene, for de har lukket området af med en kæmpe bygning der sikrer billetpenge (9 pund for en voksen). Der er penge at spare hvis du parkerer din bil et andet sted end på parkeringspladsen tilhørende Giant’s Causeway: så kan du nemlig spare 8,50 pund for parkering!
Billetbygningen huser også en souvenir shop hvor du kan købe alt det du på ingen måde har brug for, til overpris. Når man kommer igennem det kan man vælge at hoppe på en bus ud til Giant’s Causeway hovedområdet, eller gå i flokken sammen med alle de andre.
Jeg lyder bitter, I know – men det er da lidt en skam at et naturligt område er så kommercielt. Havde man kunne gå helt alene havde det været en vild oplevelse, næsten som at opdage nyt land forestiller jeg mig. Men som med alt andet for mig, så bliver oplevelsen ødelagt når jeg skal gå i flok med andre der valfarter ud for at se det samme.
Jeg har hørt fra en veninde der har boet i Irland, at det er langt bedre at komme uden for højsæson til disse seværdigheder – så har man stort set det hele for sig selv.
Der findes dog et par forskellige ruter derud som varierer i sværhedsgrad. Vi tog den lette, og set i bakspejlet burde vi nok have valgt en anden. Man kan nemlig også gå oppe i terrænet, på bjerget, fremfor at følge den asfalterede rute. Landskabet minder dog i den grad om New Zealand, og det skal man jo aldrig kimse af.
The Dark Hedges
Første gang jeg så the Dark Hedges var i en scene fra Game of Thrones, uden at vide hvad eller hvor det var. Først da vi besluttede os for at tage til Irland fandt jeg ud af, at stedet hørte til der.
The Dark Hedges er en lang allé med helt unikke bøgetræer der snor sig ind over vejen, og danner en fascinerende tunnel der er yndet af turister, kunstmalere og fotografer verden rundt.
De 4 sæsoner og forskellige lysindfald i løbet af dagen danner rammer for imponerende syn – prøv bare at søg på The Dark Hedges og se hvor smukt det tager sig ud i morgenlys, tåge, sommer, vinter – you name it.
Velvidende at bøgetræer ikke får den størrelse på rekordtid, så er der altså tale om en allé der har været en vigtig del af Nordirland i mange mange år. Over 200 år for at være mere præcis. Træerne blev plantet af Stuart familien der ville skabe en imponerende entre til deres hjem ved navn Gracehill House (i dag et Golf resort). Det kan man vel godt sige de havde succes med.
The Dark Hedges var det sidste stop på vores tur rundt i Nordirland, og da vi ikke havde en adresse på det, nåede vi også at køre forbi vejen så vi måtte vende om. Man lægger ikke mærke til at man er kommet det rigtige sted hen, før man kigger op af vejen og ser tunnelen af bøgetræer – et fascinerende syn.
The Dark Hedges ligger på vejen Bregagh Road, og tæt på Gracehill Golf Club (tidligere kendt som Gracehill House). Vi havde forventet at vejen ville være smækfyldt med turister, men det var den overraskende nok ikke – heldigvis. Omkring den smukke allé er der marker og køer for alle pengene … Jovist, en af Nordirlands smukke attraktioner er i den grad beliggende ude på landet.