På besøg på mit hotelværelse

Jeg lovede jer at vise billeder af mit værelse. Jeg bor på Hotel Thirty Thirty, meget tæt på Empire State Buiding og kun en blok fra 5th avenue. Det er altså super centralt og det tager kun 5 minutter at gå hen til den nærmeste subway station. Rundt om hjørnet har jeg en starbucks med gratis internet, en McDonalds (vist nok også gratis internet), en døgnåben madbutik med varme og kolde retter samt frugt, juicer osv. Derudover et døgnåbent “pharmacy” som sælger alt muligt. Faktisk er selve apoteket gemt væk i et hjørne og resten af biksen er fyldt med husholdningsting, slik, chips, drikkevarer osv.

Anyways, tilbage til værelset. Jeg har et fint lille single room på 3. etage. Jeg overvejede i lang tid, hvordan jeg ville bo. Det billigste ville være at bo på et hostel, men det betød også at jeg skulle sove i samme rum som andre og dele badeværelse og toilet med andre. Jeg gjorde op med mig selv at mine backpacking days are over – been there done that. Det her er en ferie og så vil jeg gerne ofre lidt ekstra nu jeg er rejst så langt væk.

Det er i øvrigt ikke helt unormalt at man på hoteller her på Mahattan, skal dele bad og toilet med andre – det synes jeg bare ikke er så fedt. Så jeg prioriterede at få mit eget, og da jeg så at dette hotel kunne give mig det jeg gerne ville have, for samme pris som meget af det andet slog jeg til. Synes faktisk jeg er ret heldig at få så fint et sted at bo med så kort varsel. Altså ikke fint på den forfinede måde, men pænt, rent og centralt.

Mit værelse er ikke så stort, men større end hvad jeg forventede ud fra nogle af de billeder jeg så på tripadvisor. Der er en seng (obviously), et natbord, en stol, et tv og et tøjstativ. Og så har jeg et lille badeværelse hvor der kun lige er det mest nødvendige. Jeg synes det er meget rart at jeg har et tv, især nu hvor jeg rejser alene og ikke har nogen til at underholde mig om aftenen og når jeg vågner kl 5 om morgenen.

Her er desuden kaffemaskine, strygejern og en føntørrer samt 2 store spejle. Det eneste negative jeg kan komme i tanke om er at dynen er forfærdelig alene pga. de pakker den ind i 2 lagner i stedet for et dynebetræk (wtf?!) og at internettet er aaaaalt for dyrt ($14 i døgnet). Derudover kunne det være top dollar hvis der var et lille køleskab, så man bedre kunne købe ind. Men altså, der er gode indkøbsmuligheder hele døgnet – jeg holder bare sådan af iskold vand 😉 Og nå ja, så er her praktisk talt ingen udsigt (maskiner og mur) og her er meget mørkt selvom det er højlys dag.

Prisen varierer lidt fra dag til dag, men jeg har betalt omkring $1000 for 9 overnatninger. Umiddelbart er det mange penge, men det er faktisk ikke så galt når man tænker på hvor centralt jeg bor og de fasciliteter jeg har sammenlignet med de andre muligheder jeg undersøgte. De finere hoteller koster nemt $250 pr overnatning, så synes faktisk det er en ret fair deal. Man skal dog lige være opmærksom på at de dog lægger tax oveni de beløb de oplyser, og det er vist 10-13%.

Related Posts
Move it
En dag i solen

Discussion about this post

  1. Joan says:

    Har du været henne og se hvor de to tårne stod?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *