På vores første dag i London købte vi en billet til en af de dobbeltdækker turistbusser, med åben top, som kører rundt til alle de der must see steder rundt omkring i London. Vi stod på, på Victoria Station og første sted vi stod af var ved St. Paul Cathedral, som jeg havde læst skulle være et besøg værd.
Busstopstedet var små 100 meter fra katedralen, som var virkelig pæn! Jeg vil virkelig anbefale at man lige går en tur rundt om kirken, der er nemlig en rigtig hyggelig lille have, som man ikke umiddelbart ser, når man bare ser den forfra.
Man kan komme ind i katedralen, men det kostede på den anden side af 100 kr, hvis jeg husker rigtigt. Vi konkluderede i hvert fald at det var meget dyrt for at se en kirke. Men vi gik lige ind af indgangen alligevel, hvor man sagtens kan få et indblik i hvor fint den er udsmykket, uden man behøver at betale.
Hvis man går lige rundt om kirken ligger der et lille konditori/cafe ved navnet Paul. Jeg blev glad da jeg så det logo, for jeg fik flashback til Paris, hvor Mille og jeg fik den skønneste macaron på vej hjem i lufthavnen. De selvsamme macarons lå i montret hos Pauls ved katedralen til omkring £3, hvilket er virkelig dyrt. Ikke at prisen er anderledes i Paris, men det ér sgu dyrt for sådan en lille kage. Men åh, hvilken kage! Mille og jeg smagte den med vanille og det var gudespise. Jeg sagde derfor til A, at vi skulle smage sådan en inden vi tog hjem igen.
Vi bestilte en frappe, med noget macaron halløj i også, men fik aldrig smagt en macaron desværre. Så den må vi have til gode til en anden gang. Frappen derimod var også virkelig lækker!
På bagsiden af kirken var der som nævnt en fin lille have, med en masse bænke, roser og endda et klaver, hvor tilfældige folk satte sig og spillede en melodi. Der sad vi en halv times tid og koblede lidt af, man glemmer lige midlertidig alt om tid og sted, når man sidder i sådan en lille oase.
Nå, det var bare lige en lille anbefaling om at tage en smut forbi St. Pauls Cathedral, hvis du alligevel er på de kanter. Der var pænt og rart 🙂
Tak skal du have! Og hvor er det dejligt at høre om andre, der har gjort det. Det hjælper lidt på den dér skræmmende del af det. 😛 Er virkelig også spændt på at se, hvordan det hele vil gå. 🙂 De fleste kan vel forstå engelsk, så jeg tror ikke, jeg skal tænke så meget over det. Det er bare svært. 😛
Og hvor giver dine billeder fra London mig bare den største trang til at komme tilbage. Yndlingsbyen over alle yndlingsbyer!
Ih en skam vi ikke rendte ind i hinanden der, vi var der nemlig også om fredagen, hvor vi spiste frokost i den have du nævner 🙂 Lækkert sted!
Arj hvor ærgeligt 😛 Jeg tror vi var der omkring kl. 11 eller sådan noget. Det var i hvert fald før frokost. Kunne ellers have været lidt sjovt lige at mødes i kirkens baghave af alle steder. Hehe.