Pirogger med oksekødsfyld

 

Jeg fik klaret et af mine weekend-projekter her til aften, nemlig piroggerne. Og nu kan jeg så strege bollerne også, for de pirogger blev sgu noget større end forventet, så der er ikke plads til så meget som en enkelt bolle i fryseren nu.

Jeg lavede to slags fyld, et med oksekød fra en opskrift og en improviseret med skinke. Blev dog så mæt af en enkelt at jeg endnu ikke har smagt dem med skinke. Opskriften på dejen sagde der skulle laves 12 pirogger, vil dog vove at påstå at der sagtens kan laves 16-18 stykker.

INGREDIENSER:

Dejen:

  • 30 gram flydende becel
  • 5 dl skummetmælk
  • 50 gram gær
  • 200 gram groft revne kartofler
  • 2 tsk salt
  • 1 æg
  • 400 gram groft mel (jeg brugte rugmel)
  • 800 gram hvedemel

Fyld (mængden af fyld passer til mængden af dej, halver evt. hvis du ønsker at lave andet fyld i halvdelen):

  • 2 løg
  • 2 bundter forårsløg
  • Ca. 1 spsk. olie
  • 500 gram hakket oksekød
  • 2 tsk karry
  • 1 stort fed hvidløg
  • 2 groftrevne kartofler
  • 2 peberfrugt
  • Chili, salt, peber

 

 

FREMGANGSMÅDE

Dejen:

  1. Smelt becel i en gryde og tilsæt mælken.
  2. Rør gær ud i blandingen når mælken er lillefingervarm.
  3. Tilsæt kartofler, salt og æg
  4. Tilsæt det grove mel først og tilsæt dernæst hvedemel til dejen er tilpas.
  5. Æltes godt og sættes til hævning i 30 minutter.

Fyldet:

  1. Pil og hak løgene og forårsløgene.
  2. Svits forårsløg og løg og brun oksekødet sammen med.
  3. Tilsæt karry, kartofler og presset hvidløg.
  4. Tilsæt peberfrugten som du har skåret i små tern.
  5. Smag til med krydderierne

Piroggerne:

  1. Del dejen i 12-18 stykker alt efter hvor store du ønsker piroggerne
  2. Ælt hver del til boller og rul dem i flade cirkler, ca. 15-20 cm i diameter.
  3. Fordel fyldet midt på cirklerne
  4. Knib kanterne sammen over fyldet og tryk med en gaffel rundt i kanten så dejen lukker tæt om fyldet.
  5. Pensl med sammenpisket æg
  6. Efterhæver 20-30 minutter
  7. Bages ved 225 grader i alm ovn, eller 200 grader i varmluftovn i ca. 20 minutter.

2 Responses to “Pirogger med oksekødsfyld”

  1. 18. October 2009

    » Pirogger Reply

    […] Se opskriften her. […]

  2. 16. September 2010

    AnjaO Reply

    […] har brugt eftermiddagen på at lave en omgang pirogger, se opskriften her. Jeg lavede dem uden grovmel i dag, og det synes jeg faktisk er bedre end med. Så bliver de ikke […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*