Now Reading
Mandeltærte med hindbær

Mandeltærte med hindbær

Jeg har en stor portion mandler, hasselnødder og jordnødder der snart skal bruges. Derfor er jeg gået i gang med at rydde ud i dem og kreere mesterværker i køkkenet. Eller i hvert fald at eksperimentere lidt.

Første udfordring var mandlerne og udfordringen hed en mandeltærte. Mit krav var at den ikke skulle være for besværlig at lave, for havde ikke lige så meget tid. Valget faldt på en opskrift på mandeltærte med hindbær. Jeg havde overvejet at bruge æbler i stedet for hindbær, men da jeg stod i situationen blev det hindbær fordi jeg ikke lige kunne overskue at skrælle æbler 😉

Resultatet blev ikke helt som jeg havde regnet med, men jeg synes den er god. Jeg troede den ville være sød og måske lidt vammel, men den er faktisk ret frisk fordi der er citron i fyldet. Jeg synes faktisk den minder lidt om hindbærsnitter med et squeeze af citron. Mutti var i hvert fald stor fan fra starten, imens jeg selv var lidt mere skeptisk. I går spiste vi et stykke med vanilleis til, men vi blev enige om at det enten skal være en mere fyldig is (end billig vanille som var hvad der var i fryseren). Softice ville være godt! Eller en fyldigere vanille fra fx cartedor tror jeg. Dog tror jeg også at flødeskum eller cremefraiche vil klæde den fint.

 

Næste gang jeg skal lave den tærte tror jeg det ville være godt med et lag chokolade på bunden, inden fyldet kommer på – i stedet for hindbær. Ellers tror jeg at jeg vil holde mig til min intuition om æbler.

Opskriften har i her:

Tærtedej:

  • 200 g hvedemel
  • 100 g smør
  • 50 g flormelis
  • 1 æggeblomme
  • evt. lidt vand

Fyld:

  • 2 dl mosede hindbær eller 2 spsk hindbærmarmelade
  • 50 g smør
  • 50 g sukker
  • Reven skal og saft af ½ citron
  • 1-2 æg
  • 150 g mandler

Fremgangsmåde:

  1. Saml dejen til en mørdej og rul den ud så den kan beklæde en tærteform
  2. Lav fyldet ved at blande smør, sukker, citron, æg og mandler i en foodprocessor.
  3. Forbag tærtebunden i 10 min ved 180 grader.
  4. Smør mosede hindbær på bunden og kom fyldet ovenpå.
  5. Bag tærten i ovnen ved 30-40 minutter ved 180 grader.

Jeg hakkede nok dobbelt så mange mandler fordi jeg har så mange at ligge. Desuden synes jeg ikke at fyldet så ud af så meget ift. den størrelse tærteform jeg havde taget, så jeg tilføjede lidt ekstra smør og citron. Bare sådan lidt på slum.

View Comments (3)
  • Tak for din besked søde.
    Jeg har tænkt mig at vise det jeg har skrevet til min psykolog – håber jeg kan finde hendes mail evt. så hun er forberedt når jeg ser hende igen d.2.November. Hun har et rimeligt stramt program. Mine forældre ville højest sandsynligt være lettere lige glade – måske endda grine af mig. Så dem har jeg slet ikke lyst til at vise det! Forsøgte at snakke med min kusine om det i går til en 30 års fødselsdag – men regner med jeg skal se hende på fredag, så håber jeg har mod til lige at gennemsnakke det med hende.
    Som jeg har skrevet til de andre har jeg derudover haft modtaget en advarsel om fravær; er virkelig bange for de ikke synes mit fald i fraværet er tilstrækkeligt her d.1.November. Indtil videre er det faldet ca. 2 % (og har jo den her uge også, hvor der heldigvis ingen aflysninger er). Gymnasiet betyder alt for mig lige nu, da det er vigtigt for min fremtid. Både i hht. at jeg vil til USA som Au Pair og også for jeg kan komme ind på Kinastudier. Skolen virker som om de ikke undersøger tingene nærmere før de sender sådan nogen ting ud. Jeg anede ikke jeg ventede en advarsel da det var meningen nogen skulle ha’ snakket med mig først – hvilket ingen har gjort. Synes bare der er så mange ting lige nu, men jeg har fået pustet lidt ud nu. Det blussede lidt op igen i går, men forsvandt lidt igen efterfølgende heldigvis.

  • Takker igen Anja :]
    Min mentor på gymnasiet mente også for et år siden jeg skulle flytte lidt væk, og jeg har kigget på boliger osv. – det der ligger i det, er det vil blive værre for mig hvis jeg flytter ud rent økonomisk. Selv hvis jeg fik lov til at få den udeboende SU (hvilket kun er i særlige tilfælde). Derudover kan jeg også se det mest fornuftige i at blive boende indtil jeg skal til USA om et halvt år + jeg jo altså får kost og logi gratis, hvilket bestemt heller ikke er en dårlig ting. På det punkt er mine forældre gode nok. De ville aldrig bede mig om husleje. Holder meget af mine forældre, men det med at støtte os børn er de ikke ret gode til – og slet ikke hvad sådan noget her angår. Min mors reaktion er aldrig god(ser det som et angreb på hende og bliver sur), mens min far bare forbliver stille. Tror også det er derfor jeg savner min farfar så meget da han var den eneste der støttede mig rigtigt og var der for mig, og netop kom med skulderklap og han skjulte aldrig hvis han var stolt af en.
    Hvis jeg kunne havde jeg været rejst ud allerede nu. Har brug for en lang periode væk fra familien, og tror de forstår mig på det punkt. Og så vil jeg naturligvis også gerne ud og se nogen ting ;D
    Derfor bliver jeg her indtil videre – men giver dig ret i det nok ville være godt for mig. Har jeg vidst længe.
    Jeg skal snakke med min biologi lærer i morgen og forklare ham hvordan det står til, og hvordan han tror jeg står lige pt.

    Skal jeg huske 🙂 – det er dejligt jeg kan skrive hvis det er.

    Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Scroll To Top