Now Reading
Tortilla med oksekødsfyld

Tortilla med oksekødsfyld

Jeg har lovet at komme med opskriften på Tortillaer med oksekødsfyld, som jeg lavede her i weekenden. Jeg lavede det til familien for første gang for et par måneder siden, og det er efterhånden blevet en favorit. Opskriften er lidt på slum, men here goes:

I lørdags lavede jeg kødsaucen på oksekød, løg og squash. Normalt har jeg brugt gulerødder i stedet for squash, men fremover tror jeg det bliver squash. Eller en blanding.

  • Ca. 100 gram oksekød pr tortilla. Jeg brugte 5-600 gram oksekød.
  • 2 løg
  • 1 squash
  • 1 stor dåse tomatkoncentrat
  • Salt, peber, chili, hvidløgskrydderi.

 

 

Kødsaucen lavede jeg ved først at svitse løg i lidt flydende margarine, dernæst tilsatte jeg kødet og brunede dette. Squashen blev tilsat da det meste af kødet var brunet. Smag til med krydderier – du kan evt. bruge nogle af de der krydderiposer til mexikansk mad. Jeg synes faktisk det er meget rart at det her ikke er så krydret og stærkt.

Når kødsaucen er lavet skal det pakkes ind i tortillaerne. Dette kan du med fordel gøre om formiddagen, hvis du gerne vil spare lidt forberedelsestid om aftenen.

Du folder tortillaen omkring kødet, efter nedenstående metode.

Beregn 1 tortilla pr mand, måske 1½ til velvoksne drenge og mænd. Det ligger tungt i maven 🙂 Jeg lavede 5 til os 4, og der blev spist 4 og 1/3 af den sidste.  Alt hvad jeg har beskrevet ovenfor lavede jeg om formiddagen. Så skulle de bare varmes til aften. Dejlig nemt.

Varm tortillaerne i ca. 15 minutter i en 200 grader varm oven.

Tag dem ud og drys med cheddarost, inden du giver dem 5 minutter mere i ovnen, så osten kan smelte.

 

Server med salat og evt. avocado, salsa, guacamole eller hvad du nu lyster.

View Comments (5)
  • hejsa.

    Jeg tjekkede din blogger 🙂 – det ser vildt gode ud, og lækkert mad du har lavet 🙂
    men blir sgu lidt sulten af se det 😀 – og vildt god blog du har lavet.
    så jeg har sæt mig som fastlæser hos dig, både blogger og bloglovin.
    Håber du vil kigge forbi min blogger, milleh.co.nr, når du har tid? 🙂

    venlig hilsen kamilla

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Scroll To Top